Langsomme samtaler

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala om hans bestsellerbog ’Hvis Rusland vinder’. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala, som har skrevet bogen Hvis Rusland vinder – et scenarie. Bogen blev til en international bestseller, da den udkom i 2024 og er siden blevet oversat til flere sprog og udgivet over hele verden, nu også i Danmark. Carlo Masala er født i 1968. Han er halvt italiener og halvt østriger og er siden blevet tysk statsborger. Han har været forsker i adskillige år i international politik og sikkerhed, undervist på NATO Defense College i Rom og været rådgiver for flere forskellige tyske regeringer i sikkerhedsspørgsmål. Han er med andre ord en international intellektuel med særligt fokus på forsvar, sikkerhed, og hvad vi dog skal gøre for at skabe en fri og tryg verden. Som serviceinformation skal det nævnes, at samtalen mellem Rune Lykkeberg og Carlo Masala fandt sted for to uger siden og altså inden den seneste eskalering af konflikten mellem USA og Europa over Grønland. Men det er præcis de samme perspektiver, de samme store linjer, de to taler om. Nemlig, hvad er egentlig NATO? Og hvis NATO ikke længere er en sikkerhedsgaranti, og det mener Masala har stået klart længe inden Grønland, hvad er NATO så?  Men også: Hvilke udfordringer står europæerne over for, når vi på den ene side ikke længere kan stole på, at amerikanerne vil varetage vores eksterne sikkerhed? Og vi på den anden side har nogle meget voldsomme politiske kræfter i vores egne samfund? Det er en dobbeltkamp, en militærkamp og en politisk kamp, og begge dele handler om fred.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske samfundsforsker og forfatter Melissa Deckman om den progressive amerikanske ungdom og dens politiske holdninger. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske samfundsforsker, intellektuelle og forfatter Melissa Deckman, som har skrevet bogen The Politics of Gen Z (2024). Det er en bog, som bygger på en meget omfattende analyse af den amerikanske ungdoms værdier og holdninger. De er værd at blive klogere på. For sagen er, at vi både aktuelt og traditionelt har haft meget store forventninger til den progressive amerikanske ungdom. Mange af de store historiske fremskridt er sket gennem den amerikanske ungdom. Det går helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne, men vi har også set det de senere år med MeToo-bevægelsen, bevægelsen mod racisme og ikke mindst den meget brede og stærkt forankrede klimabevægelse.  Kampen er der, hvor magten er, og da rigtig meget magt er koncentreret i USA, har den amerikanske ungdom også langt større mulighed for at præge magten, end vi har herhjemme. Siden Donald Trump blev valgt i 2024, har vi hørt historier om, at den amerikanske ungdom pludselig skulle være blevet konservativ igen. Vi har også hørt historier om, at generation z skulle være splittet mellem meget højreorienterede amerikanske unge mænd og meget venstreorienterede amerikanske unge kvinder.  Men, siger Melissa Deckmann, det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er ikke sådan, at den amerikanske ungdom, som vi troede var så progressiv i 2016 og 2020, pludselig har vendt om og skiftet holdninger. Det er heller ikke sådan, at billedet af dens holdninger er anderledes, end vi troede. Den unge generation er faktisk mere progressiv, end det politiske billede i USA giver indtryk af. Der er en meget stærk venstreorienteret ungdom, som kæmper for klima, for ligestilling mellem kønnene, mod racisme, mod ulighed og for økonomisk retfærdighed. Den progressive ungdom findes stadigvæk i USA, men den står i en meget vanskelig politisk situation. Og det er ikke alle i ungdommen, der er progressive. Der er også stærke højreorienterede kræfter.  Hele dette brogede billede af fronten i USA, de amerikanske unges meningsdannelse og kampen om frihed i det 21. århundrede kommer Rune Lykkeberg ind på i denne samtale med den amerikanske forsker, forfatter og professor ved Public Affairs på Washington College, Melissa Deckman.