Poptillægget

Politiken
undefined
Nov 15, 2019 • 1h 20min

2010'erne ifølge Poptillægget #6: 10'erne blev mangfoldighedens og forandringens årti for modebranchen

I sjette afsnit af Poptillæggets serie om 10'erne skal det handle om mode, magt i modebranchen og om modebloggens fødsel, som åbnede døren for en generelt større rummelighed over for alle stemmer, kroppe og nationaliteter i modebranchen. I modens verden blev 10'erne nemlig mangfoldighedens og forandringens årti. Bloggere blev til influencere som blev til modeikoner med andre formål end blot at vise nyt, sponsoreret tøj frem. 10'ernes influencere lærte at skille sig ud, men ikke bare ved at tage flere hatte på. De lærte at have noget på hjerte, at bruge deres stemme og at lege med køn og kropstyper. Lyt med og bliv klogere på hvad der skete med modebranchens outsidere, der pludselig blev modebranchens insidere, på årtiets store trends og få desuden historien om IKEA-posen og Crocs-sandalen, der pludselig dukkede op på catwalken. 10'ernes modetendenser: 1. Flere er kommet til orde i modebranchen 2. Riccardo Tiscis arbejde for Givenchy 3. Rihanna! En stærk modekvinde i 10'erne, som satte dagsordenen for mange ting 4. Det er umuligt at snakke om 10'erne uden at snakke om Phoebe Philo fra Celine, som fokuserede på, at den stærke kvinde skulle føle sig tilpas 5. 10'erne blev årtiet, hvor det kunne rummes at tale om problematikker omkring sort hår. Se eksempler på hair journeys på YouTube Ugens gæster: Sidsel Alling, Kenneth Ruus Blakensteiner Nielsen (Kenneth Cockwhore) og Moussa Mchangama. Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt. I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Nov 8, 2019 • 1h 23min

2010'erne ifølge Poptillægget #5: Hvad der skete med performancekunsten i 10'erne

2010'erne blev performancekunsten genaktualiseret. Den bevægede sig fra undergrunden og direkte ind på MoMa og i mainstreamkulturen. Det skete med ét i 2010 med performancekunstner Marina Abramovic' film 'The Artist is Present', hvor man følger kunstnerens forberedelser til The Artist is Present. Men det er ikke bare performancekunstnere som Marina Abramovic, der performer. Det gør vi alle sammen gennem sociale medier som Instagram og Facebook, og 10'erne blev på mange måder det digitale, performative årti. Det blev derfor også det årti, hvor vi lærte at kigge på performancekunst. Lyt med og hør også om spændingsfeltet mellem performances i mode- og kunstverden på godt og ondt, om hvordan øjenkontakt mellem mennesker har fået ny betydning og om hvordan Den Korte Radioavis også skriver sig ind i performancehistorien. Vigtige værker i 10'erne: 1. Se og hør værket 'Shade Compositions' af Rashaad Newsome fra 2009 2. Læs om værket 'The tale of the Big Computer' af den svensker kunstner Anna Lundh, som er et eksempel på en 'lecture performance' 3. Oplev Amalia Ulmans Instagram-performance 'Excellences & Perfections fra 2014 4. Hold øje med con-artist og svindler Anna Delvi og observer, hvordan hun med sine svindelnumre infiltrerer virkeligheden Ugens gæster: Mathias Kryger, Hannah Heilmann og Esben Weile Kjær. Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt. I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Nov 1, 2019 • 1h 7min

2010'erne ifølge Poptillægget #4: Vi vidste, at Kanye West er kongen, men er han også Jesus?

Man kan ikke snakke om 2010'erne uden at snakke om Kanye West, som er et af årtiets største fænomener.Nu er Kanye West så, ifølge eget udsagn, blevet samlet op af Gud, og efter sidste år at have synget om sin bipolare lidelse på albummet 'Ye', synger han nu om Gud, Jesus og frelse. På flere af sangene synger hans eget gospelkor Sunday Service, og i 11 sange er kristne tematikker flettet ind i hans eget liv.Poptillæggets Kanye West-kyndige panel går tilbage i Kanye Wests karriere og udpeger flere kristne hits, forklarer hans forhold til Gud og Jesus og dykker ned i 'Jesus Is King'-albummet track for track. Ugens Kanye West-kristne sange: 1. Ultralight Beam fra 2016, hvor han for første gang gav sig i kast med et moderne take på gospelgenren. 2. I Wolfes sammenligner han sig selv og Kim Kardashian med Josef og Maria 3. I Jesus Walks fra 2004 bruger han den kristne tro som udtryk for et faderkompleks Ugens gæster: Kristian Karl og Simon Lund. Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt. I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 29, 2019 • 1h 7min

