Betacritic

Mange tror de har sort humor, men er den så sort som Tim Robinsons?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen (Dårligdommerne, Månebasen), og de går i dybden med to nye titler: Friendship og The Chair Company.Først handler det om Friendship, en film instrueret af debutanten Andrew DeYoung og med Tim Robinson (I Think You Should Leave) og Paul Rudd (Ant-Man, Anchorman) i hovedrollerne. Filmen starter som en komedie, men udvikler sig til en mørk satire om ensomhed, maskulinitet og moderne venskaber. Christopher og Jacob taler om filmens uforudsigelige tone, dens leg med genre og hvordan den balancerer mellem sort humor og ægte menneskelig smerte.Derefter vender de sig mod The Chair Company, en ny HBO-serie skabt af Tim Robinson (Detroiters, I Think You Should Leave) og Zach Kanin (Detroiters, Brooklyn Nine-Nine). Serien følger William “Ron” Trosper (Robinson) efter en absurd hændelse på arbejdet, og tager seeren med ind i et surrealistisk komedieunivers fyldt med akavethed, absurditet og skæv social satire. Christopher og Jacob sammenligner seriens tone og æstetik med Friendship og diskuterer, hvordan Robinsons univers både udvikler sig og fastholder sin kompromisløse kant.Undervejs taler de også om ratingplatformen Letterboxd og deres forventninger til Zack Creggers (Barbarian, 2022) kommende film Resident Evil. Til sidst deler de også ud af de seneste nyheder fra film- og serie-verdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Er det muligt at drukne i sin egen fan-service?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Sofie Skriver, og sammen tager de fat på to aktuelle filmpremierer. Først handler det om Den Sidste Viking, en ny dansk komedie instrueret af Anders Thomas Jensen (Blinkende Lygter, Adams Æbler). Filmen markerer instruktørens tilbagevenden til sin velkendte stil med sort humor, faste ensemble-skuespillere og absurde situationer. Mens nogle elementer vækker nostalgi, bliver både humorens gentagelser og fan-servicen sat under lup. Sofie roser Sofie Gråbøl (Forbrydelsen, Den Eneste Ene) for sin præstation, mens Jacob stiller sig mere kritisk over for både humor og Mads Mikkelsens (Druk, Casino Royale) rolle.Herefter dykker de ned i actionkomedien Play Dirty, instrueret af Shane Black (Kiss Kiss Bang Bang, The Nice Guys). Filmen har Mark Wahlberg (The Departed, Ted) i hovedrollen og Keegan-Michael Key (Key & Peele, The Super Mario Bros. Movie) på rollelisten. Selvom filmen forsøger at genoplive den hårdtslående one-liner-stil, som Shane Black er kendt for, oplever både Sofie og Jacob den som flad og forglemmelig. De diskuterer, hvorfor den mangler den gnist, der gjorde hans tidligere film så ikoniske, og hvordan castingen påvirker filmens gennemslagskraft.Til sidst deler de deres seneste anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med

Hvordan kan en serie i Alien-universet miste pusten så hurtigt - og hvorfor er en animeret K-pop-film blevet et globalt fænomen?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup (GG Horsens, Panik), hvor de dykker ned i to meget forskellige udgivelser, der begge har skabt debat blandt film- og serieelskere.Først gælder det Alien: Earth, den nye sci-fi-serie i det ikoniske Alien-univers skabt af Ridley Scott (Gladiator, Blade Runner). Serien starter stærkt med en stemningsfuld 70’er æstetik, velvalgt cast og et markant visuelt udtryk, men falder fra hinanden, som afsnittene skrider frem. Morten og Jacob diskuterer instruktør Noah Hawleys (Fargo, Legion) tilgang, de inkonsekvente regler omkring xenomorph-biologien og hvorfor serien mister sin uhygge og dramatik. Hvor Prometheus og Alien: Romulus leverede store ambitioner, føles Alien: Earth mere som Alien: Covenant - bare uden bid.Derefter tager de fat på K-Pop: Demon Hunters, en film som er blevet et internationalt kultfænomen. Morten fortæller, hvordan filmen nærmest konstant kører på repeat i hans familie, og de diskuterer dens sprudlende visuelle stil, der får Spider-Man: Across the Spider-Verse til at ligne slow cinema. De taler om filmens skift mellem musikfilm og musical, dens simple præmis og de kulturelle spændinger mellem K-pop-fænomenet og den danske mediedækning. Desuden dykker de ned i den danske dubbingkultur, og Jacob fortæller personlige historier om stemmeskuespil.Til sidst ser de nærmere på de seneste nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Claes Quaade, manuskriptforfatter, skuespiller og radiovært med stor interesse for Paul Thomas Anderson. De diskuterer One Battle After Anothers mørke komedie og eksplosive action, filmens visuelle sprog og Johnny Greenwoods score. Derudover laver de en passioneret rangering af PTAs 11 hovedværker og debatterer casting, satire og filmens plads i hans oeuvre.