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den tyrkiskfødte økonom, forfatter og professor Dani Rodrik om nødvendigheden af at skabe en bæredygtig økonomi for middelklassen, bekæmpe fattigdom og modgå klimaforandringer. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er økonomen og forfatteren Dani Rodrik, som er professor ved John F. Kennedy School of Government på Harvard University.  Født i Istanbul i 1957 har Rodrik oplevet Vesten både indefra og udefra. Han har siddet på et af de eliteuniversiteter i USA, hvor meget af globaliseringen, finanssystemet, og den nye handelsorden er blevet udtænkt, men han har samtidig været en dissident i det økonomiske miljø, hvor han er gået imod strømmen. Allerede i 1990’erne advarede han om, at den måde, vi forestillede os globaliseringen på, ville medføre sociale slagsider. Rodrik udviklede bl.a. begrebet ’hyperglobalisering’ til at beskrive en globalisering, der er gået over gevind og som har ført til, at arbejderklassen er faldet fra hinanden, og at demokratiet er blevet svækket.  Alt det har han tidligere fortalt om her i podcasten. Nu har Dani Rodrik så skrevet en ny bog, Sheer Prosperity in a Fractured World, som handler om, hvordan man på én gang kan skabe en bæredygtig økonomi for middelklassen, bekæmpe fattigdom og modgå klimaforandringerne. Han mener, at det er vigtigt at tænke disse tre ting sammen i en ny form for politisk program, der viser vejen for en progressiv globaliserin, der samtidig udgør et antifascistisk svar til Trump. Alt det fortæller Dani Rodrik mere om i denne første udgave af Langsomme samtaler i 2026, hvor han også forklarer, hvorfor det bedste, ethvert land kan gøre for det internationale samarbejde er at gøre sin egen nation så stærk som muligt. Det positive budskab er, at vi ikke behøver være så bekymrede for, at de globale institutioner bliver svagere, for det er ikke det, der kommer til at afgøre det internationale samfunds skæbne. Lyt med og bliv klogere på hvorfor i denne samtale mellem Rune Lykkeberg  og professor og forfatter Dani Rodrik.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den franske forfatter, intellektuelle og politiske stemme Édouard Louis (f. 1992). Han slog igennem som blot 23-årig med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvor han med radikal åbenhed beskrev sin opvækst i den franske arbejderklasse og sit brud med det miljø, han kom fra. Siden har han skrevet en række bøger, der med samme kompromisløse metode undersøger klasse, vold, skam, krop og social arv.   Anledningen til samtalen er hans seneste bog, Kollapset, en dybt personlig og rystende fortælling om to brødre. Den ene er Édouard Louis selv, der forlader barndomshjemmet i Amiens, bliver uddannet, skifter navn, sprog og livsbane og finder vej ind i den franske elite. Den anden er hans storebror, som bliver tilbage – et liv præget af sygdom, alkoholmisbrug og sociale nederlag, og som ender med at dø alt for tidligt i 30’erne. Kollapset er både en sorgfortælling og en nådesløs analyse af, hvordan klasse og livsvilkår former menneskers muligheder – og deres skæbner.   Édouard Louis’ forfatterskab er kendetegnet ved en særegen litterær form: en ekstremt ærlig, selvbiografisk skrivemåde, der kombinerer stor tilgængelighed med høj litterær og intellektuel præcision. Det er litteratur, der ikke blot fortæller et liv, men bruger livet som metode til at tænke samfundet, magten og uligheden på ny.   Samtalen kredser også om bogen Forvandlingens metode, hvor Louis beskriver den brutale proces, det var at transformere sig selv fra arbejderdrengen Eddie til forfatteren Édouard Louis – et opgør, der indebærer at skifte navn, sprog, krop, stil og identitet og i sidste ende blive et andet menneske.   Édouard Louis er samtidig en markant politisk stemme på den franske venstrefløj. Han har tætte forbindelser til sociologen Didier Eribon, har udtrykt støtte til De Gule Veste og til partiet La France Insoumise under Jean-Luc Mélenchon. For ham er litteratur og politik uløseligt forbundne: at skrive er også at tage stilling.   I samtalen med Rune Lykkeberg taler Édouard Louis om sorg og vrede, om klasse og vold, om flugt og forvandling – og om, hvad litteraturen kan, når den insisterer på at gøre de liv synlige, som ellers så let bliver knust i stilhed.   