Børsen investor
Børsen
Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.
Episodes
Mentioned books

Apr 6, 2026 • 55min
250.000 kr. blev til 60 mio - og til 17 biler
“Jeg elsker biler. Jeg elsker klassiske biler, veteranbiler og har en stor kærlighed for Porscher. Jeg synes jo det er kunst, og derudover så kan det også være en meget god investering”.Mads Peter Veiby har 17 biler – og da hans villa ved Aalborg blev tegnet, var det med ét krav:“De skal ikke stå nede i en parkeringskælder. Jeg vil have, at jeg kan kigge på dem.”I denne episode af Sådan investerer jeg fortæller iværksætteren bag M1, hvordan han gik fra en treværelseslejlighed i Aalborg til en formue i trecifret millionklasse – og hvorfor investeringer for ham handler om alt fra aktier og startups til Porsche og passion.Du får også historien om:
– hvordan 250.000 kr. blev til 60 mio.
– hvorfor hans bedste investering var i ham selv
– og hvordan et milliontab endte med rødvin fra “bag in a box”Vært: Journalist Tina RiisingProducer: Sebastian Saxon og Peter-Emil Witt
Apr 1, 2026 • 1h 3min
50 år med Apple - Sådan ser investorerne på aktien
Apple fylder 50 år 1. april og kan som aktie fejre fødselsdag med et årligt gennemsnitligt totalafkast på 19,4 pct. siden 1983.Men hvordan ser investor Ole Søeberg, aktiestrateg hos kapitalforvalteren Brock Milton, på aktien fremadrettet og på selskabets mulighed for at følge med konkurrenterne på produktudviklingen? Samme spørgsmål forholder Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, sig til i denne podcast, hvor også Mads Steinmüller, chef for klima og natur i Danske Bank Asset Management, medvirker.Han fortæller om sin analyse af verdens 50 største semiconductor-selskaber og deres brug af Pfas.Ifølge ham udgør "evighedskemikaliet" en væsentlig risiko for aktier som Nvidia, ASML og TSMC, som hverken virksomheder, forbrugere eller investorer endnu har noget specielt godt indblik i.
Vært: Gro Høyer ThielstProducer: Peter-Emil WittFølg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Mar 30, 2026 • 59min
Han byggede Saxo Bank op – sådan investerer Kim Fournais sine millioner
Kim Fournais har som direktør og medstifter været med til at bygge Saxo Bank op til en milliardforretning. I dag er han formand og ejer fortsat 28,4 pct. af banken, som for nylig har fået schweiziske J. Safra Sarasin Group som ny majoritetsejer.Nogle af sine egne millioner har han valgt at investere et helt andet sted end i aktier. “Jeg vil hellere gøre det end købe en penthouse i Dubai.” siger Kim Fournais i Børsens podcast-serie "Sådan investerer jeg"I podcasten fortæller han om sine private investeringer, blandt andet i Novo Nordisk, hoteller på Mallorca, om sin investeringsstrategi, og hvad penge betyder for ham Vært Tina RiisingProducer Peter-Emil Witt.
Mar 25, 2026 • 59min
Investor køber op i halveret C25-aktie: “Billigt”
Flere danske aktier er faldet markant. Men er det en købsmulighed eller starten på noget værre?Investor Ole Søberg er fristet af flere danske aktier, men venter stadig på større aktiedyk. Det gør Johnny Madsen ikke - han har allerede købt op.
“Der er mange af de danske aktier, som faktisk er kommet ned på et vurderingsniveau, hvor det ser rigtig spændende ud,” siger Ole Søeberg i podcasten.Vi taler også om risikoen for, at krigen i Iran kan presse aktierne yderligere. Hvis konflikten trækker ud, kan de nuværende kursfald være “ingenting," vurderer han."Så kommer vi ned på minus 20-25 pct. og får en korrektion ligesom i 2022,” uddyber han.I studiet:
Ole Søeberg, investor og aktiestrateg hos kapitalforvalteren Brock Milton Capital.
Johnny Madsen, investeringschef i Formue- & Investeringspleje.
Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen.
Teknik: Peter-Emil Witt.

