Radio Information

Det lød som meget store ord og meget lidt bevægelse i verden, da EU-Kommissionen for nogle år siden annoncerede, at EU skulle være en såkaldt »geopolitisk aktør«. EU var indtil da en slags apolitisk stormagt, som ikke havde stærke alliancer, men bedrev samhandel med alle. Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt. For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os: »Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage fejl: »Det har hele tiden været kommissionens ambition«. Det betyder også, forklarer Brasso, at unionen står i en helt ny situation, som den skal lære at beherske. Det er også en situation, som vi andre skal lære at forstå. Og her er vi på avisen ikke kede af at anbefale vores egne produkter. Det er jo derfor, vi laver dem. Og hvis man lytter til Ditte Maria Brasso Sørensen, kommer man altid videre. God fornøjelse, Rune Lykkeberg

Goddag kære lytter & læser Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien. Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien. Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs: »I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tro på, at hele verden er et marked.« Det kan måske for en markedskritisk optik lyde som en positiv erkendelse, men for Danmark er det ifølge Corydon en entydigt negativ udvikling. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi er klar til det. Og svaret på det er, at man bliver i hvert fald mere klar til det, når man har hørt Børsens chefredaktør fortælle, hvordan det forandrer vores verden. Jeg vil således anbefale, at man indleder beredskabet på den nye verdensøkonomi med at lytte til Corydons udlægninger. God fornøjelse Rune Lykkeberg

Hvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa. Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie. Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på: »Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun. Jeg spørger så også, om den pris, vi lige nu er villige til at betale for kampen mod Putin, ikke risikerer at blive en omkostning for den helt store sikkerhedsrisiko, som meget længe er blevet ignoreret: klimaforandringerme. Hvis man vil høre svaret på det, kan man bare lytte med her. God fornøjelse. Rune Lykkeberg

Kære lytter Det er blevet en tradition for Radio Information, at når Anna von Sperling tager på ferie, opsøger jeg min gamle chef og ven Bo Lidegaard og beder ham udlægge hele verdenssituationen. Jeg stiller Bo alle de store spørgsmål om Ruslands invasion af Ukraine, den globale fødevarekrise, den politiske krise i USA, Kinas problemer med corona og handel og selvfølgelig det helt overordnede anliggende: klimaet.  Bo forklarer i denne samtale, hvorfor de vestlige sanktioner kommer til at ramme os meget hårdere, end de rammer den russiske krigsmaskine. Og hvorfor han tror, at Europa ikke vil kunne opretholde vores embargo mod Rusland: »Putin holder Europa i et hårdt energipolitisk greb – og det bliver kun værre,« som han siger. Han fortæller også, hvad det betyder, at alle verdens stormagter på den eller den anden måde befinder sig i en form for krise. Alle dem, der plejer at være de stærke, er hver især svækkede. Endelig taler vi om, hvor svært det er for Vesten at være med til at forme en ny verdensorden, som baserer sig på, at vi ikke længere lever i en verden domineret af Vesten. Det er hele verden rundt og tilbage igen til vores gode gamle uenigheder. Som Bo siger: »Det er en menneskelig tilbøjelighed, at hvis man kan vælge mellem at gøre noget, som skader os selv eller ikke gøre noget – så vælger man at gøre noget. Fordi vi ikke kan holde ud ikke at gøre noget.« Jeg vil anbefale: Lad være med at gøre noget! Lyt til vores samtale.  God fornøjelse. Rune Lykkeberg

I denne sommerudgave af Radio Information giver kulturredaktionen ferietips, vi skal tale om uddøde dyr, og så har chefredaktøren en optur over de grønne danske fremskridt.

Minkkommissionens beretning er et historisk chok for toppen i centraladministrationen og en falliterklæring for Mette Frederiksens (S) regeringsideologi. Så hvis Mette Frederiksen vil fortsætte som statsminister, skal hun finde en ny måde at regere på, skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Rasmus Bo Sørensen fanger ham på telefon efter statsministerens pressemøde til en snak om perspektiverne efter minkkommissionens beretning. I denne uge mødtes NATO’s stats- og regeringschefer i Madrid for at vedtage alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Det blev et møde, der markerede det endelige opgør med det sikkerhedspolitiske paradigme i Europa som vi har kendt det siden den kolde krigs ophør. Tore Keller fortæller fra den spanske hovedstad, hvor han blandt andet fik anledningen til at tale med statsminister Mette Frederiksen om situationen i Ukraine. Og så kommer Rune Lykkeberg kommer fobi med en optur over, at det med afhøringen af Cassidy Hutchinson i denne uge lykkedes at finde et vidne, der kan godtgøre at Donald Trump havde direkte medansvar for stormen på Kongressen i december 2021. Hun var bomben. Men rammer bomben andre end os, der i forvejen mente at Trump er en skidt knægt?