Det er en samtale om familie og tab, men også om samfund og ansvar. Og om hvordan man – med sproget som redskab – kan forsøge at forstå det, der kollapser.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de mest markante – og mest misforståede – skikkelser i amerikansk offentlighed. Marianne Williamson (f. 1952) er forfatter, foredragsholder, åndelig vejleder og politisk aktivist. Hun voksede op i 1960’ernes modkultur og 1970’ernes progressive miljø og har siden båret en tradition videre, som i dag er næsten forsvundet: det sted, hvor radikal progressiv politik og åndelighed mødes. Marianne Williamson står på den ene side solidt placeret på den amerikanske venstrefløj. Hun er skarp kritiker af nyliberalismen og det militærindustrielle kompleks, har støttet Bernie Sanders og de demokratiske socialister og har to gange – i 2020 og 2024 – stillet op til det amerikanske præsidentvalg. På den anden side er hun en af USA’s mest indflydelsesrige åndelige vejledere, blandt andet kendt som mentor for Oprah Winfrey. Hendes store gennembrud kom i 1992 med bogen Return to Love, som Oprah Winfrey kaldte den mest bevægende bog, hun nogensinde havde læst. Bogen er siden blevet oversat til mere end 40 sprog og bygger på A Course in Miracles – et værk, som også bliver et centralt omdrejningspunkt i samtalen. Siden har Marianne Williamson skrevet en lang række bøger om kærlighed, Jesus, åndelighed og om at hele Amerikas sjæl – bøger, der alle kredser om, hvordan vi kan finde et fælles åndeligt sprog i en splittet verden. I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Marianne Williamson også sin egen historie: om et vildt og opslidende liv i 1970’erne, om mødet med A Course in Miracles og om, hvordan hun gradvist fandt frem til en livsholdning, hvor personlig forandring og politisk kamp ikke kan adskilles. Et centralt tema i samtalen er hendes kritik af den moderne venstrefløj: at den ofte har ret i teorien, på papiret og i de store ord – men mangler appel til hjertet, ånden og det, der virkelig bevæger mennesker. Marianne Williamsons projekt er netop at samle det progressive og det spirituelle og derigennem pege på et tredje spor i politikken. Samtalen bevæger sig fra amerikansk protestkultur og præsidentvalg til kærlighed, fællesskab og spørgsmålet om, hvor vi i det 21. århundrede kan finde inspiration til at skabe stærke, meningsfulde fællesskaber. Åbn jeres hjerter – og lyt til ugens Langsomme samtaler med Marianne Williamson.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den enestående europæiske forsker, forfatter og intellektuel, Gerald Knaus (f. 1970), som i årevis har beskæftiget sig med migration og integration på et både konkret politisk og et teoretisk analytisk plan. Gerald Knaus er medstifter af European Stability Initiative og var i 2016 dybt involveret i udviklingen af den såkaldte flygtningepagt mellem Tyrkiet og EU. Han har desuden været udpeget af flere regeringer til at komme med sit bud på deres migrationspolitik. I 2020 skrev han bogen Welche Grenzen brauchen wir? (Hvilke grænser har vi brug for?), som handler om, hvordan vi i vores europæiske immigrationspolitik kan holde fast i, at hvert enkelt menneske er værdigt og skal beskyttes af rettigheder og samtidig opnå demokratisk opbakning til politikken. Netop dét spørgsmål – hvordan man får respekten for menneskerettigheder og demokratiet til at spille sammen – er et centralt omdrejningspunkt i Gerald Knaus’ arbejde. Og altså ikke mindst, når det kommer til spørgsmålet om migration og flygtninge, som er et af de området, det er allersværest for liberale humanister og socialister at nå til enighed om.  I løbet af denne uges samtale med Rune Lykkeberg kommer Gerald Knaus også ind på sin nye bog fra 2025, Welches Europa brauchen wir? (Hvilket Europa har vi brug for?). Han har skrevet bogen sammen med sin datter Francesca Knaus, og den rummer deres fælles bud på, hvordan den liberale midte i Europa kan svare igen på Trump, AfD, Farage, Le Pen og den øvrige revolutionære højrepopulismes immigrationspolitik på en måde, som ikke er teknokratisk, tør og kedelig, men både moralsk, overbevisende og lidenskabelig. 

