Poptillægget

Politiken
undefined
Nov 22, 2017 • 1h 1min

Popkultur, hjælp! Jeg er i krise

Hvis du allerede er træt af vinteren og kan mærke vinterdepressionen nærme sig, er der trøst at hente i popkulturen. Med popkulturel terapi kan du flygte væk fra virkeligheden og ind i en verden, der er mere farverig end din egen.I weekenden blev Danmarks første Podcast Festival afholdt i Skuespilhuset, og Politikens Poptillæg var selvfølgelig med! I denne podcast kan du høre, hvordan det gik, da et skarpt panel sammen med vært Lucia Odoom gik på scenen og gav akut popkulturel krisehjælp til et veloplagt publikum.I podcasten kan du høre alle rådene, og du kan også høre hvordan det gik, da panelet og publikum hjalp Lucia Odoom med at svare på lytternes popkulturelle dilemmaer i det nye Poptillægskoncept: 'Lucia og Popmonopolet'. Må man for eksempel stadig danse til 'Ignition', selvom R. Kelly er anklaget for seksuelt misbrug af unge piger?Så hvis du ikke nåede forbi arrangementet, eller bare har lyst til at få genopfrisket alle råd, skal du lytte med i ugens podcast.Medvirkende: Lone Nikolajsen, kulturskribent på Information; Linea Maja Ernst, kulturskribent og anmelder på Weekendavisen; Benedikte Granvig, radiovært på DR P2 og kvinden bag podcasten 'Selvskrevet'; Torsten Bøgh Thomsen, ph.d.,studerende, institut på for kulturvidenskaber på SDU.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Nov 16, 2017 • 59min

Seriemorderne invaderer popkulturen

Politikens Poptillæg handler i denne uge om kriminalpsykologi, ondskab og seriemordere. Ugens panel er samlet for at diskutere serien 'Mindhunter', men vi bevæger os også ud af studiet og ind på Politimuseet. Museumsleder Frederik Strand tager stilling til seriens skildring af udviklingen af de psykologiske metoder og begreber, fortæller navnet på Danmarkshistoriens eneste seriemorder og giver tre bud på årsager til fascinationen af seriemordere.I 'Mindhunter' går en gruppe af nytænkende FBI-agenter sammen for at undersøge, hvad der foregår i hovedet på seriemordere. De udvikler en række psykologiske metoder og begreber til at beskrive deres rituelle mønstre og drifter, der får dem til at dræbe. I podcasten kan du lytte til en snak om, hvad der gør 'Mindhunter' så fængende og hvordan dens skildring af virkelige seriemordere samtidig er et billede på et kaotisk samfund i USA sidst i 70’erne.Medvirkende: Lise Ulrich, fotograf og filmskribent og anmelder hos Soundvenue; Mikkel Frey Damgaard, journalist og forfatter, har netop lavet en DR podcastserie om sin fars selvmord; Christian Monggard, filmredaktør på Information; Frederik Strand, museumsleder på Politimuseet, har skrevet ph.d. om kriminalefterforskning og har de seneste år beskæftiget sig med serieforbrydere og seriemordere.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Nov 9, 2017 • 59min

Ikonet Joan Didion

Med spinkle, flagrende arme sidder journalisten, modeikonet, forfatteren og essayisten Joan Didion i en sofa og snakker med sin nevø, instruktøren Griffin Dunne. Sådan sættes scenen for en ny Netflix-dokumentar 'Joan Didion: The Center Will Not Hold', som giver et indblik i en særlig kvindes liv og forfatterskab. Men det er også et portræt af en kvindes sorg over at miste sin mand og datter med kun to års mellemrum.Panelet i ugens Politikens Poptillæg består af fire store Joan Didion-fans, som hver især har medbragt en bunke af deres yndlingsværker. Sammen snakker de om 'dronningen af moderne prosa' og om hendes evne til at skrive om iskolde mord, rockstjerner som 'The Doors' og om 70'ernes hippiebevægelse i San Fransisco med en helt særlig distance. Det er blevet til en række kendte essaysamlinger som 'Sloughing Towards Betlehem' og 'The White Album', hvor hun går så tæt på sig selv, at også læseren fornemmer nærheden.Medvirkende: Sarah von Essen, oversætter og journalist hos Weekendavisen; Olga Ravn, forfatter; Line Miller, redaktionschef hos forlagene Hr. Ferdinand og C&K Forlag i Politikens Hus; Chris Pedersen, vært og tilrettelægger på DR.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Nov 2, 2017 • 1h 3min

