Betacritic

Hvordan fungerer et sydkoreansk remake i græsk/amerikansk indpakning?I dette afsnit af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, som tidligere har været gæst i podcasten, senest i afsnit 2 i 2024, hvor de anmeldte Celine Songs Past Lives (2023). Til at starte med kaster de sig først over det romantiske drama Materialists (2025) med Pedro Pascal (Mandalorian, The Last of Us) og Dakota Johnson (Madame Web, Fifty Shades of Grey) og Chris Evans (Captain America: First Avenger, Knives Out). En film om en kvinde som arbejder som matchmaker, der hjælper andre med at finde den “rigtige” partner, samtidig med at hun selv kæmper med sine egne forestillinger om kærlighed, værdi og relationer og bliver konfronteret med fortiden. Stine og Jacob diskuterer, om filmen lykkes med sin stille romantik som er typisk for Celine Song og om den måske selv synes, den er lidt klogere, end den egentlig er.Herefter bevæger de sig videre til Yorgos Lanthimos (The Favourite, The Killing of a Sacred Deer) seneste film Bugonia (2025), et remake af Jang Joon-hwans sydkoreanske film, Save the Green Planet! fra 2003. Filmen byder på stærke præstationer hele vejen rundt. De taler om filmens nuancerede og menneskelige portræt af konspirationsteoretikere og om, hvordan skuespillerne formår at balancere det absurde med det alvorlige.Som altid runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Hvorfor står The Princess Bride stadig som et tidløst eventyr?I årets første afsnit af Betacritic tager Jacob Ege Hinchely og Morten Urup fat i HBO’s nye prequel-serie A Knight of the Seven Kingdoms (2026), den første egentlige spinoff-prequel til Game of Thrones. Serien er skabt af Ira Parker (House of the Dragon, The Sympathizer) og George R. R. Martin (Game Of Thrones, Elden Ring).Anmeldelsen er spoilerfri, og de diskuterer blandt andet seriens enkle spændingskurve, dens evne til at skabe klimaks, og hvorfor serien faktisk fungerer overraskende godt som binge-oplevelse. Selvom Jacob normalt hader at binge, viser netop denne serie sig at have godt af at blive set i ét stræk, mens Morten især er begejstret for de korte, effektive afsnit på omkring en halv time.
Herefter skifter afsnittet gear og bliver til en retrospective og en hyldest til den nyligt afdøde Rob Reiner (Spinal Tap: The Final Tour, Da Harry Mødte Sally), hvor de ser nærmere på The Princess Bride (1987). Filmen er en rammefortælling, hvor en bedstefar fortæller historien til sit barnebarn. Eventyret følger en ung kvinde ved navn Buttercup spillet af Robin Wright (Wonder Woman 1984, House of Cards) som bor på en gård i kongeriget Florin. Hun møder gårdknægten Westley spillet af Cary Elwes (Saw, Robin Hood: Helte i underhylere) og de bliver stormende forelskede. 
Jacob og Morten gennemgår ikke filmen som en klassisk anmeldelse, men som et genbesøg af en film, der stadig balancerer eventyr, humor og oprigtighed på en måde, som få andre gør, og som cementerer Reiners plads i filmhistorien.
Afsnittet rundes som altid af med nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Morten Urup, filmanmelder og medarbejder på Arkaden, gæster programmet for at diskutere årets bedste og værste film samt give sin mening om "Wake Up Dead Man". Sammen med værten Jacob Ege Hinchely vurderer Morten filmens overraskende slutning og går i dybden med Daniel Craig og Mila Kunis’ præstationer. De opdeler også året i svage tv-serier, hvor de kritiserer "Klovn" og fremhæver "Severance" og "Andor". Diskussionen er fyldt med refleksioner, værdifulde forslag og en kærlighed til film og tv.

Sofie Skriver, dansk stand-up-komiker og performer, deler personlige refleksioner og anekdoter. De taler om den nye sci-fi-thriller Pluribus: idé, æstetik og uncanny valley. Så dykker samtalen ned i Stanley Kubricks The Shining: skuespil, filmhåndværk og hvorfor filmen stadig hjemsøger publikum.

