Tiden

DR
undefined
Mar 25, 2026 • 20min

Valgnat på Borgen

Tiden var med hele aftenen og natten, da folketingsvalget løb af stablen. Vi giver dig det vigtigste om valgets vindere og tabere inde fra gangene på Christiansborg. Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk. Medvirkende: Marchen Neel Gjertsen, politisk kommentator og forhenværende chefredaktør på Jyllands-Posten. Mogens Lykketoft, tidligere formand for socialdemokratiet.
undefined
Mar 24, 2026 • 17min

Svinene vandt debatten, TACO returns og et kryds for karisma

Folketingsvalget er endt med at stå i grisens tegn. Så måske er der bedre forhold og velfærd til vores firbenede venner i grisestaldene på den anden side af valget. Konflikten mellem USA og Iran omkring det omstridte Hormuz-stræde holder sig fortsat lige omkring kogepunktet. Også selvom Trump nu ser ud til at leve op til øgenavnet 'TACO'. Trump Always Chickens Out. Partiledernes personligheder er endt med at fylde en hel del til folketingsvalget. Men glemmer vi politik og substans, når det flyder med Tiktok og reality-tv? Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Signe Wolff Ravneberg, projektkonsulent i Tænketanken Prospekt og klummeskribent i Altinget og Kristeligt Dagblad. Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd og tidligere direktør i Zoologisk Have i København.
undefined
Mar 23, 2026 • 18min

Demokratiets Aftenslagsmål, grønlandsk selvtillid og Putins POV

En af valgkampens sidste partilederdebatter løb af stablen søndag til Demokratiets Aften. Så hvordan gik det politiske slagsmål? Mange af de grønlandske folketingskandidater har hårde krav til de danske politikere, hvis de vil have deres støtte. Og det kan få en afgørende betydning, når der skal samles en dansk regering efter valget. Krigen i Mellemøsten får masser af opmærksomhed, mens krigen mellem Rusland og Ukraine er blevet skubbet lidt i baggrunden. Så er konflikten i Mellemøsten noget, der kommer Putin til gode? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Lasse Lindegaard, journalist, som dækker Grønland for DR. Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent for Berlingske.
undefined
Mar 20, 2026 • 18min

Veteranens vrede, DFs fremtidsdrømme og et stort dilemma

Joseph Kent har sagt op som national antiterrorchef i USA i protest mod krigen i Iran, og det understreger en udbredt utilfredshed med Trumps krig. Hvordan ser Danmark ud om ti år, hvis Dansk Folkeparti får deres ultimative krav opfyldt? Altså, at der er flere personer fra muslimske lande, som forlader Danmark, end der kommer hertil. En række golfstater fordømmer de iranske angreb, der fortsat rammer dem. Spørgsmålet er, om de kan finde på at sætte hårdt mod hårdt. Vært: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Jacob Nielsen Arendt, chef for forskning i arbejdsmarked og integration, Rockwool Fonden. Jacob Fuglsang, USA-korrespondent, Politiken.
undefined
Mar 19, 2026 • 19min

Blod i lasten, Siumuts nedsmeltning og formueskat i fremtiden

Der var sprængstof og blodposer i lasten, da danske og europæiske soldater ankom til Grønland i begyndelsen af året. Det erfarer DR på baggrund af en række nøglekilder tæt på grønlandskrisen, der også beskriver en reel frygt for et amerikansk angreb mod Grønland. To af Grønlands mest markante politikere har forladt det grønlandske parti Siumut - Socialdemokratiets søsterparti - efter at partiet har trukket sig fra den grønlandske regering. Vil en formueskat gøre Danmark fattigere? Og vil det bremse den stigende ulighed? 'Tidens tidsmaskine' spoler ti år frem for at undersøge, hvordan det ser ud, hvis der bliver indført en formueskat efter valget. Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk. Medvirkende: Niels Fastrup, undersøgende journalist, DR. Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert, BDO.
undefined
Mar 18, 2026 • 17min

