Betacritic

Kan man virkelig blive rørt af en gyser?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Anders Bøtter, og sammen dykker de ned i to vidt forskellige filmoplevelser - fra moderne horror til en af filmhistoriens mest hyldede værker.Først anmelder de Good Boy (2025), en usædvanlig gyser, der leger med perspektiv og fortælleform. Filmen er instrueret af Ben Leonberg (The Fisherman’s Wife, Bare Thoughts) og man følger hunden Indy (Daredevil: Born Again, Toni’s Film Club), og dens ejer, hvor fortællingen opleves fra hundens perspektiv, og langsomt afslører en mørk og urovækkende virkelighed bag deres relation.Jacob og Anders taler om dens visuelle originalitet og stemningsopbygning og om den er tro mod hundens faktiske natur.Herefter vender de blikket mod Mulholland Drive (2001), instrueret af David Lynch (Blue Velvet, Lost Highway), som i år kan fejre 25-års jubilæum - og som ofte bliver fremhævet som en af de mest hyldede film nogensinde.
Filmen følger en ung kvinde spillet af Naomi Watts (The Ring, King Kong), der ankommer til Hollywood og bliver viklet ind i et drømmeagtigt mysterium om identitet, kærlighed og illusioner i filmbranchen.
Jacob og Anders gennemgår filmens drømmeagtige handling og taler om, hvordan den står som et selvstændigt værk i Lynchs filmografi, i modsætning til fx Twin Peaks (1990). Samtalen kredser om Lynchs særlige følelsesregister, hans evne til at skabe billeder, der sætter sig, og ikke mindst filmens ikoniske brug af musik, som begge fremhæver som noget helt særligt.Tusind tak, fordi du lytter med.

Er det stadig hard sci-fi, hvis det føles let og rørende?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Claes Quaade, og sammen kaster de sig over to meget forskellige film.Først anmelder de Project Hail Mary (2026), instrueret af Phil Lord og Christopher Miller (The Lego Movie, 21 Jump Street), med Ryan Gosling (Drive, La La Land) i hovedrollen. Filmen følger en almindelig mand, der pludselig står med ansvaret for at redde menneskeheden og møder sten-rumvæsnet Rocky spillet og styret af James Ortiz (The Woodsman, Matryoshka).De diskuterer, om Ryan Gosling måske er lidt for perfekt til at spille en “average Joe” og hvordan filmen føles på publikum med udgangspunkt i filmens kameraføring og scenografi.Herefter vender de blikket mod Kingpin (1996), instrueret af Farrelly brødrene (Dumb and Dumber, There’s Something About Mary). For Claes er filmen en ægte teenagefavorit, som han har set utallige gange, og samtalen kredser om, hvorfor netop denne type komedie sætter sig så dybt, og hvordan den balancerer det groteske med det hjertevarme.Tusind tak, fordi du lytter med.

Kan gamle filmmonstre få nyt liv - eller burde nogle remakes blive i graven?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Christopher Leo Andersen, og sammen kaster de sig over to nye film, der begge genopliver klassiske monsterhistorier fra filmens verden.
Først anmelder de Anaconda (2025), hvor Jack Black (School of Rock, Kung Fu Panda) og Paul Rudd (Ant-Man, Anchorman) spiller et makkerpar, der havner midt i et dødeligt møde med en gigantisk slange i junglen og som er instrueret af Tom Gormican (The Unbearable Weight Of Massive Talent, Frækkere End Politiet Tillader: Axel F). Jacob og Christopher taler om filmens bevidst fjollede præmis og sammenligner den med andre over-the-top creature-features som for eksempel Eight Legged Freaks (2002) og Evolution (2001). De diskuterer også, om filmen mest føles som et projekt, hvor skuespillerne bare har haft lyst til at hænge ud, eller om det lykkes for den at blive en hyggelig omgang popcorn-horror.Herefter ser de på The Bride (2026), instrueret af Maggie Gyllenhaal (The Lost Daughter, Secretary), som er en nyfortolkning af den klassiske Bride of Frankenstein. Filmen er med i den nye bølge af genoplivninger af Universal Pictures’ klassiske monstre. Jacob og Christopher diskuterer, om ambitionerne ender med at drukne i et rodet udtryk. De taler blandt andet om filmens forsøg på at give bruden en større stemme end i originalen fra 1935, og om resultatet føles som en ægte outsider-historie - eller mere som et corporate projekt som. Samtalen kommer også ind på, hvilke klassiske monsterfilm man med fordel kan se, før man kaster sig over den nye version.Til sidst vender de som altid nogle af ugens film- og serienyheder.Tusind tak, fordi du lytter med.

