Episode 49 - Wick is Pain og Klovn sæson 10

Kan Klovn stadig fungere efter 10 sæsoner, eller burde serien være stoppet for længst?

I dette afsnit af Betacritic samler Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin trådene i deres sidste regulære afsnit og giver en skarp anmeldelse af dokumentaren Wick is Pain og de første seks afsnit af Klovn sæson 10. Diskussionen bliver både passioneret og nostalgisk, for Klovn har altid været kimen i deres venskab, og derfor føles denne gennemgang som en bittersød cirkellukning.De to værter starter med Wick is Pain, en dokumentar om Keanu Reeves’ ekstreme træningsregime og transformation til rollen som John Wick i den ikoniske actionserie. Dokumentaren viser, hvordan Reeves’ dedikation, disciplin og fysiske smerte har været med til at gøre John Wick til et moderne actionfænomen, og Jacob og Rikke diskuterer, hvordan filmen både fungerer som hyldest og kritisk blik på, hvor langt en skuespiller skal gå for at tilfredsstille en franchise. De kobler også diskussionen til instruktørerne Chad Stahelski (John Wick, John Wick: Chapter 4) og David Leitch (Atomic Blonde, Bullet Train), og hvordan de har redefineret actionfilm de seneste ti år.Herefter vender de blikket mod Klovn sæson 10 (inklusiv nogle spoilere) og reflekterer over, hvorfor serien ifølge dem er kørt af sporet. Hvor Klovn engang havde småborgerlig charme og satirisk bid, oplever de nu sløje dialoger, continuity-fejl, manglende relevans og et univers, der minder mere om sci-fi end hverdagens pinligheder. Politiken har givet sæsonen 5 ud af 6 stjerner, men Jacob og Rikke er lodret uenige. Hvor mange mener, at serien stadig er selvironisk, hævder de tværtimod, at Klovn i dag mestendels sparker nedad i stedet for at ramme samfundssatiren opad. Samtidig reflekterer de over deres eget forhold til serien og hvordan Frank Hvam (Langt fra Las Vegas, Alle for to) og Casper Christensen (Langt fra Las Vegas, Danish Dynamite) har formet både dansk humor og deres egen venskabshistorie. Diskussionen bevæger sig fra nostalgi og kærlighed til de tidlige sæsoner til frustration over, at de senere år mangler både originalitet og instruktørvariation.Tusind tak fordi du lytter med.