Genstart

Pludselig tikker beskederne ind på mere end 25 sprog. Aske Jonatan Kreilgaard scroller igennem dem med rystende hænder. De er fulde af anklager om, at han er pædofil og satanist. Det hans 3,5 meter høje skulptur af en mand, der ammer et barn, der har udløst shitstormen over ham. Og hetzen er ikke enestående. Den minder om den, der har spillet en rolle i en række andre sager, og som senest fik manden bag karakteren Onkel Reje til at sygemelde sig. Men hvad er prisen, både for ofrene og for os andre, når hetzen går i gang? Kunstner Aske Jonatan Kreilgaard fortæller om de ødelæggelser, som de hadefulde beskeder har forvoldt. Vært: Anna Ingrisch.

Merete Pryds Helle har altid følt sig som nummer to. Hun husker sin opvækst som noget, der foregik skyggen af sin karismatiske og ansvarlige storesøster, som familien havde meget højere forventninger til. Og som hun altid selv havde et kompliceret forhold til. Selvom hendes storesøster ikke lever længere, så mener Merete, at hun stadig er formet af at være den yngste. Noget, hun også udforsker i DR-podcasten 'Søster - elsker, elsker ikke'. I dagens Genstart fortæller forfatter Merete Pryds Helle om søskenderollernes betydning for de personer, vi ender med at blive. Vært: Anna Ingrisch.

For årtier tilbage havde samfundet nok bare set på dem som mærkelige. De lidt anderledes børn. I dag får de diagnoser. I de seneste ti år er antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose steget med hele 39 procent. Det er især ADHD og autisme-diagnoser, der er kommet flere af, men højt på listen ligger også OCD, angst, og depression. Nogen kalder det en forskruet diagnosekultur, der brændemærker en generation for livet, og gør normalen umulig at passe ind i. Andre ser diagnoser som nøglen til et bedre liv. Jeppe Plesner, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og lægefaglig direktør på Hejmdal, Danmarks største psykiatriske privathospital, er en af dem, der stiller diagnoserne. Han fortæller, hvorfor han synes, at vi - på trods af stigningen - stadig finder og behandler for få. Vært: Anna Ingrisch.

Politimanden læner sig ind gennem førersædets nedrullede vindue. Bilen kører pludseligt frem og skuddet falder. Drabet på en 17-årig fransk dreng med algeriske rødder har sat ild til Frankrig. Biler, skoler og børnehaver er brændt af, og butikker er plyndret. Over 500 betjente er sårede, og flere tusinde er anholdt i nogle af de mest voldsomme protester i landet i lang tid. Raseriet i forstæderne har igen sat gang i en debat om politivold og racisme, men også om tilsandede parallelsamfund, hvor mange intet har tilovers for lov og orden. Dansk-franske Karin Mørch, der er journalist på DRs udlandsredaktion, fortæller om de forsømte og fordømte franske forstæder, der på ny har sluppet deres vrede løs over landet. Vært: Anna Ingrisch.

Camilla har været dødssyg med anoreksi. En sygdom, der er modbydelig og ondskabsfuld i sin essens. Når først man har den, er man ofte som besat: Man modarbejder behandlingen, mens man bogstaveligt talt er i gang med at tage livet af sig selv. Et nyt stort gennembrud inden for biologien viser, at ændringer i tarmen fastholder én i sygdommen, når man først har den. Der er dog stadig langt til det medicinske mirakel, der kan hjælpe de flere tusinde, der, alene her i Danmark, lider af anoreksi. Camilla fortæller i dag om at forsvinde ind i sygdommens vanvid - og om at komme ud igen. Vært: Anna Ingrisch.

Prigozjins retfærdighedsmarch mod Kreml har efterladt Putin sjældent forslået. Næsten uanset hvad han gør for at genvinde magten og kontrollen efter det kaotiske døgn, har stærkmandsfortællingen lidt et knæk. Godt nok blev mytteriet afværget, men alle de ubesvarede spørgsmål hænger stadig i luften: Hvorfor blev Prigozjin ikke stoppet? Hvorfor fik han næsten ustraffet lov til at gå så langt? Og hvor var den normalt nådesløse og brutale Putin, da det virkelig gjaldt? Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak kommer med sin forklaring på, hvad der gik galt for Putin, da han blev udfordret af Prigozjin, som han selv har ført frem. Vært Anna Ingrisch.

Billederne af Mia Skadhauge Stevn, der forlader et diskotek i Aalborg og forsvinder væk i en mørk personbil, brænder sig fast hos mange. Nu, halvandet år efter, er der sat et foreløbigt juridisk punktum i sagen. En 38-årig mand er kendt skyldig i drab, usømmelig omgang med lig og forsøg på voldtægt. Mord som det på Mia Skadhauge Stevn er uhyre sjældent, men også svært at forebygge. Alligevel bliver det afgørende for en politisk indsats, der skal forhindre drab og vold mod kvinder. Line Vaaben, journalist på Politiken, som i flere år har skrevet om drab på kvinder, fortæller i dagens Genstart om sagen og det, den har ændret. Vært: Anna Ingrisch.

Breve i postkassen er blevet en sjældenhed for de fleste og de konstant skrumpende forsendelser har gjort Postvæsenet til et omkostningstungt smertensbarn, som kun de færreste gør brug af. Så nu har regeringen besluttet at sætte postmarkedet fri og kappe båndene til Postnord. I mange år har det statslige postvæsen ellers haft ansvaret for, at folk i selv de fjerneste egne af landet fik breve, pakker og post leveret til døren. Men, hvad er det, der går tabt, når vi mister posten? Jane Mylenberg Sandberg, der er direktør på ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation fortæller om posten indflydelse på vores samfund. Vært: Thomas Tjaerandsen.

En ubåd forsvinder på vej mod Titanics vrag. Ombord er nogle af verdens rigeste mennesker, der hver har betalt 1,7 millioner kroner for at dykke flere tusinde meter ned og se resterne af det ikoniske skib på Atlanterhavets bund. Historien opsluger mennesker verden over. Men den starter også en debat om en ny form for turisme for de ekstremt rige og risikovillige, som er taget til i de seneste år. Hvad får folk til at rejse ud i rummet eller langt ned under havets overflade, på dyre eventyr med livet som indsats? Per Wimmer, finansmand og eventyrer, fortæller, hvad der for nogle år siden fik ham til at skrive sig op til en tur med den ubåd, der nu er forsvundet. Vært: Thomas Tjaerandsen.

Det tørre brune græs kradser under fødderne. Den matte og grå jordoverflade slår revner og vandløb tørrer ind til næsten ingenting. Tørken er synlig for alle. Og den bagende sol, der til at begynde med bliver hilst velkommen som en savnet sommerbebuder, er ikke længere ensbetydende med godt vejr. Mere end tre uger går der før den første sommerregn falder, og da dråberne langt om længe falder - er det ikke nok. Kulturgeograf, underviser og forfatter, Emmy Laura Perez Fjalland tager os med ud i sommertørken og fortæller om den foruroligende forandring, den er udtryk for. Vært: Anna Ingrisch.