Kan en horror-franchise stadig overraske i sin syvende film?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Ditte Vestergaard, og sammen kaster de sig over to meget forskellige film, som dog ville kunne hænge sammen med deres fælles “historiske referencer”, som Ditte formulerer det.Først anmelder de Scream 7 (2026), det nyeste kapitel i den ikoniske slasher-serie skabt af Kevin Williamson (Teaching Mrs. Tingle, I Know What You Did Last Summer). I filmen vender Ghostface tilbage og terroriserer en ny generation, mens fortidens overlevende endnu en gang må konfrontere morderen og deres egne traumer, herunder Sidney Prescott, spillet af Neve Campbell (Scream, Wild Things), og Gale Weathers, spillet af Courteney Cox (Friends, Scream).Filmen er den dyreste i franchisen til dato, og Jacob og Ditte diskuterer, om den formår at balancere teenage-slasher-seriens legesyge og humoristiske tone med dens ekstreme mængde blod eller om resultatet i sidste ende bliver en skuffelse. Der er også en spoilersektion til denne film.Herefter ser de på Hamnet (2026), instrueret af Chloé Zhao (Eternals, Nomadland) og baseret på romanen af Maggie O'Farrell (I Am, I Am, I Am: Seventeen Brushes with Death, After You'd Gone).Filmen fortæller historien om William Shakespeares familie og den dybe sorg, der rammer dem, da deres søn Hamnet dør som barn. En tragedie der senere siges at have inspireret William Shakespeares Hamlet (1603). Fortællingen følger især Agnes, spillet af Jessie Buckley (The Bride, The Lost Daughter), og hendes mand William Shakespeare, spillet af Paul Mescal (Aftersun, Gladiator II).Samtalen kredser om filmens naturlige visuelle stil, dens mere grønne og levende billede af middelalderen end man normalt ser på film, og hovedskuespillernes overbevisende spil.Som altid runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Sofie Skriver, komiker og stand-up-udøver, deler fra sit comedyliv og sine planer for soloshow. Hun taler om realismen i stand-up-skildringer, forskelle mellem amerikansk og dansk comedy og titler/ordspil i shows. Samtalen bevæger sig også til to vidt forskellige film: en midtlivskrise-komedie i New York og en iransk, stilistisk roadmovie om en tilsyneladende ulykke.

Hvad sker der, når Safdie-brødrene for første gang går hver sin vej?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen dykker de ned i to film, der begge kredser om konkurrence, og som samtidig markerer et interessant øjeblik i Safdie-brødrenes karriere.Først ser de på The Smashing Machine, instrueret af Benny Safdie (Uncut Gems, Good Time), en biopic om en UFC-kæmpers liv spillet af Dwayne The Rock Johnson (Jumanji, Tandfeen). Jacob og Stine taler om filmens troværdige tone, dens dokumentariske greb og de visuelle valg.Herefter vender de blikket mod Marty Supreme af Josh Safdie (Uncut Gems, Good Time), med Timothée Chalamet (Call Me by Your Name, Dune) i hovedrollen. Filmen fungerer som en spændingsmættet sportsfortælling om ambition og identitet, og de diskuterer både tempoet, karakterportrættet og hvorfor hovedpersonen føles som en type, man næsten selv har mødt en gang i gymnasiet.To film, der rimer både i titlen, tematisk, men deler de også temperament?Afsnittet rundes som altid af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Morten Urup, medvært og film‑/serieanmelder fra Arkaden. De tager temperaturen på Fallout sæson 2: tempo, flashbacks, casting og om serien lever op til forventningerne. Så vender samtalen til Primal sæson 3: ordløs animation, følelsesladet staging og hvor serien kan bevæge sig hen fremover.

