

Poptillægget
Politiken
Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.Vært: Lucia OdoomProducer: Jonas Bach
Episodes
Mentioned books

Dec 17, 2025 • 52min
Poptillæggets julekalender # Låge 17: Terapi
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 21. april 2023. I denne uges poptillæg taler vi om begrebet ’therapy language’. Kritiske røster mener, at vi er blevet omvandrende fritids-terapeuter, der slynger om os med ord som ’tilknytningsmønstre’ og ’toksiske relationer’, alt sammen med det formål at blive klogere på os selv og hinanden. Men måske har vi i længslen efter at passe på os selv og vores relationer udvandet begreber som ’trauma’, ’triggers’, ’grænser’ og ’gaslighting’ på en måde, der faktisk ikke hjælper os, men udhuler diagnoser og tilmed gør os mere selvcentrerede. Det sidste synspunkt er i hvert fald kritikken i den omdiskuterede artikel ‘Is Therapy-Speak Making Us Selfish?’ der for nylig udkom på mediet ’Bustle’. Men der er også en mere popkulturel modreaktion på lomme-terapeuterne. Tv-serien ‘Beef’ med Ali Wong og Steven Yuen handler om rige og inspirerende Amy, der har det hele og lyver for sine fans, sine omgivelser og sin psykolog om sin indre ro, men i sin fritid nyder hun i al hemmelighed at forsøge at ødelægge Danny, en fremmed mands liv. Danny og Amy får deres fritid til at gå med at ødelægge hinanden, sådan takler de deres afgrundsdybe tristesse og fortvivlelse. Terapi er ikke svaret på deres problemer, men aggression og udadreagerende adfærd bliver derimod deres fælles destruktive frelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 16, 2025 • 1h 2min
Poptillæggets julekalender # Låge 16: Luigi Mangione
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 31. januar 2025. Luigi Mangione er blevet et internetikon efter likvideringen af Brian Thompson, der fandt sted på New Yorks gader den 4. december 2024. Mordet har rystet verden og samtidigt sat gang i en Luigi-feber. Han er blevet symbolet på et bristepunkt i Amerika, en kollektiv vrede over sundhedsvæsenet i Amerika, men hypen er også et produkt af en generation, der er storforbrugere af internettet og dens fristende radikaliserende territorier. Luigi-feberen sættes gevaldigt i perspektiv af dokumentaren ’Don’t die’ om den 47-årige tech-milliardær Bryan Johnson, der tager over 111 piller hver eneste dag og har i sinde at forblive ung, besejre aldringen og i sidste ende også døden. Vi diskuterer, hvorfor Luigi er blevet det fænomen, han er blevet, og hvordan Bryan Johnson-dokumentaren taler til Luigi-feberen. Hvem bliver udødelig, Bryan Johnson eller Luigi - og på hvilke præmisser? Panel og anbefalinger: Kulturjournalist Lucas Arturo Ramsøe Willkens anbefaler at lytte til Bad Bunny’s nye album DeBÍ TiRAR MáS FOToS Kritiker Felix Thorsen Katzenelson anbefaler at se ting med Isabella Rossellini Vært Lucia Odoom anbefaler FKA Twigs nye album ’Eusexua’ Producer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 15, 2025 • 1h 13min
Poptillæggets julekalender # Låge 15: Sex And The City
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 6. april 2018. Den ikoniske tv-serie "Sex & the City" har 20 års jubilæum i år. Den er i den grad et barn af sin tid og portrætterer de ubekymrede slut-1990'eres dyrkning af kapitalisme og individualisme - men holder den stadig i dag? Ugens panel diskuterer seriens betydning, karakterernes autencitet - og hvad vi kan lære om venskab og parforhold ved at se "Sex & the City". Ugens panel: Lise Ulrich, skribent og filmanmelder på Soundvenue; Line Miller, redaktionschef på Politikens Forlag; og Sofie Tholl, journalist og redaktør på P1 Morgen. Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe & Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 14, 2025 • 59min
Poptillæggets julekalender # Låge 14: Joan Didion
