Radio Information

Det er 50 år siden, at Danmark, efter årtiers kamp, fik sin første overenskomst med ligeløn. Et halvt århundrede senere er ligelønsspørgsmålet stadig omdiskuteret. For tallene viser, at kvinderne fortsat halter bagefter. Men er der gode forklaringer på det? Og betyder det i så fald, at løngabet er retfærdigt? Louise Drivsholm fortæller. Anita Brask Rasmussen har set filmen Ustyrlig af instruktør Malou Reymann, der fortæller historien om de kvinder, der blev sendt til kvindehjemmet på Sprogø i perioden 1923 til 1962 igennem pigen Maren. Men den er også historien om, hvordan åndssvageforsorgen blev en hjørnesten i den unge velfærdsstat. Og måske hænger noget af det ved. »Man kan ikke kan ignorere, at indretningen af arbejdsmarkedet og familielivet i dag i en vis grad stadig er formet af, at velfærdsstaten har brug for, at det er forbundet med skam at være unyttig og at bevæge sig uden for konformiteten,« skriver Anita. Og så er Rune Lykkeberg her også. Til en optur over, at vi er så gode mennesker, at vi ikke kunne drømme om at godte os over, at regningspartierne fik en seriøs lussing i den seneste meningsmåling.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at Klimarådet tirsdag for tredje år i træk underkendte regeringens evne til at anskueliggøre, at Danmark kan nå sine klimamål. Siden sin første vurdering i 2021 har rådet påpeget, at regeringen gør for lidt, for langsomt og med for mange ’fugle på taget’. Men nu konkluderer klimavagthunden, at ikke alene ser klimamålet for 2025 ud til ikke at kunne nås, der er også høj risiko for heller ikke at nå 2030-målet, og end ikke Danmarks EU-forpligtelse på klimaområdet ser ud til at blive opfyldt. Jørgen Steen Nielsen er bekymret over, at det tilsyneladende ikke har afstedkommet den store politiske panik. Det understreger bare behovet for, at vi hver især undersøger de barrierer, der er. Også inde i os selv, siger han. Og vi bliver lidt ved klimaet. For man kan ikke fortælle historien om klimakrisen, hvis man ikke fortæller om det, der sker i Afrika, og man kan ikke bidrage til at løse krisen, hvis man ikke skriver om det sted, der er hårdest ramt, og hvor så store interesser er på spil. Derfor vil Information det næste år sætte fokus på Afrika. Journalist på Udland Christina Nordvang Jensen kommer ind og fortæller sidst i programmet. Og så til noget helt andet. For kender man Rune Lykkeberg, ved man, at han har en helt særlig veneration for Rocky Balboa. Og han er så heldig, at det franchise, der er blevet bygget op siden den første Rocky-film i 1976, stadig kaster film af sig. Senest Creed III, som han har set med sin søn Nima. Rune er i studiet og fortæller historien om Rocky og Creed.  Og så bliver der tid til en lille nedtur. Denne gang over oppositionen, der når alt kom til alt kastede håndklædet i ringen og droppede kampen mod regeringens planer om at droppe store bededag. Tsk, tsk. Som Rocky ville sige: »Every champion was once a contender who refused to give up.«

