

Genstart
DR
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Episodes
Mentioned books

Oct 3, 2023 • 25min
Sveriges skyggesamfund
I kælderrum og baglokaler lever op mod 100.000 mennesker uden papirer. De opholder sig ulovligt i Sverige og lever udsatte liv på kanten af samfundet. Men nu vil regeringen sætte en stopper for dét, de ser som et parallelsamfund. Med Sverigedemokraterne i ryggen vil regeringen have offentligt ansatte til at angive illegale personer til myndighederne. Et ønske, der har fået svenskerne på gaden og Miljøpartiets leder til at sammenligne med Anne Franks skæbne og nazisternes stikker-virksomhed under 2. verdenskrig. Journalist Johan V. Bendtsen fortæller om det skyggesamfund den svenske regering vil til livs, og de voldsomme reaktioner det afføder.
Vært: Anna Ingrisch.

Oct 2, 2023 • 25min
Attentat foran templet
Hardeep Singh Nijjar når aldrig ind i sin bil, da han en sommer forlader sit tempel i Surrey, Canada. Den prominente sikh-leder bliver nemlig likvideret på parkeringspladsen. Et mord, der først for alvor fanger omverdenens opmærksomhed, da den canadiske premierminister, Justin Trudeau, for nylig anklager Indien for selv at stå bag mordet på den canadiske statsborger. Nu har drabet eskaleret en diplomatisk krise mellem to af verdens største nationer, mens resten af verden er bemærkelsesværdig stille. Journalist Sonja Furu, bosiddende i New Dehli fortæller, hvorfor den internationale forargelse udebliver overfor verdens mest folkerige nation.
Vært: Anna Ingrisch.
Rettet 24. oktober: I den oprindelige udsendelse fremgik det, at sikh-seperatister ønsker en stat "kun for sikher", samt at sikhismen udspringer af hinduismen. Ingen af delene er retvisende og udsendelsen er derfor rettet. Det afspejles nu også i udsendelsen, at der er stor uenighed om dødstallet i Operation Blue Star.

Sep 29, 2023 • 27min
Barn til salg
Fly efter fly med forældreløse sydkoreanske adoptivbørn forlader i 70'erne og 80'erne landet, med Vesten og Danmark som destination. Men nu tyder noget på, at en stor del af børnene slet ikke er forældreløse. Journalist Asta Kongsted dykker ned i en adoptionsindustri drevet af penge, som bliver sammenlignet med trafficking. Det rejser spørgsmålet, om tusindvis af adoptivbørn har fået stjålet deres ophav fra dem og knækket grenene af deres stamtræ.
Vært: Anna Ingrisch.

Sep 28, 2023 • 27min
Drømmen om den danske savanne
Havre, byg og gule blomstrende raps så langt øjet rækker. Det opdyrkede danske land efterlader meget lidt plads til vild natur - dyrerne vandhullerne, blomsterne, krattet. Danmark er europæisk bundskraber, når det kommer til biodiversitet. Egentlig uberørt ustyrlig natur, har vi stort set intet af. Selv små skridt i forsøget på at frisætte lidt natur, har vist sig svært at gennemføre. Endnu er ingen af de 15 planlagte naturnationalparker blevet til noget. Mens der kæmpes om næsten hver en kvadratmeter ude i landet, så går Liberal Alliances Ole Birk Olesen rundt med vilde planer for, hvordan Danmark kan få meget mere vild natur. Faktisk 10 procent. Vi spørger Ole Birk Olesen, hvordan det skal ske?
Vært: Anna Ingrisch.

Sep 27, 2023 • 24min
På sporet af en dronning
Måske skal den danske kongerække skrives om. Helt nye fund på ældgamle runesten viser nemlig, at én person kan have haft langt større magt, end vi hidtil har troet: Dronning Thyra. Moderne fund har ellers skubbet hende ud på sidelinjen af historien om Danmarks tilblivelse - som har handlet om hendes mand Gorm den Gamle og hendes søn Harald Blåtand. Men ved at endevende runernes strukturer og stilarter er forskere nu overbeviste om, at dele af vikingetidens Danmark svor troskab til Thyra alene. Cecilie Nielsen fortæller om de nye fund, og hvorvidt vi helt generelt har undervurderet kvindernes magt i Danmarkshistorien.
Vært: Anna Ingrisch.

