Stjerner og striber

DR
undefined
Feb 13, 2026 • 51min

Daddys dreng har gode nyheder

Stjerner og striber gransker sagen om hundredvis af FBI-beslaglagte kasser med gamle stemmesedler i Georgia, der umiskendeligt ligner en dramatisk opvarmning til midtvejsvalget 2026. Vi ser også nærmere på den nye NATO-indsats i Arktis, som skal holde både russere, kinesere og Trump væk fra Grønland. Og så vender vi de seneste Epstein-afsløringer. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-korrespondent Jakob Krogh, Nato- og EU-korrespondent Ole Ryborg og USA-journalist Lasse Engelbrecht. Tilrettelæggelse og redigering: Lasse Berg Sørensen, Laura Kirstine Olesen og Buster Hoff.
undefined
Feb 10, 2026 • 52min

Hasta la vista, Bunny!

Millioner af amerikanere blev sendt i direkte kulturkrig, da MAGA og Super Bowl producerede hvert sit pauseshow i NFL-finalen. Valget stod mellem konservative værdier og latino fremtid, mellem Kid Rock og Bad Bunny - og Stjerner og striber leverer selvfølgelig en dobbeltanmeldelse. Vi ser også nærmere på, hvorfor EU's udenrigschef egentlig synes, at man gerne må buhe ad USA's vicepræsident, når han stopper op i Milano. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, vært og tidligere USA-korrespondent Philip Khokhar og USA-journalist Lasse Engelbrecht. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Laura Kirstine Olesen.
undefined
Feb 6, 2026 • 56min

Blåt øje til Republikanerne

(Vælger)lussingerne sidder løst i Stjerner og striber, som nørder igennem på et lille lokalvalg i Texas, der kan få stor betydning for midtvejsvalget til november. Vi ser også nærmere på Donald Trumps helt eget fredsråd, der gerne vil være en international rival til FN. Og så tager vi til Rom, hvor miraklernes tid åbenbart ikke er helt ovre. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht, vært og tidligere USA-korrespondent Philip Khokhar og Mellemøsten-korrespondent Nanna Muus Steffensen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Laura Kirstine Olesen.
undefined
Feb 3, 2026 • 60min

EKSTRA: Epsteins ekko rammer Europas elite

Der ruller politiske hoveder i Europa efter offentliggørelsen af 3,5 millioner (yes!) nye Epstein-dokumenter. Vi nørder igennem på konsekvenserne, som lige nu er større i udlandet end i USA. Stjerner og striber tager også et smut til Grammys, der i år mindede mere om et demokratisk partikonvent, og så står den på akrylnegle og makeupcreme, når vi hilser på det nye par i politisk showbiz: Nicki Minaj og Donald Trump. It's barbie, b*tch! Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue og retskorrespondent Trine Maria Ilsøe. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Laura Kirstine Olesen.
undefined
Jan 30, 2026 • 50min

Trumps nye sherif i Minnesota

Beskrivelse: Den demokratiske politiker fra Minnesota, somalisk-amerikanske Ilhan Omar, blev i denne uge angrebet af en mand, der sprøjtede en ildelugtende væske på hende under et vælgermøde. Samtidig er Trumps nye "grænse-zar" Tom Homan ankommet til byen for at dæmpe gemytterne. Vi vender også Melanias nye dokumentarfilm, der har premiere fredag. Deltagere: Vært og USA-journalist Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht, vært og tidligere USA-korrespondent Philip Khokhar og USA-korrespondent Jakob Krogh. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
undefined
Jan 27, 2026 • 48min

EKSTRA: Presset stiger på Trump efter drab i Minneapolis

Raseriet stiger i USA i takt med at tilliden til ICE og Trumps immigrationspolitik falder efter den 37-årige Alex Pretti lørdag blev skudt og dræbt af en betjent fra grænsepolitiet i Minneapolis. Et drab som både Demokrater og Republikanere nu vil have undersøgt. Og så er en udtalelse fra Trump om Nato-soldaters indsats i Afghanistan fået massiv kritik blandt andet fra en tidligere dansk forsvarschef, en gammel britisk rockstjerne, to regeringsledere og et væld af krigsveteraner og soldaterfamilier. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, forsvarskorrespondent Mads Korsager og USA-journalist Sandra Brovall. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
undefined
Jan 23, 2026 • 50min

Daddy-diplomatiet i Davos

Der blevet indgået en skitse til en ramme for en mulig aftale om Grønland, da Donald Trump mødtes med Nato-chef Mark Rutte til World Economic Forum-topmødet i Davos i denne uge. Hvad går den ud på, hvor stiller Trumps trusler EU-landende, hvem er Trump-hviskeren Rutte egentligt - og hvad foregik der ellers i Davos? Det kaster vi os over i ugens udgave af Stjerner og striber fra Bruxelles. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht, EU-korrespondent Ole Ryborg og økonomikorrespondent Casper Schrøder. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
undefined
Jan 16, 2026 • 51min

Røg og damp i D.C.

Stjerner og striber gennemgår - minut for minut - dagen, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt mødtes med JD Vance og Marco Rubio i Washington DC om Grønland. Et møde der er blevet kaldt det vigtigste udenrigspolitiske møde siden Anden Verdenskrig (måske lige frem siden 1864). Hvad kom der ud af mødet - og hvor stiller det Grønland, Danmark og USA? Deltagere: Kulturkorrespondent og tidl. USA-korrespondent Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht og USA-korrespondent Jakob Krogh. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
undefined
Jan 9, 2026 • 60min

Is på, Trump!

Flere og flere i Det Republikanske Parti er ved at have fået NOK af Donald Trumps trusler mod Grønland. Stjerner og striber nørder igennem på præsidentens imperieplaner for den vestlige halvkugle, mens NATO vakler og Europa forsøger at holde sammen på stumperne. Og så tester vi et vaskeægte diktator-joggingsæt i studiet. OBS: Podcasten er optaget 8. januar kl. 16.00 Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht, tidligere USA-korrespondent Philip Khokhar, journalist Cecilie Kallestrup og latin- og sydamerikakorrespondent Kristian Almblad. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
undefined
Jan 3, 2026 • 37min

SPECIAL: USA overtager Venezuela

Kristian Almblad, sydamerikakorrespondent, dykker ned i USA's overraskende angreb på Venezuela. Han analyserer de politiske konsekvenser og magtstrukturer efter Maduro-regimets fald. Almblad diskuterer oppositionens strategier og risikoen for vold blandt narkogrupper. Desuden udforsker han forbindelserne til globale magter som Kina og Rusland, samt USA's olieinteresser. Hvad betyder det for resten af Latinamerika og forholdet til Grønland? Gæsten giver indsigt i et komplekst geopolitisk spil.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app