

Stærk & Smertefri
Jacob Beermann
Stærk & Smertefri er podcasten for dig, som vil lære mere om styrketræning, smerte, kost og sundhed på en nuanceret måde uden magiske løfter. Jacob Beermann fra Maxer.dk er din vært og guider dig igennem junglen af misinformation på en letforståelig måde, når han giver dig konkrete tips, overblik over videnskaben og overvejelser om hvorfor vi gør som vi gør.
Episodes
Mentioned books

Dec 2, 2023 • 2min
Jul #2: Hvordan forebygger jeg skader under styrketræning?
I 2. episode af julekalenderen skal vi tale om hvordan du kan forbygge skader i styrketræning. Du kan ikke undgå skader over et helt træningsliv, men du kan gøre mange ting for at minimere risikoen. Det vigtigste du kan gøre er at være tålmodig. Dvs. at du tilpasser dosen af den træning, du laver til dit nuværende niveau - antallet af sæt, gentagelser og kg, måske endda også hvilke øvelser du laver bør ikke være noget som du drastisk forandrer og øger. Når du øger kg, gør det stille og roligt. Hvis du vant at lave 3 sæt, så lad være med pludseligt at lave 8. Det lyder selvfølgelig fuldstændig simpelt, når jeg siger det på den måde, men rigtig mange kommer ubevidst til at skynde sig i jagten på at få resultater. Hvis du gerne vil minimere skadesrisikolen, så er det bedste du kan gøre at undgå at træne de forskellige former for træning, du laver for meget, for hurtigt og for ofte i forhold til hvor meget du hviler og hvad du er vant til. Ta' den tålmodige hat på, byg det stille og roligt op og så vil du kunne få en jævn progression henover lang tid - og dét vil gøre dig bedst uden at du har for lange pauser med skader og smerter. Du kan læse mere skader og smerter på Maxer.

Dec 1, 2023 • 1min
Jul #1: Er det farligt at løfte med ryggen?
I denne første episode af årets julekalender 2023 vil jeg svare på spørgsmålet er det farligt at løfte med ryggen. Det er et spørgsmål jeg ved rigtig mange bruger noget energi på at tænke over især hvis du har ondt i ryggen er det klart, at det er noget der fylder. Men det er også noget som vi i samfundet har som et stort fokuspunkt: "Skal jeg løfte med benene eller skal løfte med ryggen" og "Er det farligt at løfte med ryggen?" Målet med julekalenderen er, at besvare nogle meget konkrete spørgsmål kort og i dag er det den 1. december og fredag, så jeg tænker vi ser hvor kort vi kan gøre det. Lad os kaste os over det første spørgsmål for i år: Er det farligt at løft med ryggen?

Oct 30, 2023 • 54min
Klienthistorie #14 Nadja om at gøre det der ikke rart, vandretur i Dolomitterne og sove med isposer
"Da jeg startede forløbet hos Jacob, skulle jeg til at starte i et nyt job som fysioterapeut og var bange for om jeg ville kunne lave manuel behandling uden at forværre mine smerter. Jeg frygtede at mine smerter ville gøre mig til en dårlig fysioterapeut. Samtidig forhindrede smerterne mig i at klatre og boulde på et tilfredsstillende niveau og jeg drømte om at kunne tage på vandretur med telt en hel uge. Jeg havde mange katastrofetanker, frygt og selv ting som tidligere føltes simple som at squatte, var forbundet med smerte og tvivl". I denne episode kan du blandt andet høre om: * At desperationen over smerterne fik Nadja til at sove med isposer - og tog håbet fra hende. * Hvorfor Nadja fik det bedre af at gøre det, som ikke var rart - selv når det gjorde ondt at skrive med blyant. * Hvordan visualisering af følelsen i den ene side, kan hjælpe den anden side - og hvorfor dine forventninger påvirker hvad du oplever. * At tidligere behandlere havde sagt hun vejede for meget til at klatre, at hun havde dårlig kropsholdning og skæv rygsøjle - uden at det hjalp hende. * Nadjas rejse tilbage til klatring, bouldering, vandring, styrketræning og løb på tilfredsstillende niveau. Læs meget mere på Maxer.