Fred betyder ikke bare, at krigshandlingerne ophører i Ukraine. På årsdagen for den russiske invasion bliver vi derfor nødt til at spørge, hvordan vi ender krigen på en måde, der sikrer freden, siger chefredaktør Rune Lykkeberg. Og det spørgsmål er spækket med dilemmaer. Og på Dagbladet Information er vi ikke enige i svaret. Rune Lykkeberg optegner positionerne, som de så ud i torsdagens diskussion af, hvad der skulle stå på lederpladsen den 24. februar, 2023. Det var europakorrespondent Mathias Irminger Sonne, der fik den vanskelige opgave at skrive den. Han var netop vendt hjem fra den årlige sikkerhedskonference i München, hvor verdens skarpeste eksperter og mest magtfulde beslutningstagere mødes for at tale om de mest presserende sikkerhedsdagsordner - bl.a. den britiske stjernehistoriker Timothy Garton Ash, som du kan læse et interview med HER. Her herskede rådvildheden også. For godt nok stod Europa og USA samlet, men kan vi få nogle af de andre med? Eller er det Vesten mod resten?  Der bliver også tid til at tale organdonation. Efter den politiske debat om den danske model, hvor man aktivt skal tilkendegive, at man vil være donor, satte for et par uger siden vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm sig for at undersøge, hvad man faktisk ved om, hvorvidt lande, hvor man automatisk er donor, indtil man aktivt siger fra, faktisk har flere organer til rådighed. Svaret er lidt overraskende.    

Vores børns liv er blevet digitaliseret – både i skolen og privat – og dét i en sådan grad, at flere eksperter kalder udviklingen for den største ændring af børnelivet, siden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Men er de mange timer brugt foran skærmen noget, vi skal være bekymrede for? Kristian Villesen har talt med en række forskere og besøgt en af de mange unge, for hvem computerspillenes verden er lige så virkelig som virkeligheden selv. Og så skal vi tale om kunst. For efter en tumultarisk flerårig periode med skandalesager og rod i økonomien forsøger kunstmuseet Arken at rebrande sig selv med en helt ny – og vellykket – kuratering af museets faste samling. Museet på Vestegnen har sat den unge kometkunstner Esben Weile Kjær til at sparke nyt liv i den permanente udstilling, og åbningen blev markeret med en kæmpe fest, hvor partybusser fragtede gæster fra Kongens Nytorv til Ishøj. Informations samlede kunstredaktion var med om bord på én af busserne. Hør hvordan det gik, når Bodil Skovgaard Nielsen kigger forbi Endelig skal vi til Ukraine, hvorfra Martin Gøttske i marts sidste år skrev en dramatisk reportage fra sin egen og titusindvis af andres flugt ud af landet. Russerne nærmede sig på det tidspunkt Kyiv, og mange forudsagde en hurtig russisk sejr. I dag er krigen stadig i gang. Millioner af mennesker er drevet på flugt, over 7.000 civile er blevet dræbt, 150.000 boliger er ødelagt, verdensøkonomien er ramt, og vi har fået en global fødevarekrise på hænderne. I anledning af årsdagen er Martin Gøttske – denne gang sammen med fotograf Anders Rye Skjoldjensen – taget tilbage til det Ukraine, han flygtede ud af for knap et år siden. Han er igennem på en telefonlinje fra Kharkiv, hvor han aflægger en foreløbig rapport over sine oplevelser i det krigshærgede land.

Det har ikke skortet på vrede kommentarer, siden Energistyrelsen mandag morgen smed »en bombe i den danske energiomstilling«. Nemlig nyheden om, at behandlingen af nye havvindmøller sættes på pause på ubestemt tid. Det handler om en suspendering af den såkaldte åben dør-ordning. Hvad det er for en, og hvad konsekvenserne kan blive af den, fortæller klimajournalist Jørgen Steen Nielsen om. Chefredaktør Rune Lykkeberg kigger også forbi til en snak om venstrefløjens mulighedsrum. For hvor efterlader den nye regeringssammensætning venstrefløjen, hvis vej til indflydelse altid er gået via Socialdemokratiet? Det spørgsmål stiller Information i den kommende tid i en række arrangementer, artikler og podcasts under overskriften »Venstrefløj – hvad nu?«. Nederlag eller nødvendig ny start? Lykkeberg giver et bud. Og så skal vi tale om pubertet. For det skabte internationale overskrifter, da en gruppe danske forskere i midten af 00’erne viste, at alderen, hvor piger gik i pubertet, i løbet af 15 år var faldet med hele 12 måneder. Hvor pigerne i 1991 var knap 11 år, når de begyndte at udvikle bryster – som er deres første pubertetstegn – var de i 2006 knap ti år. Og den udvikling fortsætter. Men hvorfor? Og hvilke konsekvenser har det? Journalist Louise Drivsholm svarer.