Lars med magten, Cuba uden strøm og en hvid Monner

Meningsmåling efter meningsmåling placerer Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen som kongemager efter valget. Men hvordan vil Løkke bruge den position? Strømmen har været helt forsvundet i Cuba, og det fortæller noget om, hvor massivt et pres landets kommunistiske styre er under. Danskerne drikker mere energidrik end de fleste andre i Europa. Men hvordan gik en læskedrik, der for få årtier siden var ulovlig, til at være mange unges foretrukne? Vært: Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Steffen Hjaltelin, politisk analytiker, tidl. toprådgiver, Venstre. Lasse Yde Hegnet, Cuba-kender og journalist, P4 Bornholm. Jacob Holst Mouritzen, strategikonsulent, livsstilsekspert.
undefined
Mar 17, 2026 • 17min

Coke eller ej, Nato i Hormuz og et svinevalg

Det er blevet kaldt vildt og et potentielt politisk problem, at Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, nu har indrømmet, at han har taget kokain "en til to gange", mens han har været partileder. Men er det et problem for de unge, der overvejer at stemme på ham? Trump vil have hjælp fra de europæiske Nato-lande til at sikre gennemsejling i Hormuzstrædet, hvilket dilemma sætter det de europæiske Nato-lande i? Hvad oplever man som ansat på et tilfældigt konventionelt svinelandbrug i Danmark? Det kan man læse om i en ny bog, som er udkommet midt i en valgkamp, hvor en række partier vil have begrænset den danske svinebesætning. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Ole Ryborg, NATO -og EU korrespondent, DR. Max Sønderskov, studerende, CBS. Jannick Denker, studerende, CBS, 21 år. Jesper Sørensen, studerende, CBS, 21 år. Viktor Asani, arbejder i Silvan, 18 år. Klara Trebbien Rasmussen, journalist og forfatter.
undefined
Mar 16, 2026 • 16min

Hizbollah-forbandelsen, Nepals unge håb og dem uden stemme

Selvom det egentlig var besluttet at afvæbne Hizbollah, så er den libanesiske civilbefolkning endnu engang endt som gidsler i en konflikt mellem Hizbollah og Israel. Spørgsmålet er, om de nogensinde vil slippe af med Hizbollah-forbandelsen? Nepal har fået en ny premierminister. Han er en 35-årig tidligere rapper, som står som et klart symbol på det opgør, landets unge har taget med magteliten. Antallet af myndige danskere, der ikke kan stemme til folketingsvalget, vokser. For nogle af dem føles det som at være på et demokratisk b-hold, men er det et problem, at det kun er danske statsborgere, der må sætte kryds ved folketingsvalg? Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk. Medvirkende: Sune Haugbølle, professor i Mellemøststudier, RUC. Estefanía Bozzo Maldonado, journaliststuderende, DMJX.
undefined
Mar 13, 2026 • 17min

Nomaeffekten, den iranske pigeskole og drikkevand anno 2056

Danmark har opnået status som et land med verdens bedste kokke og restauranter. Så rammer det også det danske gastrobrand, når Nomas ry svækkes? Da USA og Israel indledte krigen i Iran, blev en pigeskole ramt. Alt tyder nu på, at det var amerikanerne, der sendte det angreb af sted, men vil det få betydning for Trump og krigen? Drikkevand er et centralt emne i valgkampen, og mange partier vil forbyde sprøjtegift helt i nogle områder for drikkevandets skyld. Hvordan vil det forandre Danmark - landbruget, naturen og vandet - hvis det bliver til virkelighed? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker, DIIS. Eva Svavars, brandingekspert og partner, LEAD Agency. Agnete Finnemann Scheel, klima -og miljøjournalist, DR.
undefined
Mar 12, 2026 • 18min

Timothée falmer, kendiskampagner og grønlandsk mandatsplid

Birthe Kjær, Suspekt, Anders Matthesen og Peter AG har alle det tilfælles, at de er vrede over, at politikerne bruger dem eller sange i kampagner. Hvorfor spørger politikerne ikke om lov? Den unge Oscar-nominerede skuespiller Timothée Chalamet har været blandt Hollywoods hotteste i mange år. Men... Nu kan han pludselig ikke lide opera og ballet. Det danske valg har sendt rystelser helt ind i den grønlandske regering. Der skal nemlig også findes to nye grønlandske mandater til Folketinget, men hvorfor splitter det regeringen? Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk. Medvirkende: Karoline Engelund, DRs journalist i Grønland. Morten Reimar, selvstændig kommunikationsrådgiver, Reimars Bureau. Bodil Skovgaard Nielsen, kritiker og kulturskribent, Dagbladet Information.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app