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 10. november 2017. Med spinkle, flagrende arme sidder journalisten, modeikonet, forfatteren og essayisten Joan Didion i en sofa og snakker med sin nevø, instruktøren Griffin Dunne. Sådan sættes scenen for en ny Netflix-dokumentar 'Joan Didion: The Center Will Not Hold', som giver et indblik i en særlig kvindes liv og forfatterskab. Men det er også et portræt af en kvindes sorg over at miste sin mand og datter med kun to års mellemrum. Panelet i ugens Politikens Poptillæg består af fire store Joan Didion-fans, som hver især har medbragt en bunke af deres yndlingsværker. Sammen snakker de om 'dronningen af moderne prosa' og om hendes evne til at skrive om iskolde mord, rockstjerner som 'The Doors' og om 70'ernes hippiebevægelse i San Fransisco med en helt særlig distance. Det er blevet til en række kendte essaysamlinger som 'Sloughing Towards Betlehem' og 'The White Album', hvor hun går så tæt på sig selv, at også læseren fornemmer nærheden. Medvirkende: Sarah von Essen, oversætter og journalist hos Weekendavisen; Olga Ravn, forfatter; Line Miller, redaktionschef hos forlagene Hr. Ferdinand og C&K Forlag i Politikens Hus; Chris Pedersen, vært og tilrettelægger på DR. Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 13, 2025 • 1h 2min
Poptillæggets julekalender # Låge 13: Sorg
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 6. april 2017. »Death is real / Someone's there and then they're not / And it's not for singing about / It's not for making into art« Sådan lyder det på Mount Eeries nye album 'A Crow Looked at Me', som han udgav efter at have mistet sin hustru efter kort tids sygdom. Og selv om han synger, at døden ikke er noget, man kan lave kunst om, så gør han og mange andre store kunstnere netop det. Når Nick Cave, David Bowie, Mount Eerie, Naja Marie Aidt og Marie Gerhardt synger og skriver om døden og sorgen og meningsløsheden, så gør de det muligt for alle os andre at tage del i den erfaring, det er at miste. Kunsten giver os alle sammen et sprog for at tale om døden, som ellers kan være rimelig svær at tale om. I denne uges Poptillæg handler det om sorgen ved at miste, og hvordan den sorg kan blive til smuk og vedkommende kunst. Vi taler om, hvordan det føles at gå ind i et værk om et andet menneskes private sorg, om død overhovedet stadig er et tabu, og om døden bliver noget helt andet i en nær science-fiction fremtid. Panelet kommer også med en lang række smukke og tankevækkende værker, du kan kaste dig over, hvis du har trang til at mærke lidt vemodighed i hjertet. Ugens panel: Line Miller, litterær forlagsredaktør på Politiken; Lone Nikolajsen, kulturskribent på Information; Simon Lund, musikredaktør på Politiken Vært: Lucia Odoom Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 12, 2025 • 1h 7min
Året der gik: Hopecore, ragebait og mikroplast
Året går på hæld, og i denne uge laver vi den store opgørelse over årets popkulturelle øjeblikke. 2025 har været et år, der insisterede på at være dramatisk. Det var året, hvor et røveri på Louvre blev et symbol på længslen efter ganske almindelig Olsen-Banden-kriminalitet og ikke usynlige tyve, der stjæler vores intellektuelle ejendom og kværner det igennem den kunstige intelligens. Året, hvor Charli XCX fejrede cigaretbryllupper ikke én, men to gange, som om hun ville minde os om, at selviscenesættelsen er blevet vores tids egen røgmaskine. Og så var 2025 året, hvor Donald Trump pustede endnu mere til polariseringen og fremmedfjenskheden, men hvor en selverklæret socialist og tidligere rapper alligevel vandt borgmesterposten i New York. Alt dette og meget mere taler vi om i dette afsnit af Poptillægget, hvor vi også forsøger at holde fast i håbet for næste år. PANEL Bodil Skovgaard Nielsen, skribent på Information. Anbefaling: Se serien ‘I love LA’. Felix Thorsen Katzenelson, forfatter og journalist på Politiken. Læs bøgerne ‘En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige’ af Inger Christine Løwe og ‘Skyerne’ af Sigrid Adamsson. Emma Holten, forfatter og foredragsholder. Dyrk menneskeskabte værker som modstykke til AI - fx ‘Jullerup Færgeby’. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs Mary Shelley’s ‘Frankenstein’ fra 1818, som vi taler om i næste afsnit af Poptillæggets bogklub. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 12, 2025 • 1h 1min
Poptillæggets julekalender # Låge 12: Labubu