Sep 26, 2023 • 22min
Fanget i et scam
I store bygninger omringet af pigtrådshegn, arbejder tusindvis af mennesker i døgndrift. De udgiver sig for at være sælgere, bankmænd eller flirts - og med snilde lokker de folk til at investere penge i luftkasteller. Over hele verden falder folk for onlinesvindlere på stribe, og særligt i Cambodja, er det blevet en milliardindustri. Men bag pigtrådshegnet sidder en gruppe af onlinesvindlere, der selv er fanget i et omfattende fupnummer. Journalist Malene Jensen fortæller historien om, hvordan tusindvis af mennesker i Sydøstasien tvinges til at svindle for at genvinde deres frihed.
Vært: Anna Ingrisch.

Sep 25, 2023 • 22min
Vellønnet protest
Klædt i rødt og bevæbnet med bannere og slagsange stod de vrede sygeplejersker på gaden og strejkede for en højere løn. Igen og igen afviste regeringen at blande sig i deres løn med henvisning til den hellige danske model for løndannelse. Men nu ser det ud til, at sygeplejerskerne kan få det lønløft, som de har råbt efter i årevis. Regeringen indkalder snart til trepartsforhandlinger, men helt usædvanligt har statsministeren allerede sat ord på fire faggrupper, som de mener bør få mere i løn. Og sygeplejerskerne er én af dem. I dagens Genstart fortæller Kristian Madsen, chefredaktør på A4 Medier, hvad der fik regeringen til at vende på en tallerken - og hvilke problemer, det kan skabe.
Vært: Anna Ingrisch.

Sep 22, 2023 • 24min
Generalens kvælertag
En gravko fisker en livløs barnekrop op mellem træsplinter og murbrokker uden for Libyens kyst. De nedslidte dæmninger i byen Derna gav efter for en voldsom storm - og havet væltede ind. Mindst 4.000 har mistet livet, men dødstallet kan være langt højere. Selvom myndighederne i det krigshærgede land vidste, at stormen var på vej, gjorde de næsten ingenting for at forhindre katastrofen. Ph.d.-studerende på DIIS, Ahlam Chemlali, fortæller om general Khalifa Haftar, der bevidst har negligeret den nu oversvømmede by.
Vært: Anna Ingrisch.

Sep 21, 2023 • 24min
Sprængfarligt bandeopgør
Trykbølgen fra eksplosionen i Hells Angels' klubhus i Københavns Nordvestkvarter får vinduerne i naboejendommene til at klirre. Ingen kommer til skade under eksplosionen, men hele lørdag går naboer beklemte rundt mellem de svært bevæbnede betjente og de mange rød-hvide afspærringsbånd. Den ulovlige Nørrebro-bande, Loyal To Familia er hovedmistænkt, og en ny bandekonflikt er brudt ud. En voldelig strid, der ligger som et altoverskyggende bagtæppe, da regeringen få dage efter fremlægger deres bandepakke. Genstart spørger retsanalytiker i DR, Louise Dalsgaard, om bandepakkerne reelt gør en forskel, når de voldsparate bander støder sammen.
Vært: Anna Ingrisch.

Sep 20, 2023 • 23min
Ud at køre med de skøre
"Ud at køre med de skøre", skriver Mette Frederiksen på instagram - og deler et foto af sig selv, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann, der sidder og smiler sammen i en bus. Den umage trio er taget på en fælles bustur gennem det danske land. I bussen skal de sludre og varme op til stort anlagte shows i bl.a. Ringsted, Randers, Kolding - alt sammen under festlig ledelse af tv-vært Anders Breinholt. Roadshowet skal overbevise befolkningen om, at samarbejdet går fremragende. Men mellem makrelmad-jokes og store grin pibler befolkningens utilfredshed også frem, og smilene stivner. Politisk analytiker i DR, Rikke Gjøl Mansø, fortæller om de små og store snubletråde, som regeringstoppen møder på deres færd.
Vært: Anna Ingrisch.