Overlever Naked Gun-humoren mødet med 2025?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Mikkel Rask, og sammen kaster de sig over to titler, der på hver deres måde forsøger at puste nyt liv i genrer, der allerede har ikonstatus. Kan Naked Gun-humoren overhovedet overleve i 2025 - og er Legenden lige så god, som Rejseholdet var?Til at starte med tager de fat i Naked Gun, hvor Liam Neeson (Taken, The Grey) overtager rollen som den klodsede, altid ufrivilligt heltemodige efterforsker Frank Drebin Jr. som skal samarbejde med filmens femme fatale Beth Davenport spillet af Pamela Anderson. Filmen er instrueret af Akiva Schaffer (Popstar: Never Stop Never Stopping, I Think You Should Leave) og forsøger at genoplive arven efter Leslie Nielsen, hvis deadpan-komik gjorde de oprindelige film udødelige. Jacob og Mikkel diskuterer, om humoren stadig holder i dag, hvordan den nye film læner sig op ad de gamle, og om spoof-genren overhovedet kan fungere i 2025.Herefter giver de sig i kast med at anmelde den nye danske Netflix-serie Legenden, skrevet af blandt andre Adam August (To menneskers barn, En dag i december) og instrueret af blandt andre Samanou Acheche Sahlstrøm (I Dine Hænder, Til Vi Falder). Serien følger en ung kvinde fra politiskolen, der trækkes ind i et komplekst krimimysterium, hvor sandheden konstant forskydes, og hvor både fortid og familieforhold spiller ind på efterforskningen. Mikkel er stor fan af krimigenren og havde derfor allerede set serien forud for episoden. De bevæger sig ind i både struktur, karaktertegning og seriens genremæssige greb. De inkluderer også en spoilersektion, hvor de går ind i seriens twists og afsløringer.Til slut har de et par friske anbefalinger med fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Hvor galt kan det gå, når man skal passe en kat?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Christopher Leo Andersen, og sammen kaster de sig over to nye film, der hver især trækker på genrer, stilarter og filmhistorie på helt deres egne måder.Til at starte med tager de et kig på den finske actionfilm Sisu: Road to Revenge, Jalmari Helanders fortsættelse til det brutale kultfænomen Sisu (2022). Jorma Tommila (Big Game, Et Fandens Juleventyr) vender tilbage som den nærmest uovervindelige Aatami Korpi, der denne gang forsøger at genopbygge sit barndomshjem, indtil fortiden igen banker på døren i form af en hævntørstig fjende. Filmen er en overgearet cocktail af Looney-Toons action, Mad Max-energi og praktiske effekter, der eksploderer i en hyldest til 80’er- og 90’ernes hårdtslående actionhelte. Begge værter er imponerede over, hvor kreativ og fysisk filmen er, og hvor langt den går i sin kompromisløse tilgang til vold og stunts.Herefter vender de blikket mod Darren Aronofskys Caught Stealing, hvor Austin Butler (Elvis, Once Upon a Time... in Hollywood) spiller Hank Thompson, en falleret baseballpiller, der arbejder som bartender i New York, og som med ét ryger hovedkulds ind i en verden af bander, bedrag og brutalitet, blot fordi han siger ja til at passe sin nabos kat. Filmen balancerer på sær vis mellem romcom-stemning og mørk, grum action, mens stjerner som Zoë Kravitz (The Batman, Mad Max: Fury Road), Liev Schreiber (The Perfect Couple, Scream) og Daredevil: Born Again, Full Metal Jacket) folder sig ud i Aronofskys beskidte univers. Jacob og Christopher er store fans af bandet Idles og de diskuterer det soundtrack de har lavet til filmen.Til slut går de igennem de seneste nyheder fra film- og serieverdenen.Tak fordi du lytter med.

Hvor klam kan kærlighed egentlig blive?Jacob Ege Hinchely har besøg af Emmelie De Forest, som er dybt forelsket i gys, giallo, Bava, Argento og Fulci. De snakker om, hvordan de to lærte hinanden at kende, før samtalen fører dem ind i to nye film, der begge kredser om parforhold på kanten af sammenbrud.Til at starte med tager de et kig på filmen Together Michael Shanks som nu ligger på VOD.Dave Franko (Now You See Me, 21 Jump Street) og Allison Brie (Mad Men, GLOW) spiller hovedrollerne som et par i opløsning. Filmen kombinerer bodyhorror, sort humor og praktiske effekter, og arbejder med idéen om to mennesker, der smelter sammen på både fysisk og mental måde. Produktionen bygger meget på opfindsomhed, da budgettet har været begrænset, hvilket kan ses i måden effekterne er løst på.Herefter vender de blikket mod Oz Perkins film, Keeper, hvor de også tilføjer en spoiler sektion til anmeldelsen.Oz Perkins er aktuel igen, kun kort tid efter premieren på The Monkey. De to hovedkarakterer spilles af Tatiana Maslany (She-Hulk, The Monkey), Rossif Sutherland (Three Pines, Possessor).Historien foregår stort set på én location og fungerer som et kammerspil, hvor et forhold udfordres af isolation, skyldfølelse og et overnaturligt nærvær. Perkins arbejder med et langsomt tempo, måske lidt for langsomt, en stærk visuel stil og et creature design, der spiller en central rolle i handlingen. Mysteriet bygges op omkring små spor, stemninger og antydninger, som langsomt samler sig til et større billede.Tak fordi du lytter med.