Hans digtning står i hjemløshedens tegn, men kredser om stedet. Stemningen er ofte tungsindig, men stemmen let. Hans poesi er lettilgængelig, men unddrager sig at blive låst fast i en ramme uden for litteraturen. Digtene opleves som billedrige, men er fattige på metaforer. I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt, 77 år gammel. Som litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen skriver i sin smukke nekrolog: »Den, som ved Henrik Nordbrandts død forsøger at ytre sig om hans fænomenale forfatterskab, bliver uvægerligt tvunget ud i paradokser og frontale selvmodsigelser.« Erik Skyum-Nielsen besøger mig til en god snak om en af de allerstørste danske digtere nogensinde. Vi skal også nå lidt andet. Blandt andet kommer min kollega på Indland Martine Amalie Krogh forbi og fortæller om et skred, der lige nu er på vej: en bevægelse væk fra den forligstradition, der har præget dansk politik. Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en ros til oppositionen, som han håber holder sammen længe nok til at give regeringen en god gammeldags gang chokterapi. For det har den brug for.

»Januar beskrives ofte som tom, men luk dine øjne lidt, og lyt.« Sådan lyder opfordringen fra forfatteren bag Almanak, den nye ugentlige klumme i Moderne Tider. Hun hedder Emmy Laura Pérez Fjalland, og i ugens Radio Information fortæller hun om, hvad vi kan få ud af at koble os på naturens årshjul. Og kommer med inspiration til, hvordan du selv kan genopdage den nære natur gennem små ’meditationer’. Og vi skal naturligvis også tale om kampvogne. Østeuropas pres virkede: Tyske Leopard 2-kampvogne ruller snart i krig mod Rusland – med USA’s symbolske og dog afgørende rygdækning. Pludselig fejres den tyske kanslers tøven som strategisk klogskab. Rune Lykkeberg knytter tanker til. Sidst, men ikke mindst, anmelder Christian Monggaard den brillante The Banshees of Inisherin af instruktør Martin McDonagh. Det er en film om et venskab, der går i stykker, og de overraskende konsekvenser det får på en lille ø uden for Irlands kyst i år 1923, mens borgerkrigen brager løs på fastlandet. Men den handler også om meget mere. Christian Monggaard skriver: »På elegant og underspillet vis kommer Colm og Pádraics konflikt til at spejle borgerkrigen på fastlandet, samtidig med at McDonagh igennem de to mennesker får sagt meget klogt om menneskelig adfærd, kunstens rolle for individet og samfundet og behovet for at have andre mennesker omkring sig«.

I denne uges Radio Information skal vi tale om en vild film af Damien Chazelle – instruktøren, der notorisk er aaaalt for meget. »Babylon begynder i 1926 med en elefant, der overskrider en mand, og et kæmpeorgie – og når jeg siger orgie, mener jeg sex, stoffer og jazzmusik i rigelige mængder. Så er vi ligesom i gang,« skriver Christian Monggaard i sin anmeldelse. Damien Chazelle, der også har skrevet Babylon, fortæller i løbet af mere end tre timer historien om tre mennesker, tre fiktive skikkelser inspireret af forskellige virkelige personer, der med større eller mindre succes gør karriere i Hollywood – og som alle oplever filmbyens og -branchens bedste og værste sider. Men hvorfor er Hollywood tilsyneladende så sindssygt optaget af sig selv for tiden? Vi skal også tale om europæisk industripolitik og den såkaldte handelskrig med USA. For der har i EU været voldsomme protester mod den grønne amerikanske handelspolitik, som om den var en ideologisk trussel mod en moralsk orden. Måske afslører protesterne i virkeligheden behovet for et europæisk selvopgør, skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet. Og så skal vi naturligvis også tale om store bededag og den enorme ballade, som det har afstedkommet, at regeringen har annonceret dens afskaffelse som fridag. Det er en ballade, der blandt andet har åbenbaret, at den mand, der om nogen holdt liv i fortællingen om den ’magtfuldkomne’ Mette Frederiksen, selv nu viser en ekstrem grad af samme. Indlandsredaktør Anton Gejst fortæller om Venstreformand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen. Som han skriver i torsdagens leder:  »For hvis en mand med så stor magt i regeringen som Jakob Ellemann har så ringe en forståelse for magtudøvelse og god regeringsførelse, så er der grund til bekymring for, hvad vi kommer til at se i resten af denne regeringsperiode.«