Will, Grace og dåselatter er tilbage

Den både elskede og hadede tv-serie 'Will og Grace' er sammen med dåselatteren tilbage efter 11 års pause. Det markerer vi i ugens podcast, som er dedikeret til en snak om stereotyper, overdreven brug af dåselatter og symbiotiske venskabsforhold.I 1998 rullede 'Will & Grace' over skærmen for første gang. Nu, efter en pause på 11 år, er Will, Grace, Jack og Karen endelig tilbage. Som enhver sitcom-karakter har de ikke forandret sig, men det har dåselatteren til gengæld. Hør hvordan i ugens podcast, som er dedikeret til 90'er-sitcoms, dåselatter og symbiotiske venskaber mellem hetero- og homoseksuelle mænd og kvinder.Medvirkende: Mathias Helt, vært på 'Er Du Sunshine' på Radio24Syv; Naja Helene Hertzum, chef for et PR-bureau i København; Mads Laurits Pedersen, baggrund i Film- og Medievidenskab og skribent.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 27, 2017 • 60min

Den nydanske kvindekamp

Panelet i ugens udgave af Politikens Poptillæg er en sammenslutning af fire nydanske kvinder, der står sammen på kryds og tværs af, hvad de mener og føler, og som hver især har lavet en megafon ud af deres stemmebånd, så de kan høres i det offentlige rum. Og det gør de, selvom deres indbakke er fyldt med beskeder fra folk, der forsøger at få dem til at holde kæft.Over hele verden skabes i øjeblikket alliancer, som alle fletter sig ind i den populærkultur, der kan italesætte kampen. Blandet med lyden af hårspray og makeup-skramlen kan du lytte til en snak om at mangle som minoritet i den danske musik-, tv- og litteraturbranche og om at have vokset op uden nogle karakterer i popkulturen at spejle sig i. Og så kan du blive klogere på, hvad der i kulturen har vækket en styrke i de fire kvinder.Panel: Geeti Amiri, vært på 'Geetisk Råd' på P1 og forfatter til bogen 'Glansbilleder'; Khaterah Parwani: talskvinde og juridisk rådgiver for Exitcirklen; Halime Oguz, cand.mag. i litteratur og Mellemøststudier, vejleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen og blogger hos Berlingske; Natasha Al-Hariri, uddannet jurist med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder, arbejder i dag som selvstændig konsulent på minoritetsområdet.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 26, 2017 • 19min

SPECIAL: Interview med journalist Sandra Brovall om den nydanske kvindekamp

Kvinder, foren jer og stå sammen i en fælles solidaritet. Sådan lyder budskabet fra fire markante stemmer i den nydanske kvindekamp. I ugens podcast er de samlet til en snak om at stå sammen på kryds og tværs af holdninger, om vigtigheden af at kunne spejle sig i popkulturen og om at læse og lytte sig til at turde råbe højt. Men hvorfor er det interessant følge med i den nydanske kvindekamp?Det kan du blive klogere på i denne Politikens Poptillæg SPECIAL, hvor Lucia Odoom snakker med journalist Sandra Brovall, som gennem de sidste fire år har undersøgt nydanske kvinders kamp for at blive hørt i et minoritetsmiljø, hvor de ofte kigger ind udefra. Gennem en række artikler, bl.a. om de fire nydanske kvinder fra podcasten, giver hun dem stemmer på forskellige måder.Medvirkende: Sandra Brovall, journalist på Politiken. Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 19, 2017 • 1h 3min

Kan 'Blade Runner 2049' leve op til tårnhøje forventninger?

Ridley Scotts 'Blade Runner' fra 1982 er blevet beskrevet som noget så sjældent som en sci-fi-noir og er i dag en kultfilm med sin imponerende cinematografi og karakteristiske Vangelis-synthesizer-soundtrack. Nu går 'Blade Runner 2049' i biografen, og den er instrueret af Dennis Vielleneuve, har Hans Zimmer bag orglet og Ryan Gosling i hovedrollen som en replikant-blade runner. I ugens Politikens Poptillæg stiller vi derfor spørgsmålet: Er det lykkedes at lave en troværdig fortsættelse af den ikoniske film?Ugens begejstrede 'Blade Runner'-panel er samlet til en snak om den gamle film og dens betydning, om Dennis Villeneues opgave at løfte kult-arven fra Ridley Scott og om filmens musikalske synthesizer-univers.Lyt med og bliv klogere på et univers af replikanter og ikke-replikanter, 'blade runnere', hologram-kærester og synthesizer-buldren og tag sammen med panelet stilling til, om 'Blade Runner 2049' kan løfte arven fra 80'er-klassikeren.Panel: Peter Albrechtsen, lyddesigner og tonemester; Thomas Thorhauge, tegner og formidler af tegnet fiktion hos Politiken; Helene Navne, journalist på Politiken. Redaktion: Christine Runøe, Lucia Odoom, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 11, 2017 • 59min