2010'erne ifølge Poptillægget LIVE: 10'ernes vindblæste litteratur

Et årti er ved at være ovre, og vi nærmer os år 2020. Poptillægget gør derfor status over 2010’ernes popkulturelle historie i de næste 10 afsnit og udvælger og reflekterer over de kulturelle strømninger, der definerede popkulturen fra år 2010 og til nu.  Dette tredje afsnit handler om de forfattere, værker og stemninger, der blev væsentlige i dette årtis litterære blæsevejr. Podcasten blev optaget live under Höst Nordisk Litteraturfestival på Johan Borups Højskole Hør blandt andet om en ny generation af unge internetpoeter med blogs, om Yahya Hassan der pludselig dukkede op og ændrede dansk litteratur fundamentalt og om navlepillende jeg-litteratur. Ugens gæster: Line Miller, Elisabeth Schou Pedersen, Linea Maja Ernst og Felix Thorsen Katzenelson Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt. I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 18, 2019 • 1h 49min

2010'erne ifølge Poptillægget #2: 10'ernes tv-serier blev de konfronterende tv-serier

Et årti er ved at være ovre, og vi nærmer os år 2020. Poptillægget gør derfor status over 2010’ernes popkulturelle historie i de næste 10 afsnit og udvælger og reflekterer over de kulturelle strømninger, der definerede popkulturen fra år 2010 og til nu. I andet afsnit af serien skal det handle om 10'ernes tv-serier og deres indvirkning på vores kollektive samtale om køn, kærlighed, venskaber, relationer, magtmisbrug, seksualitet og livskriser. For i 10'erne opstod der nye hovedkarakterer og fiktive arketyper, som det kan ses i serier som 'Girls', 'Master of None', 'Better Things', 'Transparent', 'SKAM' og mange flere. Og det hele startede med den amerikanske komiker Louis C.K. Men hvordan?Tag med på rejse tilbage i 10'ernes tv-serier og hør også panelet spå om fremtidens tv-serier.  Ugens anbefalinger:1. Hvis du ikke har set 'Breaking Bad' endnu skal du gøre det. Og bagefter kan du give dig i kast med filmen 'El Camino', som starter, hvor serien ender.2. Hold øje med den unge, amerikanske komiker Ramy Youssef. Se både 'Feelings' på HBO og 'Ramy', der snart kommer på C More. 3. Lyt til PJ Harvey og Big Thief's nye album 'Two Hands'. Ugens gæster: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg.Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom.Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 10, 2019 • 1h 55min

2010'erne ifølge Poptillægget #1: Musikken der definerede 10'erne

Et årti er ved at være ovre, og vi nærmer os år 2020. Poptillægget gør derfor status over 2010’ernes popkulturelle historie i de næste 10 afsnit og udvælger og reflekterer over de kulturelle strømninger, der definerede popkulturen fra år 2010 og til nu. I dette første afsnit af serien laver Lucia Odoom sammen med sit musikkyndige panel en playliste over den musik og de musikfænomener, vi husker fra 10’erne. 2010’erne blev poppens årti, indierocken måtte se sig udfordret af poppen, rappere med et smadret lydbillede blev berømte på Soundcoud og gamle musiktraditioner dukkede op i nye forklædninger. Ugens anbefalinger:1. Hør eller genhør podcasten ’S-town’2. Se DR-serien ’Borgen’, som har 10-års jubilæum i år2. Se filmen ’I am love- på Filmstriben og se andre spændende film på Grandteatrets nye tjeneste Grand Hjemmebio3. Hør Beach House-albummet ’Teen House’ fra 2010 Ugens gæster: Mads Axelsen, Josefine Winding og Simon Lund.Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom.Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Oct 4, 2019 • 1h 8min

Den sidste vals med 'Downton Abbey'

