Kongerækken

Det store nordindiske Sepoyoprør i 1857-1858 afsluttede både mogulernes og East India Companys historie i Indien. Indien, der nu også formelt var en del af britiske imperium, kom til at udgøre en hjørnesten i briternes globale dominans.Men hvad betød det for inderne? At udgøre et tandhjul i et større system, der blev styret fra den anden side af jorden, var ikke nødvendigvis noget, som var til Indiens fordel.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Hvordan kunne et simpelt handelskompagni, der egentlig var en lillebitte aktør i Indien, fra midten af 1700-tallet overtage magten i et af verdens rigeste og mest folkerige områder? Det er et spørgsmål, der har optaget historikerne lige siden. For det var aldrig planen at tilrane sig magten i Indien. Det skete nærmest tilfældigt i grådige lykkeridderes jagt på profitable forretninger.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Mens mogulerne havde regeret med stor succes i 1500- og 1600-tallet, begyndte det omkring 1700 at gå skævt. Dele af det store og mangfoldige rige blev efterhånden så rige, at de begyndte agere mere selvstændigt. Det gav anledning til uro, og hoffet i Delhi bar præg af hofintriger. Det endelige stød kom kom i 1739, da den persiske Nadir Shah invaderede Indien og tømte Delhi for alt af værdi.Det kom de engang så mægtige mogulherskere sig aldrig over.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

De centralasiatiske moguler, der nedstammede fra mongolerne og den berygtede Timur Lenk, erobrede under deres fyrste Babur det nordlige Indien i 1526. Han lagde grundstenen til det muslimske mogulrige, der kom til at dominere det indiske subkontinent i de kommende århundreder - og blev en af verdens rigeste stater. Berømte kejsere som Akbar den Store og Shah Jahan (ham med Taj Mahal) regerede over et religiøst og etnisk sammensat rige, hvis rigdomme begyndte at tiltrække driftige købmænd fra et kontinent ved navn Europa.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

I dag fylder forholdet mellem muslimer og hinduer meget i Indiens politiske landskab, og denne gang skal det handle islams entré på det indiske subkontinent tilbage i middelalderen. I 1192 blev hindufyrsten Prithviraj nemlig besejret i slaget ved Tarain af den afghanske hersker Muhammad Ghuri.Det banede vejen for det muslimske Delhisultanats dominans i Nordindien frem til 1400-tallet, hvor også en kvindelig hersker ved navn Raziyya al-Din fik lov at sidde kortvarigt ved magten.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet.

Indien er arnested for intet mindre end to verdensreligioner, nemlig buddhisme og hinduisme. I dag er det store flertal af indere hinduister, og selvom buddhismen ikke er specielt udbredt blandt nutidens indere, så har den fået lidt af en revival siden den indiske selvstændighed i 1947. Men hvad går de to religioner egentlig ud på? Vi forsøger os med et par bud og kommer også ind på det store muslimske mindretal, de kristne, sikherne og alle de andre.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. 

Indien har ikke en lang tradition for store sammenhængende statsdannelser, men i det tredje århundrede f.Kr. regerede den berømte kejser Ashoka over det store Mauryarige (320-185 f.Kr.), som hans bedstefar Chandragupta havde grundlagt.Ashoka promoverede den nye religion buddhismen og selvom han nok også var en hård negl, prædikede han samtidig religiøs tolerance og ydmyghed på de søjleindskrifter, der stadig findes i dag.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. 

Der havde længe været eksisteret store kulturer i Indien, men omkring år 500 f.v.t. iværksatte en fyrstesøn ved navn Siddharta Gautama et frontalangreb på den eksisterende religiøse orden med sine revolutionerende tanker.I dag er han kendt under navnet Buddha, og med ham gik Indien ind i historisk tid og satte for første – men bestemt ikke sidste gang – sit præg på den omgivende verden. 

Den amerikanske præsident Donald Trump har et godt øje til Grønland, men det er bestemt ikke første gang, at der har været strid om herredømmet på verdens største ø. Vi gennemgår omtrent 1000 års magtkampe mellem nordboere, inuitter, danskere, nordmænd, tyskere og amerikanere.Episoden udgives i betalt partnerskab med Dagbladet Information.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de spektakulære sager om forfatterne Soya, Kaj Munk og Hans Scherfig, der alle tre oplevede at blive censureret under krigen. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.