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den sorte amerikanske professor og forfatter Khalil Gibran Muhammad om forholdet mellem sorte og hvide i USA – og om vilkårene for akademisk ytringsfrihed under Trump. --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den sorte amerikanske historiker, forfatter og intellektuelle Khalil Gibran Muhammad. Khalil Gibran Muhammad er professor ved Princeton University og har bl.a. skrevet en bog om fængslingen af de sorte, The Condemnation of Blackness: Race, Crime, and the Making of Modern Urban America, fra 2011. Den handler om, hvordan udskilningen og stigmatiseringen og udskamningen fortsatte efter ophævelsen af slaveriet i form af en kriminalisering af den sorte amerikanske befolkning – og bogen består både af kulturkritiske optegnelser og et omfattende datamateriale. Netop nu er Khalil Gibran Muhammad i gang med at skrive endnu en bog om, hvad der skete med de sorte efter borgerrettighedsprotesterne i 1960’erne, hvilket han også løfter lidt af sløret for i løbet af samtalen. Khalil Gibran Muhammad er vokset op i Chicago og er oldebarn til Elijah Muhammad (1897-1975), en stor sort leder i USA, som grundlagde Nation of Islam og i mange år fungerede som dens leder. Det var i hans bevægelse, at Malcolm X voksede sig stor, og det var under hans vinger, at Cassius Clay (som verdens bedste bokser tidligere hed) skiftede navn og blev til Muhammad Ali. I løbet af samtalen kommer Khalil Gibran Muhammad ind på det hele – og så får han lejlighed til at uddybe et citat, han tidligere har givet til Information, og som Rune Lykkeberg er så begejstret for, at han siden har brugt det i adskillige af sine egne artikler i avisen. Hør, hvad det alt sammen handler om – og hvad Khalil Gibran Muhammad i øvrigt mener om både Donald Trump, USA’s plads i verden og den mangelfulde støtte fra sine egne universitetskolleger – i løbet af denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg taler i denne uge den iransk-amerikanske forfatter og forsker Vali Nasr om, hvor Iran og det skandaleombruste præstestyre står her 46 år efter revolutionen --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de bedste analytikere af et af de mest interessante og gådefulde regimer i vores tid, nemlig det iranske præstestyre.  Vali Nasr er født i Iran i 1960, han voksede op i en intellektuel familie, og hans far er den berømte religionsfilosof Seyyed Hossein Nasr, som også var relativt tæt på overklassen i det gamle Shah-dynasti. Som ung mand blev Vali Nasr sendt til England for at studere, og da den islamiske revolution kom i 1979, besluttede familien sig for at forlade Iran. Siden har Vali Nasr levet i eksil. Han er i dag professor ved Johns Hopkins University i Baltimore og en af de mest anerkendte forskere og stemmer, når det kommer til at forstå, hvad det er, der foregår i Iran. Vali Nasr udgav i foråret bogen Iran’s Grand Strategy, hvis grundtanke er, at der faktisk er en strategisk tanke bag præstestyret i Iran. Og at den strategiske tanke ikke bare er religiøs ideologi.  I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg kommer Vali Nasr blandt andet ind på spørgsmål som: Hvor står Den islamiske Republik Iran og det skandaleombruste præstestyre her 46 år efter revolutionen? Hvilket aftryk har ’Kvinde, liv, frihed’-bevægelsen sat på det iranske samfund fire år efter kvindeoprøret? Og hvad har snart et halvt århundredes i krig med USA og Israel betydet for landet som helhed? Alt dét og meget mere kan du blive klogere på i denne langsomme samtale med den iransk-amerikanske forfatter og forsker, Vali Nasr.