

Poptillægget
Politiken
Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.Vært: Lucia OdoomProducer: Jonas Bach
Episodes
Mentioned books

Jan 16, 2026 • 1h 8min
Poptillægget genser første sæson af 'Felicity'
Som et lys i vintermørket dukkede tv-serien ’Felicity’ på magisk vis op på TV2 Play for nyligt. Serien, hvis første sæson løb over flow-tv-skærmene i 1998, er en af verdens bedste comfort-serier, og den passer perfekt til en tid, hvor vi higer efter trygge og sweaterbeklædte modpoler til en alvorlig verden. I serien møder vi den unge kvinde Felicity, der stik imod sine forældres ønske følger efter sit high school-crush og starter på college i New York. Det bliver starten på et vidunderligt trekantsdrama fyldt med korte nederdele i tern, cardigans, følsom guitarmusik, stereoanlæg og lange blikke i læsesalen. Over de kommende afsnit af Poptillægget genser vi hele serien og taler om alt fra håbløs romantik til glæden ved båndoptagere. Vi starter med sæson 1. PANEL Benedikte Granvig, radiovært på P2. Anbefaling: Lyt til musik fra tv-serien ‘Heksebeth’. Anne Niluka Iversen, journalist. Anbefaling: Se tv-serien ‘Wallander’ samt syng for dig selv. Ingrid Magnifique Baraka, podcastvært på ‘A Seat At The Table’. Anbefaling: Følg med på Mumbi Macharias Instagram. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs ‘Skyerne’ af Sigrid Adamsson samt ‘Jeg som aldrig har kendt mænd’ af Jacqueline Harpman, som vi taler om i næste udgave af Poptillæggets bogklub. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 26, 2025 • 1h 4min
Poptillæggets bogklub #3: Frankenstein
I den tredje udgave af Poptillæggets bogklub læser vi Mary Shelleys gotiske roman ’Frankenstein’ fra 1818. En bog, der er sivet ned i kulturen som halloweenmasker, Netflix-serier, kostumer og videredigtninger, og som er blevet filmatiseret af alle fra James Whale, Andy Warhol og Kenneth Branagh og nu også en storstilet Netflix filmversion af Guillermo Del Toro. Men romanforlægget er sit helt eget særlige universelle værk, der i tidens teknologiske vanvidstilstand alligevel føles mere relevant end nogensinde. Vi dykker ned i værket, laver et miniportræt af Mary Shelley og diskuterer, hvordan hun på sin elegant vis kunne foregribe vor tids videnskabelige hybris. PANEL: Emma Rosenzweig, kunstner og forfatter. Anbefaling: Se filmen ’Les Yeux Sans Visage’ fra 1960. Cecilie Lind, forfatter. Anbefaling: Læs ’Nekrofilen’ af Gabrielle Wittkop. Amalie Langballe, journalist og forfatter. Anbefaling: Teaterstykket ’Prometheus’ på Nørrebro Teater. Vært: Lucia Odoom: Anbefaling: Dyk ned i Elizabeth Holmes-sagen. REDAKTION: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 24, 2025 • 56min
Poptillæggets julekalender # Låge 24: Joni Mitchell
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 3. februar 2017. Joni Mitchell må aldrig dø! Politikens Poptillæg gør op med 2016's dommedagsagtige, posthume portrætter af musikalske koryfæer og dykker i denne uge ned i den 73-årige sangerindes alsidige register af plader. Hvem er Joni Mitchell, og hvilke roller har hun spillet i sin samtid? Hvad er biografien bag de stærke, poetiske og følelsesfulde sange? Ugens panel er lige så forelskede i Joni, som de er mystificerede og fascinerede af hende, og de fortæller, hvordan de blev ledt ind i hendes musikalske univers. Derudover deler de selvfølgelig også ugens populærkulturelle optur. Ugens panel: Journalist Sofie Tholl; musikredaktør på Politiken, Simon Lund; og kulturskribent Michael Bo. Redaktion: Lucia Odoom, Mikkel Vuorela; Christine Runøe og Astrid Skov.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 23, 2025 • 59min
Poptillæggets julekalender # Låge 23: Julefilm