Hvor grænseoverskridende kan en filmoplevelse være, før det bliver for meget?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Anders Bøtter, og sammen dykker de ned i to af årets mest omtalte film - med spoilersektioner i begge anmeldelser.Først gælder det The Long Walk, baseret på Stephen Kings dystopiske roman, som mange ser som inspirationskilden til både Battle Royale og The Hunger Games. Filmen er instrueret af Francis Lawrence (I Am Legend, The Hunger Games: Catching Fire) og byder på skuespilpræstationer af bl.a. Judy Greer (Archer, Halloween), Cooper Hoffman (Licorice Pizza, The French Dispatch), og David Jonsson (Industry, Rye Lane). De diskuterer den kompromisløse vold, det konstante pres på karaktererne, og hvorfor Mark Hamill (Star Wars, The Fall of the House of Usher) måske ikke fungerer i rollen som majoren.Dernæst går de videre til Bring Her Back, en af de mest intense gyseroplevelser i mange år, instrueret af tvillingebrødrene Danny og Michael Philippou (Talk to Me, RackaRacka). Filmen har allerede fået ry for at være et moderne horrorhøjdepunkt, hvor sorg, traumer og overnaturlig rædsel smelter sammen til en næsten ubærlig oplevelse. Anders Bøtter kalder den et filmisk mesterværk, mens både han og Jacob fremhæver de stærke skuespilpræstationer og den måde, Philippou-brødrene udnytter klassiske gyserelementer på nye, uventede måder. Resultatet er et brilliant mindfuck af en gyserfilm, der efterlader sit publikum både rystede og betagede.Derudover deler de anbefalinger, runder de største nyheder fra film- og serieverdenen og reflekterer over, hvad der gør horror og dystopi så dragende.Tusind tak fordi du lytter med.

Holder Titanic som film nu, mere end 25 år efter sin premiere?Jacob Ege Hinchely og Ditte Vestergaard byder på en spoileriffic anmeldelse af Titanic (1997), instrueret af James Cameron (Avatar, The Abyss) med Leonardo DiCaprio (Romeo + Juliet, Inception) og Kate Winslet (Eternal Sunshine of the Spotless Mind, Finding Neverland) i hovedrollerne. Filmen vakte enorm opmærksomhed ved sin udgivelse og blev rost for sine spektakulære visuelle effekter, dramatiske kærlighedshistorie og tekniske ambitioner. Den er stadig blandt de mest succesfulde film nogensinde og står som en milepæl i filmhistorien.Jacob og Ditte taler om, hvordan Titanic formår at være både rart og ubehageligt på én gang - med detaljer som skibsmodel, kostumer og replikker, der stadig føles ikoniske. De diskuterer Leonardo DiCaprios og Kate Winslets kemi, DiCaprios fremtoning som Jack (perfekt og lidt for poleret), og hvor meget karaktererne i filmen repræsenterer arbejderklassen versus overklassen. De ser nærmere på filmens længde (3 timer og 17 minutter), tekniske aspekter som kameraarbejde og specialeffekter, og hvordan dialog og romantiske sprogbilleder både løfter og til tider grænser til kitsch.Et andet fokus er skuespilleren David Warner, som spillede Spicer Lovejoy - en mindre, men mindeværdig antagonistrolle, der illustrerer filmens balance mellem historisk tragedie og skønnets eskapisme.I sidste ende spørger Jacob og Ditte: Holder Titanic stadig i dag med sin kærlighedshistorie, billederne og tragedien - eller er nogle aspekter blevet forældede?Tusind tak fordi du lytter med.