‘Dødens købmænd’ kalder man dem. Og sådan har man i de seneste år i stigende grad anset våbenindustrien i de store pensionsselskaber, investeringsfonde og banker over hele Europa og har derfor formuleret ansvarlighedspolitikker med det formål at navigere uden om investeringer i våben. Men siden Rusland angreb Ukraine har en række europæiske regeringer, herunder den danske, besluttet, at det er nødvendigt at øge forsvarsbudgetterne, og indkøber for milliarder kroner hos de selvsamme virksomheder, som pensionskasser og finanshuse stempler som moralsk anløbne. Mathias Sindberg udlægger et temmelig stort dilemma for pengekasser, myndigerhederne og, ja, for dig og mig og alle de andre, der har penge i kasserne. Og så stiller vi skarpt på de overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, der netop er gået i gang. Og allerede taler alle om storkonflikt. Det er sket før, men med inflationen, udsigt til økonomisk afmatning og høje forventninger til løn er parterne milevidt fra hinanden, og alle er enige om, at det denne gang er et realistisk scenarie.  Vi skal også tale om en ret omtalt bog: Den engelske prins Harry’s selvbiografi, der på dansk hedder Reserven. Hvad vil han egentlig med den? Og er der kommet en læseværdig tekst ud af bestræbelserne. Vores litteraturanmelder Bodil skovgaard Nielsen har læst den genremæssigt ubeslutsomme bog og spørger: »Vil den være dysfunktionelt familiekammerspil, nøgleroman, eventyrfabel eller bildungsroman?« Rune Lykkeberg har til gengæld set en helt utrolig god film, nemlig Cristian Mungius nye film, ’Kold vinter’. Denne gang har den rumænske instruktør kastet sig over konsekvenserne af udvandring og indvandring i hans hjemland, som det manifesterer sig i en lille landsby i Transsylvanien.

»En ustoppelig kraft møder en ubevægelig genstand.« Sådan beskriver vores korrespondent i Paris, Tore Keller, de fronter, der er tegnet op, med under en uge til, at den franske regering præsenterer sit udkast til en pensionsreform – det helt store reformnummer i præsident Emmanuel Macrons anden valgperiode. Han vil hæve pensionsalderen og har tidligere talt for, at den skal flyttes fra 62 år i dag til 65 år. Det giver en risiko for strejker og et forår i det sociale oprørs tegn i en pandemi- og inflationsudmattet republik – og kan være gnisten, som genopliver De Gule Vestes protester. Tore Keller fortæller om det aktuelle opgør og om den lange tradition for sammenstød om pensionsalderen i Frankrig. Hvilke tanker ligger bag årets mange klimaaktioner på kunstmuseer? Og er aktionerne automatisk en fiasko, hvis de ikke øger opbakningen til klimakampen? 30-årige Florian Wagner fik verdens opmærksomhed, da han i november kastede en olieagtig væske på et Klimt-maleri i Wien. Kulturredaktionens Johanna Kinnock har talt med ham og fremlægger aktivisternes rationaler. Rune Lykkeberg har optur over en anden, der har meldt sig ind i klimakampen: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Fra sin – ikke ubetydelige talerstol – fremlagde hun nytårsaften et nærmest radikalt klimabudskab.