For fire år siden blev sidste afsnit af successerien 'Downton Abbey' vist. Karaktererne og deres intriger var altså et afsluttet kapitel - troede vi. For i sidste uge havde fortsættelsen til serien premiere i biograferne og byder nu på den allersidste vals på det prominente, engelske Downton Abbey-gods.I ugens podcast guider panelet dig igennem karaktererne på godset, både herskabet over trappen, men også tjenestefolkene under trappen, de gør dig klogere på de vigtige intriger, hændelser og forlovelser i både serien og filmen og giver deres bud på, hvorfor hele verden er faldet pladask for 'Downton Abbey'-universet og valfarter til biograferne for at få slutningen på fortællingen med.Ugens anbefalinger:1. Hør stjernesopranen Jessye Norman gøre klassisk musik soulet.2. Læs digtsamlingen 'Mit barn' af Cecilie Lind og følg en kvinde i det rum, hvor hun har født og opfostrer sin lille søn. Læs også Lea Marie Løppenthins 'Sæson'3. Mens du læser ovenstående bøger kan du lytte til afrikansk countrymusik, særligt George Sibanda og nummeret ' Guabi Guabi' Ugens gæster: Karen Lerbech og Lone Nikolajsen.Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom.Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Sep 27, 2019 • 1h 18min

Poptillægget LIVE: Den onde kvinde og hendes begær

Der er en ny kvinde på vores skærme og hun er ond. Hun lyver, stjæler, begærer, råber, bander og dræber. Hvem er hun? Hvordan kan den onde kvinde være en frigørende figur? Hvad er sammenhængen mellem den onde kvinde og begær? Og er det kun kvinder, der må skrive de onde kvinder frem? Bestseller forfatter Liane Moriarty, der har skrevet bøgerne bag HBO-hittet 'Big Little Lies' sad i panelet sammen med Maren Louise Käehne, der har skrevet manuskriptet til den anmelderroste film 'Dronningen' og Line Miller, der er forlagschef for oversat skønlitteratur på Politkens Forlag.Lyt med og bliv klogere på den bølge af onde kvinder, der fortiden kæmper sig frem i fiktionens verden og hør fra de to forfattere, hvordan de skriver hende frem og hvorfor verden har brug for at se den onde kvinde på skærmen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Sep 20, 2019 • 1h 14min

Vi mindes musikgeniet Daniel Johnston

Musikeren og kultfænomenet Daniel Dale Johnston døde den 11. september i år. Han blev 58 år gammel. Han var en plaget sjæl, der led af skizofreni, men gennem hans mange musikalske mesterværker får lytteren et helt ærligt, råt og upoleret blik ind i hans kreative og unikke sind. Med udgangspunkt i hans musik tegner det musikkyndige panel et mindeportræt af en kunstner, hvis følelsesliv og sind flyder ud gennem sin musik på en så rå og ufiltreret måde, at den virkelighed og kærlighed, som han synger om, føles som den ægte sandhed. Ugens anbefalinger:1. Se udvalgte dokumentarer på DR TV, bl.a. 'Bros: Popsensationen er tilbage!' om to teenagedrenge-ikoner, der skal forenes som voksne, og 'Voldtaget - teenagepigen og fodbolddrengen' om en ufattelig voldtægssag.2. Hør heavy metal-bandet Orms nye album 'Ir'.3. Hør Scott Walkers album 'Climate of Hunter'4. Se serier på Netflix, både 'Papirhuset' og 'Unbelievable'. Ugens gæster: Ida Rud, Lars Kjelfred og Alicia Jordanova.Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom.Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Sep 13, 2019 • 1h 4min

'Euphoria' skildrer en generation, der voksede op i skyggen af 9/11

For 18 år siden blev World Trade Center i New York angrebet. Det er i denne uge 18 år siden. Samme år blev de fiktive karakterer i HBO-serien 'Euphoria' født, helt uvidende om de konsekvenser, som angrebene skulle vise sig at få for den verden, de blev født direkte ind i. Serien tegner et intenst, dystert og visuelt smukt generationsportræt ud fra karakterne Rue, Jules, Kat, Cassie, Nate og de andre unge, som forsøger at navigere i en hverdag af hårde stoffer, sex, forelskelser, kønsidentitet og hævnporno. De lever i en ny, hård internetkultur, hvor små fejltrin kan få store konsekvenser.Ugens gæster: Camilla Stampe og Marianne Lentz.Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom.Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.See omnystudio.com/listener for privacy information.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app