»Et dramatisk lavpunkt i Amerikas politiske historie, en plet på dets selvbillede som velkonsolideret demokratisk foregangsnation.« Sådan skriver journalist Niels Ivar Larsen og du har nok gættet, at vi skal tilbage til den vilde dag 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere trængte ind i den amerikanske kongres og afbrød den folkevalgte forsamlings igangværende endelige godkendelse af præsidentvalgsresultatet. En række undersøgelseshøringer igangsat på initiativ af Repræsentanternes Hus, er lige nu i gang. Niels Ivar Larsen har set med og svarer blandt andet på det store spørgsmål: Nytter det noget som helst? Derudover skal vi tale om demokratiske virksomheder. For selv om Danmark er verdenskendt for sin andelsbevægelse, og hver tyvende på det danske arbejdsmarked faktisk arbejder i en demokratisk virksomhed, så kommer der stort set ikke nye til. Sebastian Gjerding fortæller om, hvordan Danmark sakker bagud, i en tid hvor selskabsmodeller med kunde- eller medarbejdereje stormer frem i udlandet, og forklarer, hvad demokratiske virksomheder betyder for en økonomi. Rune Lykkeberg er også med. Og han har fundet det på sin plads i denne uge at trække en røvtur frem i lyset. Dem har han årligt kun to af – små øv-øer i et hav af opture – men de vestlige lederes beslutning om at fjerne afgifter eller ligefrem give tilskud til benzin på et tidspunkt, hvor IPCC advarer om, at de næste tre år bliver altafgørende for klimaet, fortjener den største røvtur.

Efter tre lange års forhandlinger lykkedes det endelig tirsdag for regeringen og støttepartierne at lande en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Og det er en anden slags aftale end dem, som vi er blevet alt for vant til på området. For mens tidligere reformer af beskæftigelsesområdet har haft det hovedformål at få flere i arbejde, har denne aftale handlet om noget andet. Nemlig at bekæmpe børnefattigdom skabt af de lave ydelser, som er politisk vedtaget over de senere år. Men. Et endeligt opgør med børnefattigdomme er der dog næppe tale om, mener iagttagere. Laura Friis Wang fortæller. Rune Lykkeberg kigger også forbi til en optur over, at det britiske fly, som tirsdag skulle til Rwanda med asylansøgere, slet ikke lettede. Flyet skulle efter planen være fløjet afsted med 37 asylansøgere til Rwanda, hvor de skulle asylbehandles. Men juridiske indsigelser, bl.a. fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forhindrede det og nu vakler Boris Johnson plan om at outsource flygtningeproblemet. Vi får også besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter til en snak om en ny undersøgelse, gennemført af tænketanken Cevea, der viser, at kun 31 procent af debatindlæggene i aviserne er skrevet af kvinder. Men blandt de otte undersøgte dagblade har Information den største andel af debatindlæg fra kvinder med 44 procent. Og det er ikke sket af sig selv. Gry Inger Reiter fortæller, hvordan hun har arbejdet målrettet på det tal.

»Grandonkel Usko er afgået ved døden sammen med årtiers globale sikkerhedsorden.« Sådan skrev jorunalist Mikkel Vuorela i en feature i Moderne Tider i sidste uge. Han besøgte sit andet hjemland for at deltage i bisættelsen af sin farmors lillebror og tog i den forbindelse på jagt efter svar på, hvad landets beslutning om at søge om medlemskab ind i den mægtige militæralliance NATO betyder for finnernes syn på sig selv og på forholdet til den store nabo Rusland.  Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen. Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at det efterhånden ser ud til, at også erhvevslivet er vågnet op til, at vi ikke bare skal udvikle nye energiformer, men at vi skal starte med at spare på den, vi allerede bruger. Og når jeg nu har ham, så spørger jeg, hvorfor Dagbladet Information har fået nyt avishoved. Hvad var der i vejen med det gamle?

Denne uges Radio Information handler naturligvis en hel del om ugens EU-afstemning. Anna von Sperling spørger Lars Trier Mogensen om, hvor valgkampen og afstemningsresultatet efterlader den danske venstrefløj. Hvorfor førte Enhedslisten en så tam valgkamp, og hvilke veje kan partiet nu gå i forhold til Europa og sikkerhedspolitikken? Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en optur over det dundrende nederlag til den nationalistiske højrefløj – fordi vi alt for længe har ladet de rødgrønne visioner for et mere solidarisk Europa drukne i angst for det gule Danmark. Der bliver også plads til en snak med Lone Nikolajsen om den nye TV 2-serie Dag og nat, instrueret af Lone Scherfig og med Sofie Gråbøl i hovedrollen. Den foregår på en underprioriteret fødegang og er en sympatisk kommentar til en af velfærdsstarens helt store udfordringer. Lone skriver: »Fordi Dag & nat foregår på en – mod alle odds – velfungerende fødeafdeling, kan serien belyse det paradoks, at det er svært at overbevise budgetlæggerne og de politiske beslutningstagere om, at man skal have flere penge, når alle er villige til at arbejde hårdere og mere, end de strengt taget er ansat til.« Lyt med!