Genstart

DR
undefined
Nov 6, 2023 • 24min

Kaos i Kaukasus

En enorm folkemængde løber ud på landingsbanen i Makhatjkala, en by i den russiske republik Dagestan. Uromagerne er på jagt efter israelske passagerer i et fly fra Tel Aviv. Stormløbet kommer ikke ud af det blå. I de seneste uger har den russiske stat, der normalt ikke ser mildt på protester, tilladt flere anti-israelske demonstrationer i landet. En leder fra Hamas har aflagt visit i Moskva, og Putin, der tidligere har lovet at "jage terrorister overalt i verden", vil ikke fordømme Hamas' terrorangreb mod Israel. I dagens Genstart, fortæller DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer, hvorfor Vladirmir Putin, pludselig læner sig mod Hamas. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Nov 3, 2023 • 28min

Fulde kvinder

Anna von Sperling er ved at gå til i en lurende utryghed, vasketøj, der hober sig op, hjemmeskoling og arbejdspres. Det er under den første corona lockdown. Og hver gang det bliver for meget, åbner hun køleskabet og tager et glas af Irmas hverdags hvidvin. Da det går op for hende, hvor tæt hun er blevet med sin hvidvin, bliver hun ramt af skam. Og den alkohol-skam som Anna sidder og føler i køkkenet, bliver til en undren. For det slår hende, at trods ligestilling og kvindefrigørelse, så er det mere skamfuldt at være en fuld kvinde end en fuld mand. Nu er hendes undren blevet til bogen 'Fulde liv'. Journalist på Dagbladet Information og forfatter, Anna von Sperling fortæller om kvinder og alkohol. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Nov 2, 2023 • 28min

Vold på Vestbredden

Journalist Nagieb Khaja oplever den eskalerende vold på Vestbredden, da han står til begravelsen af fire lokale - to af dem civile. Krigen mellem Hamas og Israel i Gaza trækker lange tråde ind i det andet palæstinensiske område, Vestbredden. I årtier har jødiske bosættere presset palæstinenserne og ulovligt fordrevet dem fra deres land. Og siden Hamas' angreb den 7. oktober er det kun blevet værre. Genstart i dag om de opblussende aggressioner på Vestbredden. Vært: Annika Wetterling.
undefined
Nov 1, 2023 • 22min

Danmark under vand

Da vandet trækker sig tilbage - efter stormfloden i forrige weekend - blotlægger den enorme ødelæggelser på huse, i byer og havne. Og mandag efter stormen, næsten som kaldet, fremlægger regeringen sin nye og længe ventede klimatilpasningsplan. Men spørgsmålet er, om planen er tilstrækkelig og forholder sig til det helt grundlæggende problem; at huse, bygninger og hele bydele ligger helt tæt på vandet. For det, der i dag er en 100-års begivenhed. vil ske oftere og oftere. Vandet VIL stige, æde af kysterne, lægge huse under vand og oversvømme byer igen og igen. I dagens Genstart fortæller Henrik Vejre, professor i landskabsforvaltning på Københavns Universitet, om faren ved at gå imod vandet. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Oct 31, 2023 • 27min

Taylors tidsalder

"I don't wanna keep secrets, just to keep you," synger, skriger og græder tusindvis af "Swifties" fans under popstjernens stort anlagte Eras Tour. Gennem sin karriere er Taylor Swift lagt for had og været centrum for store, offentlige skænderier; men har vendt modstanden og brugt den helt aktivt til sin egen fordel. Hun har udfordret nogle af musikbranchens mest magtfulde mænd - en strategi, der nærmest kun har forstærket hendes popularitet. Har Taylor Swifts mange magtkampe kun hjulpet hende på vej til at blive tidens allerstørste popikon? Det mener Sofie Aukdal, skribent på Soundvenue og artist manager hos W.A.S. Entertainment. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Oct 30, 2023 • 25min

Løkke på linjen

Lars Løkke Rasmussen mangler lige ét opkald, inden han skal på efterårsferie. Fra sin lejlighed i Nyhavn tager den danske udenrigsminister et videoopkald med den afrikanske topdiplomat Moussa Faki, der dog taler med en tyk russisk accent. I en 13 minutter lang video kan man se Løkke åbne op om udenrigspolitik, krigen i Ukraine og det afrikanske land Niger. Men det viser sig, at han i virkeligheden er blevet narret af to russiske satirikere og nu må i samråd om sagen. Politisk analytiker på Jyllands-Posten Niels Thulesen Dahl udlægger i dagens Genstart, hvad Løkke egentlig får sagt til den falske Moussa Faki. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Oct 27, 2023 • 21min

Kibbutz Be'eri

I de tidlige morgentimer tvinger Hamas' krigere den gule port til kibbutzen åben. I Kibbutz Be'eri har venstreorienterede israelere blandt hibiscustræer og hængekøjer i årtier dyrket jorden, fællesskabet og et håb om fred med palæstinenserne. Men lørdag d. 7. oktober ændres alt. DR's Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård fortæller, hvordan Hamas' angreb tager pusten ud af fredsbevægelsen i kibbutzen, hvor over 100 beboere bliver dræbt. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Oct 26, 2023 • 24min

Faldende fodboldfeber

"Give me the ball you fucking prick", råber den danske målmand Kasper Schmeichel efter en bolddreng fra verdens dårligste landshold. Den danske stjerneangriber tysser på den underlegne modstander efter en scoring. Og stemningen i Danmarks omklædningsrum efter den smalle sejr mod San Marino er langt fra den eufori, der var under EM i 2021. Hvordan gik det danske landshold fra eventyret, hvor helte faldt og rejste sig igen, og hvor befolkningen stod skulder ved skulder med de rød- og hvidklædte fodboldfrelsere til den affortryllede rejse til sommerens slutrunde. Det giver journalist og kommentator Andreas Kraul et bud på i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
7 snips
Oct 25, 2023 • 25min

Aldrig mere Ellemann

Stemmen knækker, og Jakob Ellemann-Jensen trækker vejret dybt, inden han fortsætter. Mandag formiddag på et hasteindkaldt pressemøde takker Venstres martrede formand af og forlader dansk politik. Han ville modernisere Venstre. Men det er som om alt går galt. Vælgerne bliver bare ved med at sive - og en CO2-afgift på landbruget truer med at implodere partiet indefra. Ellemann bliver på mange måder ansigtet på den nedadgående spiral, som hans parti tilsyneladende ikke kan vikle sig ud af. Men ifølge politisk kommentator Søs Marie Serup har opmærksomheden på formandens uformåen dækket over dybden af den krise, som Venstre står i. Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Oct 24, 2023 • 23min

Krigens første offer

Nattehimlen lyser op, da en raket eksploderer ved et hospital i det nordlige Gaza. Askeklædte børn og voksne bliver evakueret fra flammerne, mens kropsdele ligger spredt over hospitalets parkeringsplads. Allerede her begynder kampen om sandheden. Hamas tøver ikke med at beskylde Israel og deres arabiske naboer går på gaden i forargelse. Israel insisterer på, at raketten er en fejlslagen affyring fra Islamisk Jihad inde i Gaza. En fortælling, som USA, Canada og flere militæreksperter, anser som sandsynlig. DR's internationale korrespondent Steffen Kretz udlægger kampen om sandheden og fortæller, hvorfor informationskrigen er så vigtig for begge sider af den årelange konflikt. Vært: Anna Ingrisch.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app