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 22. august 2025. Hvad er blødt og rundt og koster næsten det samme som en forældrekøbt ejerlejlighed på Nørrebro? Svaret er en Labubu. Den lille bamse med det skælmske smil har taget verden med storm og kan spottes på alt fra dyre designertasker til Karl Marx’ grav. Men hvorfor er alle blevet ramt af Labubu-feber? I denne uge taler vi om den nye bølge af taktilt forbrug, hvor vi klamrer os til fysiske objekter som cigaretter, CD’er og designerslim. Og så peger vi på, hvordan den ellers udskyldigt udseende bamse er seneste skud på stammen indenfor både stormagtspositionering og nye kapitalistiske markedslogikker. PANEL Esben Weile Kjær, billedkunstner. Anbefaling: Se ’Danefæ’ på TV2. Atusa Zamani, programør og DJ. Anbefaling: Lyt til Haloplus+ nye single ’Untitled’. Bodil Skovgaard Nielsen, kulturskribent ved Information. Anbefaling: Læs bøger af Édouard Louis. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til podcasten ’Sentimental Garbage’ om afslutningen på serien ’And Just Like That’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 11, 2025 • 57min
Poptillæggets julekalender # Låge 11: bell hooks
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 25. november 2022. I denne uger tager Poptillægget en gammel klassiker under kærlig behandling. Hvorfor er en 22 år gammel bog om kærlighed mindst lige så vigtig i dag som dengang? Selvom bell hooks’ ’All about love: new visions’ har en del år på bagen, så kalder tiden på nogle af de grundlæggende visioner, som bell hooks havde for vores relationer i slutningen af 1999, hvor bogen udkom. Her erklærede hooks, at kærligheden ikke bare er noget, man føler, men noget man gør. Det er et arbejde, man skal gøre sig umage med. I selskab med Emma Holten, Johanne Bille og Sade Johnson dykker vært Lucia Odoom denne uge ned i værket og taler om kærlighedsdynamikker, krænkelser, der ligner romantik, og den gamle traver: hvordan lærer man at elske sig selv, så man også kan blive elsket af en anden?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 10, 2025 • 1h 3min
Poptillæggets julekalender # Låge 10: Palæstina
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 17. maj 2024. Protestbevægelserne kan høres i gaderne verden over, men kampråbene, der kalder på et frit Palæstina, er også begyndt at sive ind i kulturen. Foruden slagsangene og bannerne griber protesterne også fat i den poesi, der lige nu siver ud som vidnesbyrd fra de sønderbombede områder, og som ligeledes bliver skrevet i solidaritet langt fra krigszonen. I dette afsnit af Poptillægget taler vi om protestpoesien som kulturhistorisk momentum og om de digte, der skaber forbindelse til både fortid og fremtid. PANEL Elias Sadaq, digter og dramatiker. Anbefaling: Se tredje sæson af serien ’Abbott Elementary’ Sadaf Hayat, designer. Anbefaling: Sug viden til dig gennem lydbøger og aviser Sabitha Söderholm, forfatter. Anbefaling: Læs bøgerne ’Moderens mark’ af Djingiz Ajtmatov og ’Gamle danske vejrvarsler’ af Ib Askholm Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs bøgerne ’Deep Purple’ af Christel Wiinblad og ’Love Looks Bleak’ af Ulrikke Bak Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-MadsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 9, 2025 • 56min
Poptillæggets julekalender # Låge 9: Poorcore
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 12. maj 2023. Quiet luxury og poor core dukker i øjeblikket op som tendenser i modebilledet, og selvom de umiddelbart kan lyde som modstridende fænomener, peger de i samme retning. Quiet luxury beskriver en luksuriøs, men stilfærdig logoløs påklædning, som man i øjeblikket kan se på blandt andre Shiv Logan i Serien ’Succession’ og på Gwyneth Paltrow, mens hun var hovedperson i en sært sindsoprivende skiferie-retssag i Utah. Her fik Paltrows garderobe lige så meget omtale som selve retssagen, der blev dækket massivt i medierne. Quiet luxury er rullekraver, brede bukser, silkeskjorter og store blazere. Poor core, derimod, er en kompleks smadret stilart, som dyrker det trashy masseproducerede tøj, kasketter fra souvenirbutikker, lasede og beskidte jeans og Paris Hilton-æstetik. Det er genbrug, men med et glimt i øjet, og så er det en stilart, unge mennesker fra den øvre middelklasse dyrker for at nedtone privilegier og fremhæve autenticitet og kant. Vi taler om, hvordan det tøj vi har på, overordnet afslører vores forhold til penge. Og vi undersøger, hvordan vores indkomst, sikkerhedsnet, klassekamp eller mangel på samme kan ses i vores tøj. Hvorfor vil middelklassen, når de tager tøj på, forsøge at overbevise os andre om, at livet er en kamp, mens de rige kæmper hårdt for at dysse deres topskatte-udstråling ned. Gæster: Anna Gunvor Hyttel, trend forecaster og designer Emma Holten, feministisk aktivist Pauline Nystad, journalist Vært: Lucia Odoom Producer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.