Er Edgar Wright blevet for poleret, og har James Gunn mistet sin galskab?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, hvor de anmelder to meget forskellige projekter: Edgar Wrights dystopiske actionfilm The Running Man og James Gunns superhelteserie Peacemaker sæson 2.The Running Man er en nyfortolkning af Stephen King-historien, denne gang instrueret af Edgar Wright (Hot Fuzz, Baby Driver) med Glen Powell (Top Gun: Maverick, Hit Man) i hovedrollen som Ben Richards. Morten og Jacob er begge enige om, at Powell er for "cute" til at overbevise som verdens mest vrede mand, og de savner Wrights karakteristiske humor og tempo. Der er for meget produktplacering og for lidt kant, og de føler, at filmen lægger sine æg i den forkerte kurv. Herefter vender de blikket mod Peacemaker sæson 2, skabt af James Gunn (Guardians of the Galaxy, The Suicide Squad) med John Cena (Barbie, Trainwreck) tilbage som den overmaskuline antihelt. Jacob roser Cena for en kraftpræstation, mens Morten mener, at sæsonen føles for lang og mangler den skæve tone fra første sæson. De diskuterer James Gunns nye rolle som leder af DCU, spørgsmålet om multiverser og om hans kone får for meget spilletid.Tusind tak fordi du lytter med.

Er der stadig liv i de gamle monstre, når Predator og Frankenstein vender tilbage i nye fortolkninger?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af musikjournalist Sara Frost, hvor de sammen ser nærmere på to af efterårets mest omtalte film: Predator: Badlands og Frankenstein.Predator: Badlands, instrueret af Dan Trachtenberg (10 Cloverfield Lane, Prey), bringer franchisen tilbage med Dimitrius Schuster-Koloamatangi (The Panthers, Next Goal Wins) som predator-rumvæsnet Dek og Elle Fanning (The Great, Maleficent) som den syntetiske androide Thia. Begge roser filmens passion og lydlandskab, men er enige om, at der bliver talt alt for meget. Actionsekvenserne fungerer, men tempoet mister energi, fordi filmen aldrig helt slipper for sin egen dialogtunge struktur.Derefter vender de blikket mod Frankenstein, hvor Jacob Elordi (Saltburn, Priscilla) spiller monstret, og Oscar Isaac (Dune, Ex Machina) er Dr. Frankenstein. Sara er meget begejstret for Elordis præstation, mens Jacob er mere kritisk over for filmens telenovela-lignende kulisser og Alexandre Desplats (The Grand Budapest Hotel, The Shape of Water) musik, som han kalder "tryllemusik". De taler også om instruktør Guillermo del Toros (Pan’s Labyrinth, The Shape of Water) visuelle indflydelse, Dan Laustsens fotografering og Mia Goths (Pearl, X) position som moderne gyserdronning.Til sidst deler de deres bud på anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Er der stadig liv i samarbejdet mellem Scott Derrickson og Ethan Hawke, eller burde de have lagt gysergenren på hylden for længst?I denne Hauntedween-episode af Betacritic dykker Jacob Ege Hinchely og kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen ned i to film, der samler makkerparret Scott Derrickson (Doctor Strange, The Exorcism of Emily Rose) og Ethan Hawke (Training Day, Before-trilogien): Black Phone 2 og Sinister.Først handler det om Black Phone 2, hvor Jacob og Christopher diskuterer, om efterfølgeren kan leve op til etterens enkle og effektive gyserkoncept. De er enige om, at filmen prøver at være noget andet, men ikke altid med held. Ethan Hawke er stadig klam som The Grabber, men historien mister fokus, scenografien virker kunstig, og filmen drukner i referencer til andre gysere. Alligevel gemmer der sig enkelte spændingsmomenter, især for et yngre publikum. Efter anmeldelsen følger en spoilersektion, hvor de går mere i dybden med filmens afsløringer og mislykkede forsøg på at forklare for meget.Derefter vender de sig mod Sinister. En film, som ved gensyn falder helt fra hinanden. Christopher kalder den "straight up snot", mens Jacob undrer sig over, hvordan den nogensinde kunne blive kaldt verdens mest uhyggelige film. De taler om, hvorfor gyserens analoge filmruller stadig fungerer, men hvordan resten drukner i klichéer, dårlige jumpscares og tåbelige karaktervalg.Til sidst deler de deres egne oplevelser med de mest uhyggelige film, de nogensinde har set i biografen, og giver deres anbefalinger til årets Shocktober.Tusind tak fordi du lytter med.