Radio Information

I denne nytårsudgave af Radio Information ser udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på 2022 i vores verden. Hvad definerer året? Var der overhovedet nogle opture? Og hvad ser de særligt frem til i 2023? Kom med på en tur gennem energikrise, krigens dilemmaer, oprør i Iran og spirende utilfredshed i verdens mest folkerige land, Kina. Og så aflægger litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen et besøg. Hun har læst sig igennem året og kommer med tre bud på bøger, der gjorde det til et godt litteraturår. Hør blandt andet om To the Modern Man: et portræt af Kristina Nya Glaffey og norske Victoria Kiellands Mine mænd, der handler om udvandrerseriemorderen Belle Gunness.

Ikke et eneste varmeapparat er tændt i hele Blackpool. Sådan føles det i hvert fald, da journalist Mathias Sindberg og fotograf Anders Rye Skjoldjensen for nyligt besøgte den nordvestengelske ferieby. Blackpool er hårdt ramt af den ’cost of living crisis’, livsomkostningskrisen, der for tiden rammer Storbritannien særligt hårdt: 14,5 millioner briter lever i fattigdom, og børnefattigdommen er nu 31 procent: hvert tredje barn. En undersøgelse spår, at antallet af fattige børn vil vokse med 500.000 over vinteren. En anden viser, at næsten halvdelen af briterne har svært ved at betale deres regninger. En tredje, at 30 procent ikke har råd til at varme deres hjem op. 6,8 millioner har sprunget et måltid over af økonomiske grunde. Sådan kunne man blive ved. Storbritannien er i tiltagende grad en nation afhængig af pantefogeder, suppekøkkener og de sammenbidte tænders vilje. Hør Mathias Sindberg fortælle om det hårdt ramte land i denne lillejuleaftens udgave af Radio Information, hvor du også kan opleve Rune Lykkeberg have optur over, at Information har været så heldige at have Flemming Kyed i vores spalter. Skribenten, som i denne uge blev begravet, var en af de sjældne skribenter i vores avis’ historie, der »udelukkende skrev om de fornøjelser og det hverdagslige kammeratskab, som giver hele modstandskampen mening,« skriver chefredaktøren. Sidst, men ikke mindst, så er filmredaktøren forbi med en snak om filmåret og anbefalinger til, hvad du skal se fra din sofa eller i biografen i julen. Blandt andet skal du selvfølgelig se Bamse. Men først skal du lytte med her. Og blandt andet høre Monggaard synge som Bamse.

Danmark har fået ny regering med et regeringsgrundlag som chefredaktør Rune Lykkeberg i torsdagens leder opsummerer som: »Et festskrift for det produktive Danmark.« Han fortsætter: »Regeringen viser mod, når det handler om at fjerne fritid, øge produktiviteten, belønne de produktive og skabe større afstand til de uproduktive. Men når det kommer til den grønne omstilling, fortsætter regeringen desværre den ekstraordinære særbehandling af landbruget.« Han er i studiet og uddyber. Politisk analytiker Lars Trier Mogensen er her også til en snak om magtbalancerne mellem de tre partier, for det nye ministerhold er kronen på værket i det mesterstykke, som regeringsdannelsen har været for den socialdemokratiske leder. Mette Frederiksen har nemlig stadig fuld kontrol med alt, hvad der for alvor betyder noget på Slotsholmen. Og så skal vi tale om, hvad den nye regerings planlagte reformer kommer til at betyde for uligheden i Danmark. Journalist Louise Drivsholm har talt med en række økonomer, der alle peger på, at kombinationen af den annoncerede politik på skatte-, uddannelse,- og pensionsområdet vil få den famøse Gini-koefficient til at stige.

