Radio Information

Naja Marie Aidts nye roman ’Øvelser i mørke’ handler om at være blevet så smadret af traumer, at man ikke kan fungere. Og om at blive samlet op af sine nærmeste og det, romanens enlige, 57-årige, pædagoguddannede, kvindelige hovedperson kalder »systemet«. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den nye bog. Hun anmelder.  85 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser er relateret til den animalske produktion. En halvering af husdyrproduktionen vil derfor reducere landbrugets udledninger med en tredjedel og give en lang række andre gevinster. Det viser en rapport fra Tænketanken Kraka, kort før en ekspertgruppe kommer med anbefalinger til en CO₂-afgift. Sebastian Gjerding har læst den. Og så er Rune Lykkeberg i studiet med en optur over alle de diskussioner, som sagen om Nordic Waste har kastet af sig. 

Molly Manning Walkers mesterlige Cannes-vinder ’How to have sex’, der i denne uge har premiere i de danske biografer »lukker os helt ind i en ekstatisk sommerdrukferie, så man mærker solen på huden, brændende shots i maven, hovedet, der snurrer – og følelsen, når sex slet ikke føles rigtigt,« skriver Katrine Hornstrup Yde i en anmeldelse. Det er ikke en film, der er interesseret i samtykkelovgivning og jura. »Men om at vise og lade sit publikum forstå, hvor bøvlet sex er. Og hvor alvorligt vi skal tage vores egne og andres oplevelser.« Katrine er i studiet for at uddybe. Rune Lykkeberg har en optur over, at en stor del af de kloge amerikanske hoveder, han har talt med på det seneste er enige om, at hverken verden eller USA går under, hvis eller når Trump vinder igen. For vi kender ham. Og han er doven og egentlig mest optaget af at vise, at han ikke er en taber. Optur over det. Og så var det ugen, hvor Danmark gik i krig igen. Dog kun med én officer, der skal deltage i den koalition, som under amerikansk og britisk ledelse siden den 12. januar har gennemført angreb på Houthi-bevægelsens militære installationer i Yemen for at sikre skibstrafikken i Det Røde Hav. Men hvad frygter kritikerne, at vores symbolske bidrag kan føre med sig? Ulrik Dahlin har fulgt debatten.

Overalt dukker konflikter med afsæt i klimaets og miljøets sårbarhed op. Og mens de kan se meget forskellige ud — nogle kæmper mod vand i kælderen, andre mod opførelsen af grønne energikilder i deres lokalområde – men fælles for kampene er, at de handler om frihed – en ny knap ressoruce på en presset planet. Jørgen Steen Nielsen er i studiet og uddyber sagen. Og så skal vi have en optur over Bernardo Arévalo – diplomat, sociolog, forfatter og siden i mandags Guatemalas præsident. Den gamle magtelite forsøgte med alle mulige midler at stoppe ham og hans kamp mod korruption. Men de ku’ tro om, ku de. Optur! For Guatemala. Og for os alle sammen. For Arévalos sejr minder os igen om, at demokrati ikke bare sådan er at nedlægge.  Og så handler det om den danske eksport af dele til F-35-kampflyene, som Israel i øjeblikket anvender i Gaza. Den er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fastholdt udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen, da han i denne uge var indkaldt til Samråd. Eksperter er dog uenige. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen forklarer.

Skal vi være dus med kongen? I lørdagens Moderne Tider kan man læse et portræt af den kommende kong Frederik. Om hvordan det med tiden er lykkedes for kongehuset at ændre narrativet om den umage/utilpassede kronprins til en fortælling om en moderne sportskonge. Nu skal han vise, at han kan være i øjenhøjde med folket uden at falde ned fra piedestalen. Natalie Barrington Rosendahl fortæller. Rune Lykkeberg har optur over, at Sydafrika har stævnet Israel ved Den Internationale Domstol for brud på FN’s folkedrabskonvention under den igangværende Gaza-krig. Høringen, der blev indledt torsdag, er et øjebliksbillede på det store skred i den globale verdensorden. Og så skal vi naturligvis også vende lukningen af butikken Nye Borgerlige. Lars Trier Mogensen analyserer konsekvenserne for den borgerlige fløj – og holder en dør åben for, at vi kun har set begyndelsen på balladen …