Hvor meget kan en debutrolle og historiske rammer rykke en filmoplevelse?I dette afsnit af Betacritic slipper Jacob Ege Hinchely ikke alvorlige emner, da han sammen med gæsten Ditte Vestergaard dykker ned i Story of Souleymane og Rejseholdet - Det første mord. De to film repræsenterer hver for sig stærke fortællinger med rod i virkeligheden og historien, og onlinemodtagelsen viser tydeligt, at de vækker tanker og debat.Story of Souleymane (originaltitel L’Histoire de Souleymane) er en fransk film fra 2024, instrueret af Boris Lojkine (Drift, Hope) og skrevet sammen med Delphine Agut. Filmen følger Souleymane (Abou Sangaré, førstegangsrolle) som madbud i Paris, mens han venter på et afgørende asylinterview. Filmen havde verdenspremiere i Cannes i Un Certain Regard, hvor den vandt Jury Prize og Performance Prize, og den modtog flere César-nomineringer. Kritikerne roser den for sit menneskelige portræt, hvordan den balancerer medrivende realisme med den ubehagelige virkelighed, og for at vise immigrationens omkostninger på tæt hold. Rejseholdet - Det første mord er en dansk krimi-drama fra 2025, instrueret af Christoffer Boe (Journal 64, Alting bliver godt). Filmen foregår i 1927, og fortæller historien om Otto Himmelstrup og det nyoprettede Rejsehold, der sendes til Esbjerg for at opklare et mord i et nedbrændt sommerhus. Rollen som Otto og kriminalgåden er omkredset af magtkampe og korruption blandt lokal elite. Filmen har et stærkt cast med Alex Høgh Andersen (Vikings: Valhalla, The Rain), Nicolaj Kopernikus (Broen, Klovn), Mathilde Arcel m.fl., og den blev udgivet i danske biografer den 4. september 2025. Jacob og Ditte diskuterer, hvordan Story of Souleymane rammer fordi den aldrig bliver overdrevet, men derimod pilgrim gennem det ubehagelige med menneskeligt nærvær. De stiller også spørgsmål ved Rejseholdet’s forsøg på storslået historisk krimi – om filmen er for kunstnerisk, for poleret, og om karaktererne bliver troværdige nok i deres tidsramme og miljø. De går i spoilersektionen tæt på manus, casting og tempo uden at afsløre alt for meget.Til sidst i episoden kommer deres anbefalinger og nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Hvordan slutter første sæson af Dark, og lever finalen op til seriens enorme mysterier og komplekse tidsrejseplot?I denne store jubilæumsepisode af Betacritic dykker Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin ned i de to sidste afsnit af Dark sæson 1: "Alles ist jetzt" og "Alpha und Omega". Lytter, var dig: Det er stadig Spoileriffic. Serien, skabt af Baran bo Odar og Jantje Friese (1899, Who Am I), har fået massiv international anerkendelse som en af Netflix’ mest ambitiøse europæiske produktioner. Finalen binder tråde sammen på tværs af tid, generationer og parallelle verdener, men rejser også nye spørgsmål, der deler både fans og anmeldere.Online har Dark’s sæsonafslutning været rost for sin stemningsfulde billedside, stærke præstationer af bl.a. Louis Hofmann (Freistatt, Centre of My World) og Lisa Vicari (Luna, Isi & Ossi), samt modet til at lade mysterier stå ubesvarede. Samtidig har nogle kritikere peget på, at seriens plot bliver for komplekst og “plotdrevet” i de sidste afsnit, hvor karakterarbejdet til tider forsvinder i et virvar af tidslinjer.For Jacob og Rikke er finalen en rejse fyldt med stærke indtryk, store spørgsmål og masser af diskussioner om seriens mange mysterier. De to værter deler deres oplevelser med afslutningen på sæsonen, og Rikke har desuden en helt særlig overraskelse til lytterne i anledning af episode 50.Det er Rikkes sidste afsnit af Betacritic for nu, men hun håber at vende tilbage i fremtidige serieklubber.Tusind tak fordi du lytter med.