Mar 23, 2026 • 55min
Martin Thorborg købte to kilo guld og tjente en million
Allerede som 11-årig fik Martin Thorborg sin første avisrute og lærte værdien af egne penge. Mens vennerne fik store konfirmationsgaver, fik han en fiskestang – og besluttede sig for selv at tjene penge.“Mit motto er, at hvad jeg ikke har i hovedet, har jeg i benene. Jeg er ikke dygtigere end andre, men jeg er mere målrettet,” siger han i Børsens podcast “Sådan investerer jeg”.Thorborg har siden været med til at stifte og sælge flere virksomheder, blandt andet Jubii, der i 2000 blev solgt i en handel, som gjorde ham omkring 120 mio. kr. rigere.Han har investeret bredt – fra techaktier og krypto til guld og hoteller på Bornholm – med både store gevinster og tab. I podcasten fortæller han om sin investeringsstrategi, sine bedste og værste investeringer og hvorfor han i dag har solgt alle sine amerikanske aktier. Samtidig forklarer han, hvorfor penge for ham i dag først og fremmest skal omsættes til tid og oplevelser med dem, han holder af.Vært: Journalist Tina RiisingProducer: Peter-Emil Witt

Mar 19, 2026 • 2min
Afsnit 4: Afstemningen
I et tv-studie slås magteliten i Novo Nordisk om sandheden foran pressen, analytikere og investorer. Lars Rebien sætter alt på ét bræt.Med hjælp fra en række anonyme kilder tæt på processen rekonstruerer Børsen og Zetland det erhvervshistoriske drama, der sidste år førte til udskiftningen af topchefen og næsten hele bestyrelsen i Novo Nordisk. Du kan høre hele afsnittet på borsen.dk/magtkamp
Mar 18, 2026 • 1h 3min
Copytrader med over 20 pct. i årligt afkast sadler om i porteføljen
Siden 2017 har Christian Jain Kongsted også kendt som CPHequties på handelsplatformen Etoro leveret et årligt gennemsnitligt afkast på 20,5 pct. Afkastet er særligt skabt med et stort fokus på amerikansk tech, men sådan er det ikke længere. Hvorfor og hvad han i stedet har fokus på, fortæller Christian Jain Kongsted, der følges af 15.000 kopister og deres samlede 280 mio. kr., om i denne podcast.Med i studiet er også Thomas Juul-Larsen, adm. direktør i Mermaid Asset Management, der bl.a. Fortæller om sit syn på krigen i Mellemøsten og risikoen for en private credit-krise, mens Lars Hytting, investeringsstrateg i Arthascope, er med på en telefon, hvor han kommer med sit syn på GN Store Nords frasalg af “guldægget” GN Hearing. Hør også investorredaktør Simon Kirketerp fortælle om den kommende børsnotering af Bar Djus.Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon KirketerpProducer: Peter-Emil WittFølg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

Mar 18, 2026 • 2min
Afsnit 3: Kuppet
Bestyrelsen i Novo Nordisk beslutter at smide en bombe, som Lars Rebien må desarmere. Pludselig er det ikke klart, hvem der kupper hvem i Danmarks største virksomhed.Med hjælp fra en række anonyme kilder tæt på processen rekonstruerer Børsen og Zetland det erhvervshistoriske drama, der sidste år førte til udskiftningen af topchefen og næsten hele bestyrelsen i Novo Nordisk. Du kan høre hele afsnittet på borsen.dk/magtkamp

Mar 17, 2026 • 2min
Afsnit 2: Mammuttanden
Lars Rebiens udvalgte kronprins bliver topchef i Novo Nordisk og slår straks en ny tone an. Et tophemmeligt krav fra Rebien skaber opbrud på ny. Med hjælp fra en række anonyme kilder tæt på processen rekonstruerer Børsen og Zetland det erhvervshistoriske drama, der sidste år førte til udskiftningen af topchefen og næsten hele bestyrelsen i Novo Nordisk. Du kan høre hele afsnittet på borsen.dk/magtkamp.

Mar 16, 2026 • 26min
Afsnit 1: Fyringen
Lars Fruergaard er en verdensstjerne, men så bliver han fyret som topchef i Novo Nordisk. Bag lukkede døre ulmer en voksende konflikt, antændt af en skygge fra fortiden. Med hjælp fra en række anonyme kilder tæt på processen rekonstruerer Børsen og Zetland det erhvervshistoriske drama, der sidste år førte til udskiftningen af topchefen og næsten hele bestyrelsen i Novo Nordisk. De næste afsnit kan du høre de kommende dage på borsen.dk/magtkamp