Oct 16, 2023 • 26min
#64 5 fjollede myter om træning og kost (og 2 som nok er sande)
I denne episode har jeg besøg af Søren Eltong, personlig træner i København hos Maxer. Vi ser nærmere på, hvordan 5 fjollede myter kan påvirke dine træningsrutiner, sundhedsvalg og resultater. Bro science og myter lever i bedste velgående og virker nærmest udødelige på trods af deres manglende videnskabelige fundament. Myterne spredes især i træningscenteret fra bro-til-bro (også kaldet mund-til-mund) og på sociale medier uden at blive udfordret eller underbygget. Det fører til mange misforståelser, forkerte forventninger, dårligere resultater og endda skadelige træningsmetoder. De 5 myter som vi snakker om i podcasten er: 1. "Jo mere protein, jo større muskler". 2. "Hvis jeg ikke føler mig øm dagen efter træning, har jeg ikke trænet hårdt nok". 3. "Kardiotræning vil få mig til at miste mine muskler". 4. "Vægttræning er farligt for ældre, børn, gravide, smerteramte". 5. "Løft tunge vægte for at få større muskler, og brug lette vægte for at blive tonet". Vi snakker om to "myter", som nok ikke er så forkerte som man troede engang: 6. "Volumen har stor effekt på dine resultater". 7. "Du skal kunne mærke musklen arbejde - mind-to-muscle connection". Læs mere på Maxer.dk

Sep 11, 2023 • 1h 12min
Special #5: Bliv skarp på squat, bænkpres og dødløft (Jacob er gæst hos Benjamin Melgaard)
I denne specialepisode er jeg gæst i Benjamin Melgaards podcast "Sund Fornuft". Vi snakker squat, bænkpres og dødløft - hvordan kan du få bedre teknik, hvilke klassiske myter er der og hvad skal der til for at blive stærkere? Selvom jeg arbejder meget med smerter nu, så har de tre store løft haft min kærlighed igennem mange år siden jeg startede med at styrketræne i 2005. Jeg har været på landsholdet i styrkeløft og vundet flere medaljer ved EM og VM - og i denne episode giver jeg dig viden, tips og tricks, som du kan bruge i din egen træning. I episoden snakker vi blandt andet om: * Hvordan bliver man god til squat, bænkpres og dødløft? * Hvordan bliver man stærkere? * Hvad forhindrer folk i at få de resultater, som de ønsker? * Hvilke klassiske myter er der om squat, bænkpres og dødløft? * Hvorfor du ikke behøver være bange for skader selvom du træner tungt?

Jul 10, 2023 • 27min
#63 Undgå de 8 mest typiske fejl i styrketræning
Med helsebølgen og fitnesstrenden (oh yeah, #fitfamdk) følger tusindvis af nye medlemmer i de danske træningscentre. Ofte får disse nye medlemmer ingen hjælp fra start med styrketræning, hvorfor de ikke har styr på teknikken, ikke har et træningsprogram og derfor ikke får de resultater, de drømmer om. Nedtur. Der er desværre rigtig mange, som ikke ved hvordan de skal styrketræne. Ofte nybegyndere, men faktisk ofte også folk, der har trænet i længere tid. For nogle resulterer det i at de ikke opnår de mål, som i første omgang fik dem til at melde sig ind i et fitnesscenter - og derfor melder de sig ud og tænker at styrketræning ikke var noget for dem. Det behøver dog ikke at være sådan. Med en række simple råd, kan du nemlig undgå de typiske fejl i træningscenteret. Dermed kan du hurtigere nå dine mål i styrketræning - på en sikker og sjov måde. Læs mere på Maxer om styrketræning.