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 2. december 2022. Julefilmen er en genre for sig, og hver eneste november dukker de op på stort set alle streamingtjenester. Film med titler som ’Holidate’, ’A Christmas Prince’ , ’Christmas without You’, ’Candy Coated Christmas’, ’Snowmance’, ’A Christmas Match’, ’A Christmas Kiss’, ’Naughty and Nice’ og ’A Castle for Christmas’. Kiksede og klichefyldte titler med ofte lige så kikset og klichéfyldt indhold. De er som et trafikuheld - vi kan ikke holde øjnene væk fra dem. I anledning af julen og Lindsay Lohans comeback med filmen ’Falling for Christmas’ dykker vi ned i det store julefilmskatalog. Fra ’You’ve got mail’, ’The Holiday’ og ’Love Actually’, de originale rom-com julefilm, til de nyere og mindre kvalitetsbevidste. Hop i den kabelstrikkede sweater og kom i julestemning med os. Panel: Signe Amtoft, forfatter og radiovært Mathias Helt, radiovært Benedikte Granvig, radiovært Vært: Lucia Odoom Producer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 22, 2025 • 1h 6min
Poptillæggets julekalender # Låge 22: Julecore
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 8. december 2023. I denne uges Poptillæg taler vi om julens popkulturelle ritualer, julekalendre og om hvordan de hjælper os igennem en kompleks højspændt højtid. Gæster og anbefalinger: Rikke Collin, freelancer og podcastvært: Se gamle og nye SNL-sketches Rikke har lavet en julekalender med hendes 24 yndlings SNL-sketches: youtube.com/julekalenderSNL Karen Dich, freelancer: Gå i vandet - havet eller svømmehallen og bag småkager Line Kirsten, freelancer og podcastvært: Læs Ken Follet, strik og spil spil Lucia Odoom: Spild tiden, nis dine venner og kolleger, se uhyggelige juleudstillinger men også: gå i biografen og se Bradley Coopers nye film ’Maestro’. Redaktion: Lucia Odoom og Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 21, 2025 • 59min
Poptillæggets julekalender # Låge 21: Sladder
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 20. september 2024. Det vælter med sladderhistorier om alt fra de kendtes skilsmisser til utroskab. Og sladderen kalder på os som en ven med favnen fuld af fristelser. Men hvad er det ved sladder, der er så uimodståeligt et samlingspunkt? Det diskuterer vi i denne uges afsnit af ‘Poptillægget’. Vi dykker ned i sladderens idéhistorie, taler om sladderens kønnede slagside, og så dvæler vi ved, om vi lever i sladderens storhedstid - eller opbrudstid. PANEL Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist og kritiker på Politiken. Anbefaling: Læs bogen ’En mindre detalje’ af Adania Shibli. Nikita Klæstrup, popkulturekspert på Ekstra Bladet og vært på sladderpodcasten ’Bare mellem os’. Anbefaling: Se tv-serien ‘Kevin Can F**k Himself’ på Amazon Prime. Bodil Skovgaard Nielsen, kulturjournalist og kritiker på Information. Anbefaling: Lyt til Bob Dylan-albummet ’Blood On The Tracks’. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs bogen ’Insula’ af Thomas Boberg. Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-MadsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 20, 2025 • 1h 11min
Poptillæggets julekalender # Låge 20: Martha Stewart
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 15. november 2024. Martha Stewart bliver kaldt den første influencer, og hun har lagt kimen til den kultur af stilleben-Instagram-begær, som vi er mange, der er slaver af i dag. Men bag det perfekte image gemmer sig historien om storhed, fald og genoprejsning. I den nye dokumentar ’Martha’, instrueret af den oscarvindende instruktør R.J. Cutler, fortæller hun om sandheden bag sit eks-ægteskab, som bar præg af affærer og hemmeligheder, om sin tid i fængsel og sin tur i mediernes gabestok. Hun fortæller om at komme fra en fattig, polsk-amerikansk familie og om at løfte sig ud af fattigdommen og i offentlighedens