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den kinesiske bestsellerforfatter Jung Chang om hendes nye bog ’Flyv, vilde svaner’. Men der bliver også tid til at runde både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina – og Nora fra ’Et dukkehjem’ --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den kinesiske forfatter Jung Chang, der i 1991 udgav en bestsellerbog, som blev læst over hele verden og af tusinder af danskere. Vilde svaner er en gribende familiehistorie om tre generationer af kvinder, som kan læses både som en feministisk generationsfortælling om frigørelse og modstand og som en politisk fortælling om transformationen af Kina fra et landbrugsland til et industriland under formand Maos brutale kulturrevolution. En historisk begivenhed, som Jung Chang selv oplevede, da hun voksede op under den. Jung Chang er født i Sichuan-provinsen i Kina i 1952. Hun blev en verdensberømt forfatter efter udgivelsen af Vilde svaner, der gav hende adgang til topledere fra hele verden. Hun blev sådan en, man så op til og beundrede. Senere skrev hun også en fantastisk god biografi om Mao sammen med sin mand, Jon Halliday, med titlen: Mao – den ukendte historie. Nu har Jung Chang så skrevet en opfølger til Vilde svaner, som hedder Flyv, vilde svaner. Det er en fortælling om det moderne Kina, som stormer frem i verden med imponerende vækstrater – men det er samtidig en fortælling om Jung Changs egen mor og Kina under Xi Jinping. Bogen er for nylig udkommet på dansk, og i den anledning talte Rune Lykkeberg Jung Chang sammen over Zoom – om både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina, feminisme, Vilde svaner og Flyv vilde svaner. Og så røber hun også, hvad Henrik Ibsen og skuespillet Et dukkehjem har betydet for hende personligt. 

Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard giver i denne særudgave af Langsomme samtaler en status på et dramatisk år med Trump ved magten. De taler både om konsekvenserne for klimaet, situationen i Mellemøsten, forholdet mellem USA og Kina og troen på den frie verden --- Det er et år siden, Trump blev valgt til sin anden embedsperiode, og i denne særudgave af Langsomme samtaler gør Rune Lykkeberg status over verdenssituationen med Trump i Det Hvide Hus sammen med sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard. Bo Lidegaard er historiker, forfatter og journalist. Han har haft en betydelig indflydelse på dansk politik og spillet en vigtig rolle i den offentlige debat som tidligere ansvarshavende chefredaktør på Politiken. Det meste af sin karriere har han brugt til at forstå og formidle de centrale linjer i global politik og Danmarks plads i verdenshistorien. I denne særlige udgave af programmet taler han og Rune Lykkeberg om det første år med Trump ved magten. De gør status på klimaet, på Grønland, på Kina, på Mellemøsten, på Danmarks forhold til USA og meget andet. Hvad stiller en småstat som Danmark overhovedet op i den nye verdenssituation? Samtalen er optaget foran et live-publikum i Nørrebro Teater, hvor 600 mennesker en kold novemberaften søgte halvanden times åndelig tilflugt fra den tilstand af diskret, men desperat panik, som hersker derude. Bogen, som der bliver talt om undervejs, Rune Lykkebergs Farvel til den frie verden, kan købes på butik.information.dk med rabat, hvis du er abonnent. Er du ikke, kan du måske overveje at blive det.