Kan Klovn stadig fungere efter 10 sæsoner, eller burde serien være stoppet for længst?I dette afsnit af Betacritic samler Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin trådene i deres sidste regulære afsnit og giver en skarp anmeldelse af dokumentaren Wick is Pain og de første seks afsnit af Klovn sæson 10. Diskussionen bliver både passioneret og nostalgisk, for Klovn har altid været kimen i deres venskab, og derfor føles denne gennemgang som en bittersød cirkellukning.De to værter starter med Wick is Pain, en dokumentar om Keanu Reeves’ ekstreme træningsregime og transformation til rollen som John Wick i den ikoniske actionserie. Dokumentaren viser, hvordan Reeves’ dedikation, disciplin og fysiske smerte har været med til at gøre John Wick til et moderne actionfænomen, og Jacob og Rikke diskuterer, hvordan filmen både fungerer som hyldest og kritisk blik på, hvor langt en skuespiller skal gå for at tilfredsstille en franchise. De kobler også diskussionen til instruktørerne Chad Stahelski (John Wick, John Wick: Chapter 4) og David Leitch (Atomic Blonde, Bullet Train), og hvordan de har redefineret actionfilm de seneste ti år.Herefter vender de blikket mod Klovn sæson 10 (inklusiv nogle spoilere) og reflekterer over, hvorfor serien ifølge dem er kørt af sporet. Hvor Klovn engang havde småborgerlig charme og satirisk bid, oplever de nu sløje dialoger, continuity-fejl, manglende relevans og et univers, der minder mere om sci-fi end hverdagens pinligheder. Politiken har givet sæsonen 5 ud af 6 stjerner, men Jacob og Rikke er lodret uenige. Hvor mange mener, at serien stadig er selvironisk, hævder de tværtimod, at Klovn i dag mestendels sparker nedad i stedet for at ramme samfundssatiren opad. Samtidig reflekterer de over deres eget forhold til serien og hvordan Frank Hvam (Langt fra Las Vegas, Alle for to) og Casper Christensen (Langt fra Las Vegas, Danish Dynamite) har formet både dansk humor og deres egen venskabshistorie. Diskussionen bevæger sig fra nostalgi og kærlighed til de tidlige sæsoner til frustration over, at de senere år mangler både originalitet og instruktørvariation.Tusind tak fordi du lytter med.

Er Dark stadig det mest ambitiøse tidsrejse-drama på tv?Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin vender i denne episode tilbage til Winden, hvor de dykker ned i de to næstsidste afsnit af Dark. Afsnit 7, Kreuzwege, kaster karaktererne ud i skæbnesvangre valg, hvor tråde fra fortid, nutid og fremtid bindes tættere sammen end nogensinde før. Afsnittet blev rost online for sin intense stemning og sit komplekse karakterarbejde, men kritiseret af nogle for at være for plotdrevet.I afsnit 8, Was man sät, das wird man ernten, udfolder serien konsekvenserne af de valg, der tidligere er truffet. Her møder vi både opgør og afsløringer, som for alvor bygger bro mod finalen. Online diskussioner fremhæver især, hvordan serien med kirurgisk præcision holder styr på de mange tidslinjer, men også hvordan det store persongalleri udfordrer seernes overblik.Jacob og Rikke diskuterer, hvordan disse afsnit fungerer som dramatisk optakt til den kommende afslutning, og hvorfor netop Dark formår at stå som en af de mest ambitiøse og konsekvent udførte serier i nyere tv-historie.Tusind tak fordi du lytter med.