Jul 3, 2023 • 1h 13min
#62 Empati-træthed: Om medfølelsens pris, når hjælpere smittes af deres patienter og lejrbål
Per Isdal, norsk psykolog og psykoterapeut med speciale i hjælpere, deler indsigter fra sin bog 'Medfølelsens pris'. Han udforsker empati-træthed og hvordan professionelle påvirkes af deres arbejde med sårbare klienter. Per fremhæver vigtigheden af egenomsorg og kollegial støtte, herunder det terapeutiske 'lejrbål', hvor hjælpere kan dele deres oplevelser. Han taler også om farer ved at ignorere reaktioner som flashbacks og udbrændthed, samt nødvendigheden af at skabe et arbejdsmiljø, der tillader åbenhed omkring belastninger.

Jun 23, 2023 • 1h 1min
Klienthistorie #13 Josephine om at holde den nye kropsvægt, lave kolbøtter på floor og at vægttab ikke løser alt
"Nu er det 2 år siden, vi optog klienthistorien efter mit forløb i Maxer med Karoline og Celine - og 3,5 år siden at jeg startede. I dag vejer jeg præcis det samme, som da vi optog podcasten for 2 år siden - og det er dejligt! Men vægttabet har ikke været løsningen på alle mine udfordringer i livet og jeg bruger stadig tid, energi og ressourcer på at være i min nye krop. Kroppen er forandelig og man slipper ikke for at forholde sig til den - men den føles friere i dag end tidligere." I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvad status er på Josephines vægttab efter 2 år efter hendes forløb. * At finde sig tilrette i en ny og mindre krop efter vægttab. * Hvordan ens kropsbillede ændrer sig løbende over tid. * Frygten for at tage på igen efter man har tabt sig. * At blive nødt til at bede om hjælp fra fagpersoner. * Hvorfor det kan hjælpe at snakke om de svære ting. Læs meget mere på Maxer.

Jun 19, 2023 • 1h 8min
Klienthistorie #12 Tine om madregler på McDonalds, at være tryg i det utrygge og at gerne måtte være til
"Jeg har i hele mit liv kæmpet mod min krop. Jeg har i 20 år svunget mellem perioder med underspisning, slankekure, regler og restriktioner - og perioder med overspisning, tvangsspisning og en følelse af at "nu kan det hele være lige meget". Jeg startede hos Celine med en følelse af, at det var sidste chance. Hvis det her forløb ikke lykkedes, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle stille op." I denne klienthistorie har jeg besøg af Tine og Celine, som fra juni 2021 til oktober 2022 har arbejdet sammen med madro og kropsro som omdrejningspunkt. I denne episode kan du blandt andet høre om: * At svinge mellem underspisning og overspisning. * Fordelene ved mekanisk spisning, hvis du kæmper med overspisninger. * Følelsen af at "det her er sidste chance". * Hvordan madritualer kan skabe tryghed i noget utrygt. * Vigtigheden af at føle at du gerne må være til. * At vægttab ikke har fået Tine til at få det bedre med sig selv. Læs mere på Maxer.

May 23, 2023 • 20min
#61 Vores 5 bedste tips til at få en skade (og et bonusråd)
Træning kan hurtigt stjæle en stor del af din tid. Når du træner klogt efter et velovervejet træningsprogram og med god teknik tilpasset din kropsbygning, bliver du sandsynligvis ikke skadet. Derfor giver Søren og jeg dig vores 5 bedste råd, så du kan blive skadet og bruge tiden på noget andet. 1. "Løft tungt hele tiden. Alti' alti'". 2. "Overvej aldrig din teknik". 3. "Tag ikke imod gode råd". 4. "Tænk aldrig på din smidighed". 5. "Benyt kun dårligt træningsudstyr". Og et bonusråd om det omvendte KRAM. Læs meget mere på Maxer om hvordan du kan få en skade.