'Mother!' er en ørkenvandring i instruktørens sjæl

Hollywodfilmen 'Mother!' af Darren Aronofsky deler vandene hos både publikum og anmeldere verden over. Instruktøren står bag film som 'Requiem for a Dream og 'Black Swan' og er nu aktuel med 'Mother!', der har Javier Bardem og Jennifer Larence i hovedrollerne som digteren 'Him' og hans kone og muse 'Mother'. Filmen er et sammensurium af bibelske symboler og flade karakterer i et visuelt overdådigt univers, hvor både billed- og lydsiden afspejler karakterernes fysiske ubehag.Lyder det som en klassisk psykologisk thriller? Så tro om igen. Ugens filmkyndige panel er samlet for at diskutere den mærkværdige film, som ifølge panelet kan som et dystert portræt af en lidende kunstner, både af karakteren 'Him', men også af instruktøren selv.Lyt med i podcasten, hvor vi inviterer indenfor til en snak om filmen, og bliv samtidig klogere på instruktøren bag filmen og på den mandlige, magtfulde kunstners rolle i Hollywood.Panel: Benedikte Granvig, radiovært på DR P2 og kvinden bag podcasten 'Selvskrevet'; Kristoffer Hegnsvad, redaktør på Politikens film- og tv-tillæg; Lise Ulrich, film- og tv-kritiker hos Soundvenue.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanen Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 5, 2017 • 58min

Popmusikkens personaer

Hvem er Gulddreng uden guldet, og hvem er Lady Gaga uden glitteren? I ugens udgave af Politikens Poptillæg snakker vi om personaer i pop- og rockmusikken og diskuterer, hvordan musikere inden for forskellige genrer bruger opdigtede karakterer som en stor del af deres musikalske identitet og fortællingen om den. Inden for både pop, rock, heavy metal og hiphop bruger store kunstnere selvskabte figurer i et forsøg på at skubbe til forståelsen af det, de laver.I ugens podcast tager panelet et kig på de kunstnere, der gennem tiden har gjort sig bemærket ved flere gange at skifte image, ved at producere musik under pseudonymer og ved at nå til tops som selvskabte personaer. Miley Cyrus, Madonna, Bob Dylan, David Bowie, King Diamond og Tyler the Creator er blandt de nævnte kunstnere, der på hver sin måde har skabt figurer og fortællinger, og som gang på gang har genopfundet sig selv ved at være i oprør med deres image.Panel: Anna Ullman, musikkritiker og kulturjournalist på Weekendavisen; Simon Lund, musikredaktør på Politiken; Pernille Jensen, kritiker og redaktør på Ibyen.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Sep 27, 2017 • 59min

Poptillæggets ultimative guide til efterårslitteratur

Efteråret banker på døren, og er du allerede lidt trist, snottet eller i eksistentiel krise? Så er der heldigvis hjælp at hente i litteraturen og i ugens udgave af Politikens Poptillæg, hvor panelet anbefaler efterårslitteratur, der matcher din sindstilstand. Bladene skifter farve, temperaturen daler og skyerne har dannet en gråmeleret hinde på himlen. Efteråret er den melankolske og vemodige årstid, som vi alle går og glæder os lidt til. For tiden er kommet til at pakke sig ind i tæpper og finde sig til rette i sofaen med en bog. Men hvad er god efterårslitteratur?Hør om Virginia Wolfs sygdoms-essay, om Éduard Levés evne til at gøre en voldsom hændelse smuk og sentimental og om den generelle dyrkelse af overdrevne metaforer i efterårslitteratur.Panel: Linea Maja Ernst, kulturskribent og kritiker på Weekendavisen; Line Miller, redaktionschef hos forlagene Hr. Ferdinand og C&K Forlag; Mads Peder Lau Pedersen, forlægger hos Forlaget Sidste Århundrede.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app