Et sted i Atlanterhavet, godt 1600 kilometer fra København, ligger 18 små øer, der tilsammen går under navnet: Færøerne. Landet er kendt som den mest reaktionære del af Rigsfællesskabet, men måske er der forandringer på vej i det ellers så konservative fiskersamfund. I denne uge gik færingerne til valg, og valgkampen har blandt andet budt på politiske diskussioner om homo- og queer-rettigheder, om kvinders ret til fri abort og så, selvfølgelig … om fisk. Louise Schou Drivsholm har besøgt det lille land mod nord og kigger forbi for at gøre os klogere på udviklingen deroppe. Vi skal også nå en tur omkring dansk politik. For tidligere i denne uge valgte SF at forlade regeringsforhandlingerne på Marienborg efter godt en måneds sonderinger. Balancerne var væk, forklarede partiformand Pia Olesen Dyhr, og det hele var begyndt at blive »lidt for blåt«. Alt peger nu i retning af en kommende SV-regering – et fornuftsægteskab, der ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen vil gøre Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen til Danmarks nye »løftebrudepar«.  Endelig kigger også chefredaktør Rune Lykkeberg forbi til en optur over de støttedemonstationer til fordel for det iranske oprør, som finder sted rundt om i verden. Demonstrationerne er, mener han, med til at skabe et bånd – eller en slags åndelig genforening – mellem de eksiliranere, der har måttet forlade deres land, på den ene side, og alle de iranere, der stadig befinder sig i Iran, på den anden. Men vi begynder et helt fjerde sted, nemlig i Berlin hos tysklandskorrespondent Mathias Sonne, der har skrevet om ugens ubetinget mest dramatiske begivenhed. Den fandt sted onsdag, da 3.000 tyske betjente i en stort anlagt politiaktion gennemsøgte og anholdt godt 25 medlemmer af et højreradikalt netværk med fremskredne planer om – kort og godt – at omstyrte den demokratiske orden i Tyskland. 

Ikke siden demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 har man kunnet se så omfattende protester i Kina som dem, der de seneste dage har præget landet. I storbyer som Shanghai, Wuhan og Beijing er demonstranter gået på gaden for at vise deres utilfredshed med styrets strenge coronapolitik og den censur, som forbyder dem at kritisere den. Nogle holder blanke skilte op over hovedet som en symbolsk protest mod alt det, de ikke har lov til at sige. Andre har kastet al forsigtighed over bord og råber smædeord mod lederen af kommunistpartiet, Xi Jinping, som de kræver afsat. Den slags kritik er helt uhørt i kinesisk sammenhæng, og myndighederne har da også slået hårdt ned på uroen. Men hvor farlige er demonstrationerne for det kinesiske styre? Og kan de ende med at føre til faktiske ændringer i det kinesiske samfund? Udlandsredaktør og kinakender Lene Winther kigger forbi. Og så er det jo blevet december og dermed også sæson for årets tv-julekalendere. TV 2 havde egentlig planlagt at genudsende Alletiders julemand, der første gang løb over skærmen i 1997, men i sidste øjeblik har tv-stationen besluttet, at tredje sæson i serien om hip hop-nissen Pyrus ikke længere er tidssvarende, og de har fjernet den fra både programplanen og deres egen streamingtjeneste. »Alletiders julemand indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst,« lyder forklaringen fra den konstituerede fiktionschef på TV 2, Mette Nelund. Men er beslutningen om helt at gemme julekalenderen væk den rigtige? Eller er der andre måder at forholde sig kritisk til sit eget bagkatalog på? Det taler jeg med kulturjournalist Anita Brask Rasmussen om – som også har set de to nye julekalendere, der faktisk bliver vist på tv i år. Og dem skal vi selvfølgelig også tale om. Og endelig kigger chefredaktør Rune Lykkeberg forbi med en ordentlig stak papirer. I de papirer står en masse tal, og i de tal gemmer der sig en optur. Hvad den optur handler om – ja, det må I lytte med for at blive klogere på.

Onsdag sluttede en epoke i dansk politik. Den rød-grønne alliance er fortid. Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) er begyndt på en frisk sammen med de syv andre partier, som har tilkendegivet, at de ønsker et regeringssamarbejde fra Socialdemokratiet og ind i blå blok. Og det inkluderer ikke Enhedslisten og Alternativet. Lars Trier Mogensen udlægger den seneste udvikling. Og så skal vi tale om vold og fodbold. I forsommeren blev en 29-årig dansk hooligan dømt for overgreb mod den teenagegruppe, han selv havde ledet. Sagen var ikke kun opsigtsvækkende på grund af dens omfang: Den gav også et sjældent indblik i hooliganmiljøets hierarki og normer. Et miljø, som er blevet stadigt mere voldsomt og brutalt i Danmark gennem det seneste halve år. Ida Nyegård Espersen har undersøgt tendensen. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over Informations læsere. Og til at levere en tanke eller to om alt det uden for banen, der i ugen er sket i Qatar. For er vi er lige nu vidne til endnu et privilegrietab til de gamle kolonimagter? 