øjne flyve lidt for tæt på solen. Vi snakker om ikonet, og hvad hun kan fortælle os om tiderne, Amerika og nutidens feministiske tendenser. Redaktion: Lucia Odoom og Sille Westphal Panel og anbefalinger: Line Miller, CEO på Peoples Press anbefaler ’In Vogue: The 90s’ og ’The september issue’ af R.J Cutler og Nora Ephrons ’Heartburn’ Emma Rosenzweig, forfatter og billedkunstner, anbefaler Anäis Nins dagbogsoplæsninger og filmen ’Harold and Maude’ Mette Davidsen-Nielsen anbefaler bogen ’Inside Out’ Demi Moores selvbiografi og bogen ’The covenance of water’ af Abraham Vergese Lucia anbefaler ’Fishtank’ og Andrea Arnolds film (scene med mor datter) Redaktion: Lucia Odoom og Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 19, 2025 • 1h 28min
Årets bedste musikudgivelser
I denne uge gør vi status over den musik, der har rørt os dybt i år. 2025 har været et år, hvor musikken både har været storladen, inderlig og opfindsomt tilbageskuende. Vi går ind i de store albums fra både ind- og udland og taler om alt fra det episke rapalbums genkomst og indierockens genfødsel til dansk musiks internationale gennembrud og værkenergien, der har hersket hos kunstnere som Rosalía og Bad Bunny. PANEL Atusa Zamani, programør og DJ. Anbefaling: Se K-dramaerne ‘True Beauty’ og ‘Dynamite Kiss’. Mads Axelsen, radiovært og DJ. Anbefaling: Lyt til Poptillægget. Prince Henry, sociolog og popkulturformidler. Anbefaling: Lyt til albummet ‘Luminescent Creatures’ af Ichiko Aoba. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Se ‘When Harry Met Sally’ samt tredje sæson af ‘Hjem til jul’. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 19, 2025 • 58min
Poptillæggets julekalender # Låge 19: Fløjter
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 1. december 2023. I denne uge nørder Poptillægget verdens ældste instrument og tager en musikalsk rejse via, ja, fløjten. Gæster og anbefalinger: Josefine Winding, festival direktør og DJ: Tag i Sjællandsgadebadet! Jonas Visti, musiker og radiovært: Se Robbie Williams dokumentaren på Netflix! Benedikte Granvig, radiovært: Tag i Cisternerne! Lucia Odoom: Lyt til ’Tudemarie’ af Marie Andersen! Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Astrid Simone Kjær.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 18, 2025 • 1h 10min
Poptillæggets julekalender # Låge 18: Trøstespisning
Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 19. september 2025. I denne uge skal det handle om mad. Ikke fine dining eller madprogrammer, men den fiktive mad, vi har set på skærmen, og som har sat sig fast i vores egne kroppe. Nemlig comfort food. Alt det, vi har lært om pizza, doughnuts, kinesisk takaway, bøtter med is og hjertesorger, animerede ramen-retter, nachos og store kopper kaffe fra tv-serier og film. For hvad er det egentlig, Lorelai og Rory Gilmore har lært os om takeout, poptarts og mikrobølgepopcorn som livsstil? Hvorfor bliver Sex and the City-pigerne altid associeret med brunch, cosmopolitans og cupcakes? Og hvordan kan man se en Miyazaki-film uden at få lyst til at koge ramen, dampe dumplings eller lave et smørdrypende risfad? Vi undersøger, hvorfor fiktiv mad er så stærkt et kulturelt billede, og hvordan det er blevet en del af vores følelsesliv og selvforståelse. PANEL Alexandra Bæksgård, kok og kogebogsforfatter. Anbefaling: Se Studio Ghibli-film. Eva Hurtigkarl, kok og kogebogsforfatter. Anbefaling: Læs bogen 'Brød og mælk' af Karolina Ramqvist. Johanne Bille, journalist og forfatter. Anbefaling: Læs magmagasinet 'Spis Bedre'. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Deltag i Poptillæggets bogklub, hvor vi læser 'Blokkene' af Deniz Kiy og taler om den i Politikens Boghal den 15. oktober. See omnystudio.com/listener for privacy information.


