50 år med Apple - Sådan ser investorerne på aktien
Apple fylder 50 år 1. april og kan som aktie fejre fødselsdag med et årligt gennemsnitligt totalafkast på 19,4 pct. siden 1983.
Men hvordan ser investor Ole Søeberg, aktiestrateg hos kapitalforvalteren Brock Milton, på aktien fremadrettet og på selskabets mulighed for at følge med konkurrenterne på produktudviklingen?
Samme spørgsmål forholder Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, sig til i denne podcast, hvor også Mads Steinmüller, chef for klima og natur i Danske Bank Asset Management, medvirker.
Han fortæller om sin analyse af verdens 50 største semiconductor-selskaber og deres brug af Pfas.
Ifølge ham udgør "evighedskemikaliet" en væsentlig risiko for aktier som Nvidia, ASML og TSMC, som hverken virksomheder, forbrugere eller investorer endnu har noget specielt godt indblik i.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