Du kan helt sikkert ikke vente med at høre, hvad Rune Lykkeberg vil takke Hendes Majestæt Dronning Margrethe for. Ikke rigtig noget faktisk. For det er ikke hende, eller hendes søn, det handler om. Monarkiet er en tom skal. Der er ingen inde bag ved klæderne. Og det er helt fint. Han uddyber. Var der så nogen inde i Anker Jørgensen? Det når man ikke rigtig at finde ud af i TV 2’s nye dokudrama, der hellere vil fortælle en god historie end formidle historie. Men Lars Ranthe er god i hovedrollen, og han bærer sin mave flot. Anita Brask Rasmussen anmelder. Og så skal det handle om en ny type psykoterapi, der vinder frem på TikTok og Instagram med råd om, hvordan man opdager skjult adhd, spotter ’toksisk’ adfærd hos andre, og hvordan man træner sit sind med terapi, ligesom man træner sin krop i fitnesscenteret. Men kan man overtræne mentalt? Ja, siger kritikerne. Jon Faber fortæller.

»Vi har i år haft den varmeste sommer nogensinde målt. Og samtidig sandsynligvis den koldeste sommer i resten af vores liv,« skriver Rune Lykkeberg i sin afsked med 2023. »Alle ved det, alle kender konsekvenserne, ingen kan forsvare den fremtid. Men uanset denne indsigt stiger den samlede efterspørgsel på kul ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) i 2023.« I Radio Informations nytårsspecial binder chefredaktøren endnu en sløjfe på året, der lige om lidt er slut, da han peger på tre ting, vi vil huske 2023 for – og naturligvis er der en optur i halen på selv det sorteste. Og så har kulturredaktionen bedt forfatter Amina Elmi om at skrive årets nytårstale. Hun har været i studiet og læse den op for os.

I denne uges Radio Information skal I høre historien om en heldig kartoffel. Erna Lorentzen hed hun, og Østerbro kaldte hun sit hjem, lige indtil at hun i julen 1957 deltog i en »storslået konkurrence« i damebladet Femina med en præmie, der var »enestående i dansk bladhistorie«. Femina havde fået designet et fantastisk eventyrhus fyldt med tiptop moderne udstyr: Klædeskabet var fyldt med polyestertøj, kælderen fyldt med vin, vaskemaskine, centrifuge og oliefyr i bryggerset og – hold fast – en garage inklusive en ny bil og en scooter. Alt dette vandt Erna. Hun blev firstmover i den vilde opgangstid, der prægede Danmark op igennem 1960’erne. Men Ernas drømmehus faldt også sammen med det, vi har lært at kende som overgangen til den antropocæne æra. Mikkel Vuorela fortæller om den vilde forbrugsfest og julens afsnit af Børn af Solen.  Der er meget hygge at nå i den kommende tid, men husk også at nå at læse en bog. Litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen fortæller om tre bøger fra 2023, der har gjort særligt indtryk på hende. Hør, hvorfor du skal læse Édouard Louis, Amina Elmi og Mathilde Walter Clark, mens sneen daler/støvregnen pisker.  Og så er der en lille juleoptur fra chefredaktøren inspireret af et interview, han lavede med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som du kan læse/lytte meget mere til i denne uges Langsomme samtaler.  OG GOD JUL!

Det tog 28 COP-møder at nævne elefanten i rummet, men nu er det formidlet til verden, at den fossile æra hører fortiden til. COP28, der sluttede i Dubai onsdag formiddag, er gået bedre end frygtet af mange. Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af ’kantede parenteser’, der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile. Christian Monggaard er her også til en snak om Nattevagten – dæmoner går i arv, Ole Bornedals opfølger til den 30 år gamle gyser. Og den er desværre slet ikke på niveau med sin vellykkede, banebrydende forgænger. I stedet byder den på en veritabel parade af utroværdigheder, klicheer og bizarre bifigurer, skriver filmredaktøren. Han forklarer.

Debatten raser om, hvorvidt SF har hjulpet regeringen ud af en kattepine, eller om oppositionspartiet har aftvunget regeringen substantielle indrømmelser i forhold til efterretningstilsynet og Samsam-sagen. Sebastian Gjerding har set på indholdet af aftalen. I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for. Som han skriver:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.«  Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene ’fossile brændsler’ og ’udfasning’.

I to årtier har Geert Wilders udtalt sig så ekstremt og optrådt så excentrisk, at det pæne Holland blev ved med at tro, han ville forsvinde igen. For det pæne Europa var han en karikatur, en tegneseriefigur, man kunne grine ad. Nu har han vundet valget. Mathias Sindberg giver et portræt af Wilders og af den sære størrelse, som er hollandsk politik. Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader til de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger. Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er executive producer på den i hvert fald delvist vellykkede film. Åh, endelig at få sin historie om dyb isolation ud til masserne!«