Genstart

DR
undefined
Mar 9, 2026 • 28min

Pelles røde forsvar

Han var autonom aktivist og systemkritiker. Nu vil Pelle Dragsted gøre Enhedslisten til et bredt folkeligt parti, måske endda regeringsklart. Men partiet er stadig erklæret antikapitalistisk og ønsker en "socialistisk, demokratisk revolution". Samtidig rykker Dragsted på forsvar, NATO og magtspillet på Christiansborg. Kan Enhedslisten gå fra protest til magt uden at miste sin sjæl? Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Mar 8, 2026 • 26min

Ny postmester i byen

Danmark har fået en ny postmester. Efter 400 år med statslig brevomdeling har DAO, Dansk Avis Omdeling, overtaget det enorme ansvar med at få brevposten ud. Men startproblemer og sækkevis af uheldige historier om forsinkede breve, har skabt bekymring i Folketinget, for kan danskerne sætte deres lid til DAO, når valgkortene skal frem til tiden? Det spørger vi administrerende direktør for DAO, Hans Peter Nissen, om i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski.
undefined
Mar 6, 2026 • 27min

HAN ER DØD

Iran er under angreb. I en enorm militæraktion har USA og Israel siden lørdag bombet landets flåde, flyvevåben - og den øverste religiøse leder: Ayatollah Khamenei, der nu er død. Men selvom mange både i og uden for Iran glæder sig over, at den autoritære despot er væk, så hersker der stadig tvivl, om angrebet virkelig vil gøre Iran til et bedre sted. I Genstart i dag taler vi med Mozhdeh Ghasemiyani, der flygtede fra Iran som barn, og spørger om hun fejrer eller frygter udviklingen i sit hjemland. Vært: Simon Stefanski.
undefined
Mar 5, 2026 • 28min

Lidegaard i midten

Ved sidste valg sad Martin Lidegaard og Radikale Venstre med ved regeringsforhandlingerne, men rejste sig i sidste øjeblik og gik. Et brud, der gjorde ondt på et parti, som altid har levet af at være tæt på magten. For Radikale har i årtier været kendt for at presse maksimal indflydelse ud af få mandater. Men gælder den fortælling stadig - er Radikale stadig Danmarks afgørende midterparti? Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Mar 4, 2026 • 29min

Franciskas svinevalg

Alternativet blev født for at forandre dansk politik og sætte klimaet øverst på dagsordenen. Til dette valg går partiet til kamp for grisenes velfærd. Midt i en tid med krig og store sikkerhedspolitiske beslutninger holder Franciska Rosenkilde fast i, at klima og dyrevelfærd stadig er afgørende valgtemaer. Er det muligt for Alternativet at holde fast i idealerne? Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Mar 3, 2026 • 30min

Mortens ministerkrav

Morten Messerschmidt vil føre Dansk Folkeparti i regering. I årevis har partiet haft indflydelse uden ministeransvar, men nu vil de ind i magtens centrum. Men partiets ultimative krav i blå blok, EU-skepsis og Messerschmidts egen tur til Donald Trumps Florida-palæ rejser spørgsmål. Er Dansk Folkeparti klar til regeringsansvar i en mere urolig verden? Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Mar 2, 2026 • 29min

Lars Boje mod Goliat

Lars Boje Mathiesen ser sit politiske projekt som Davids kamp mod Goliat. Som stifter og leder af Borgernes Parti udfordrer han magtens inderkreds og det etablerede system; Han vil have mindre stat, mindre offentligt fråds og især mindre Mette Frederiksen. Men når han nu går efter sit tredje folketingsvalg som partiformand og peger på sig selv som statsminister - kan han stadig kalde sig den lille mand mod eliten? Vært: Anna Ingrisch.
undefined
Mar 1, 2026 • 22min

Mettes valg

Mette Frederiksen har udskrevet valg - men hvilken Mette går til valg? I Folketinget kalder hun Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for elefanter og kameler og trækker en klar rød linje med sine politiske udspil. Men i partilederdebatten siger hun, at hun er klar til at samarbejde med alle. Så i dagens Genstart spørger vi politisk kommentator Kristian Madsen, hvilken Mette Frederiksen der går til valg denne gang? Vært: Simon Stefanski.
undefined
Feb 27, 2026 • 28min

Én gang utro...

Da en norsk skiskytte ved vinter-OL står med sin bronzemedalje om halsen og indrømmer utroskab, skaber det global forargelse. Men en dansk undersøgelse viser, at knap halvdelen af os har været utro mindst én gang. Så dømmer vi utroskab for hårdt? Det mener sexolog Jakob Olrik, som selv har mødt massiv kritik efter at have fortalt om sin egen utroskab. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 24. februar 2026.
undefined
Feb 26, 2026 • 23min

Kulden sætter sig i knoglerne

De er vant til kolde, barske og lange vintre. Men nu, fire år inde i krigen i Ukraine, er den ubarmhjertig. Ikke mindst fordi Rusland går nærmest målrettet efter vand, varme og elektricitet og bomber igen og igen. Hvordan undgår man at give op, når kulden sætter sig i knoglerne? I dagens Genstart beretter DRs Ukraine-korrespondent Matilde Kimer fra et Kyiv plaget af lange strømafbrydelser ustabil varme. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. februar 2026.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app