I årenes løb er FN’s såkaldte Conference of the Parties eller COP blevet afholdt i byer over hele verden – og omgivelserne og omstændighederne har hver gang haft en betydning. For forhandlingerne og for resultatet. Sådan kan det meget vel også gå i år. Jeg taler med en af vores udsendte til Sharm el-Sheikh, Tore Keller, om det klimatopmøde, der gerne skulle ende med en tekst i denne weekend. Vi taler også om litteraturpriser. Om en, der fik en, Solvej Balle, der i starten af måneden modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Det var samme dag, som der var folketingsvalg, og vi fik derfor ikke snakket om hende her. Heldigvis udkommer den 18. november fjerde bind af monsterværket Udregning af rumfang. Litteraturanmelder Lone Nikolajsen hylder. Og så skal vi tale om nogle andre, der ikke kan modtage priser for dansk litteratur, fordi de ikke er danske nok – for eksempel fordi de ikke i første omgang har skrevet bogen på dansk. Vi må have en bredere definition af, hvad dansk litteratur er, siger Lone Nikolajsen. Rune Lykkeberg er også forbi. Denne gang med en optur over, at det ikke løb løbsk, da et missil i denne uge ramte en landsby i Polen og dræbte to mennesker. Og når jeg nu har ham, vil jeg gerne vide, hvorfor Information har besluttet sig for ikke at skrive en eneste linje om det VM, der i denne weekend går i gang i Qatar.

Det er kun et år siden sidste gang — COP26 i Glasgow — men på en måde føles det som en helt anden verden, hvori politikere og embedsmænd i disse dage skal diskutere klodens klimafremtid. COP27 er i gang i Egypten og for første gang er spørgsmålet om klimaretfærdighed på den offiielle dagsorden. Men hvad tror vores mangeårige klimajournalist, Jørgen Steen Nielsen, at vi kan forvente? Midtvejsvalget er overstået. Og det er det med en vis lettelse. For chefredaktør Rune Lykkeberg er der med resultatet blevet sat en slags grænse for vanviddet. »Trump er nu afsløret som en trussel ikke bare mod kloden og Amerika«, skriver han i en leder, men »også mod dem, som skulle bære ham frem«. Rune Lykkeberg er i studier og uddyber,  hvad han mener. Og så skal vi tale om sex – det gør vi alt for lidt i Radio Information. Et nyt program på DR gør det til gengæld utrolig godt. Vores anmelder Rebekka Bundgaard har set ’Sex med P3’ og er begejstret. Også for at DR faktisk kan lave nyt indhold med indhold til en ny generation. »DR har mødt kritik for at fokusere på at skabe indhold, der egner sig til at blive promoveret på YouTube, og for at producere for kort og for hurtigt som led i deres digitaliseringsplan. Men her er altså et eksempel på, at digitaliseringen rammer plet med et kort format – et møde med de unge på den rette platform.« Og hey, fik jeg sagt, at det handler om sex?

Der er opstået en fortælling om, at en uafhængig advokatvurdering vil kunne levere den endegyldige afklaring på, om Mette Frederiksen har brudt ministeransvarlighedsloven og derfor kan dømmes i en eventuel rigsretssag. Og nu ser kravet om en advokatvurdering ud til potentielt at kunne blokere for en regering hen over midten i dansk politik. Men der er grund til at være skeptisk over for fortællingen om en særligt autoritativ vurdering leveret af uvildige advokater. Det mener i hvert fald Anton Geist, som diskuterer emnet med Rune Lykkeberg i denne sidste udgave af Informations valgpodcast.

Denne uges Radio Information er en valgspecial. Hør om formandsskiftet hos De Radikale, om den megen snak om arbejdsudbuddet, som økonomer kalder forfejlet, og om hvor Rune Lykkeberg – med et par forbehold – har optur over valget.