

Genstart
DR
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Episodes
Mentioned books

Sep 22, 2025 • 30min
Peter Lund Madsens pludselige død
For et par måneder siden sad Peter Lund Madsen lyslevende i radioen og talte om døden, som han har gjort flere gange før. Om det livsvilkår, som mennesket altid har forsøgt at finde mening i, og som alligevel ofte ledsages af et chok. Især, når en tilsyneladende rask mand som ham mister livet på et øjeblik. I dagens udsendelse fortæller Jacob Lund Madsen om sin far og om døden, når den kommer uden varsel.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 18. september 2025.

Sep 21, 2025 • 23min
Vladimir prøver grænser af
Russiske droner over Polen har sendt NATO på vingerne og polakkerne tilbage til frygten for at blive efterladt alene. Hvad betyder angrebet for alliancens sammenhold? Vi taler med Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 17. september 2025.

Sep 19, 2025 • 27min
Et radikalt kærlighedseksperiment
Hun har viet sit liv til fortællinger. Læst dem, analyseret dem og kritiseret dem. I 2015 gjorde det Mette Høeg landskendt fra den ene dag til den anden. Men da hun møder kunstneren Thomas Altheimer, bliver hun selv hovedperson i en fortælling om et radikalt kærlighedsforhold, hvor grænsen mellem kunst og virkelighed gradvist forsvinder. Snart bliver det en mørk fortælling.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 16. september 2025.

Sep 18, 2025 • 29min
Man in the Mirror
Han moonwalkede sig til toppen af hitlisterne og blev selve billedet på popkultur. Men Michael Jacksons eftermæle er stadig tynget af alvorlige anklager om pædofili og overgreb mod børn. Nu er den stort opslåede spillefilm om ham blevet udskudt, mens striden om, hvem der må skrive historien om The King of Pop, fortsætter. Filmredaktør på Soundvenue, Jacob Ludvigsen, fortæller om popikonets vanskelige eftermæle.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 15. september 2025.

10 snips
Sep 17, 2025 • 23min
Drabet på Charlie Kirk
Han talte med store bogstaver på sociale medier og hviskede i Trumps ører. Charlie Kirk var en helt central spiller i MAGA-bevægelsen. Nu er han død. Han blev dræbt under én af de mange debatter, der gjorde ham så berømt og berygtet for sine holdninger. Drabet føjer endnu et kapitel til historien om politisk vold i USA. I dagens Genstart fortæller kulturkorrespondent og USA-kender Sandra Brovall om hændelsen, der har fået jorden til at sitre under de politiske fløje.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 14. september 2025.

Sep 16, 2025 • 24min
15 fly over Doha
Da israelske kampfly tirsdag eftermiddag bomber Qatars hovedstad, står det hurtigt klart, at målet er Hamas' politiske ledelse. Men angrebet rammer også noget andet: Selve fredsprocessen. For Qatar har i årevis været Mellemøstens lille, men magtfulde fredsmægler. Nu er deres rolle under angreb, og spørgsmålet er, om Israels aktion bliver et vendepunkt. Ikke bare i krigen i Gaza, men også i Vestens støtte til Israel. Det taler vi med David Vestenskov, sektionschef på Forsvarsakademiet om i dagens afsnit.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 12. september 2025.

Sep 15, 2025 • 26min
Bland-selv-Danmark
Danskerne spiser mere slik end noget andet folkefærd i verden - dobbelt så meget som amerikanere og englændere. Og nu vil regeringen gøre det endnu billigere at fylde skålen. Men bliver vi virkelig tykkere og mere usunde af det? Eller er frygten for sukker malet lidt for sort af tidsånden? I dag taler Genstart med ernæringsekspert Morten Elsøe om hygge, myter og politik i sliklandet Danmark.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 11. september 2025.

Sep 14, 2025 • 27min
Hvem vil være blå statsminister?
Kan de fire borgerlige partier undgå at ryge i totterne på hinanden? Det er Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Thulesen Dahl, utrolig spændt på, da blå blok inviterer til borgerligt konvent i Fredericia. For selvom de nu har lagt stridsøksen på hylden og svoret en blå musketered, ulmer uenighederne lige under overfladen.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 10. september 2025.

Sep 12, 2025 • 24min
Ude af takt med Xi
12.000 tropper marcherer synkront over den Himmelske Freds Plads i Beijing. Kanonerne affyres synkront. Kampråbene lyder synkront - og til sidst letter 80.000 duer og balloner. Samtidig er noget ude af takt et andet sted i landet. I harme over paraden og den nationalistiske propaganda, kaster en projektor store, grove regimekritiske ord op på et højhus. I dagens Genstart fortæller kinaekspert ved Aarhus Universitet, Mette Thunøe, om aktionen der måske kan udfordre præsidentens projekt.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 9. september 2025.

Sep 11, 2025 • 27min
Betjentens magtmisbrug
Han blev kendt som Vollsmoses nærbetjent, den første med indvandrerbaggrund på Odense Politigård og en skarp stemme i debatten om integration og social kontrol. Men Elvir Abaz' bramfri stil skaffede ham både fans og fjender. Sidste uge endte han selv på anklagebænken, dømt for at misbruge sin stilling som politibetjent. I dag fortæller journalist Henrik Mikaelsen om betjenten, der gik fra at være vellidt lokalprofil til at blive en af Danmarks mest omdiskuterede politifolk.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 8. september 2025.