Kan en YouTuber lave en overbevisende spillefilmsdebut?I dette afsnit har Jacob Ege Hinchely besøg af Christopher Leo Andersen, og sammen kaster de sig først over at se på Shelby Oaks fra 2024, debutfilmen fra YouTuberen Chris Stuckmann (Notes From Melanie, Auditorium 6) med Camille Sullivan (Hunter Hunter, Shoresy) i hovedrollen som Mia, der febrilsk leder efter svar på sin søsters forsvinden, men selv bliver opslugt af et mysterium med rod i en uforklarlig ondskabsfuld kraft. Jacob og Christopher diskuterer filmens kvalitet og om den kan leve op til de forbilleder, den læner sig op ad.Herefter kaster de sig over claymation-filmen Memoir of a Snail, instrueret af Adam Elliot (Mary and Max, Harvie Krumpet) med Sarah Snook (Succession, Predestination) i hovedrollen. Filmen følger den ensomme Grace Pudel, der ser tilbage på et liv præget af tab, isolation og en svær adskillelse fra sin tvillingebror. Gennem hendes kærlighed til snegle og et usædvanligt venskab med en ældre kvinde udforsker filmen sorg, håb og længslen efter menneskelig forbindelse.De diskuterer, hvornår det er ok at græde og om filmen kan ramme folk udenfor filmfestivalerne.Til sidst runder de af med deres anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Er der mere at hente i zombiegenren - eller er den ved at være løbet tør?I dette afsnit har Jacob Ege Hinchely besøg af Anders Bøtter og sammen kaster de sig først over Netflix-filmen The Rip (2026), instrueret af Joe Carnahan (The Grey, The A-Team). Her genforenes makkerparret Matt Damon (Jason Bourne, Good Will Hunting) og Ben Affleck (Good Will Hunting, Batman v Superman: Dawn of Justice) i en hæsblæsende actionthriller om to undercover-agenter, der må udgive sig for at være kriminelle. Jacob og Anders diskuterer troværdigheden af filmens vold samt spekulationerne om Netflix’ strategi er at producere film, der i højere grad er designet til at fungere som “second screen”-underholdning.Herefter tager de fat på 28 Years Later: The Bone Temple (2026), hvor Ralph Fiennes (Den Engelske Patient, Konklave) spiller en af hovedrollerne. Filmen er instrueret af Nia DaCosta (Candyman, The Marvels) og skrevet af Alex Garland (Ex Machina, Warfare). Samtalen kredser blandt andet om filmens soundtrack, hvad zombier egentlig er, og om filmen formår at bygge videre på arven fra 28 Days Later og 28 Weeks Later eller blot gentager velkendte greb.Til sidst runder de af med deres anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Hvordan fungerer et sydkoreansk remake i græsk/amerikansk indpakning?I dette afsnit af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, som tidligere har været gæst i podcasten, senest i afsnit 2 i 2024, hvor de anmeldte Celine Songs Past Lives (2023). Til at starte med kaster de sig først over det romantiske drama Materialists (2025) med Pedro Pascal (Mandalorian, The Last of Us) og Dakota Johnson (Madame Web, Fifty Shades of Grey) og Chris Evans (Captain America: First Avenger, Knives Out). En film om en kvinde som arbejder som matchmaker, der hjælper andre med at finde den “rigtige” partner, samtidig med at hun selv kæmper med sine egne forestillinger om kærlighed, værdi og relationer og bliver konfronteret med fortiden. Stine og Jacob diskuterer, om filmen lykkes med sin stille romantik som er typisk for Celine Song og om den måske selv synes, den er lidt klogere, end den egentlig er.Herefter bevæger de sig videre til Yorgos Lanthimos (The Favourite, The Killing of a Sacred Deer) seneste film Bugonia (2025), et remake af Jang Joon-hwans sydkoreanske film, Save the Green Planet! fra 2003. Filmen byder på stærke præstationer hele vejen rundt. De taler om filmens nuancerede og menneskelige portræt af konspirationsteoretikere og om, hvordan skuespillerne formår at balancere det absurde med det alvorlige.Som altid runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.