

Poptillægget
Politiken
Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.Vært: Lucia OdoomProducer: Jonas Bach
Episodes
Mentioned books

Sep 16, 2022 • 58min
Ååååhhhhh Bowie: Poptillægget svælger i Bowies univers
'Moonage daydream’ er navnet på en David Bowie-sang fra 1971, og det er også titlen på den nye, kalejdoskopiske og visuelt overdådige Bowie-dokumentar, som rammer biografer verden over i dag. Filmskaberen Brett Morgen har som den første nogensinde fået adgang til Bowies eget arkiv af interviews, film, koncertoptagelser, kunstværker og dagbøger, og ud af det har han lavet en 2 timer og 20 minutter lang Bowie-farvet og -formet tunnel af følelser og energi, der er så langt fra en traditionel musikdokumentar, som man kan komme. Morgen lader nemlig Bowie selv udlægge sin verden og sin kunstneriske betydning, og resultatet er bevægende. I dag i Poptillægget bruger vi ’Moonage Daydream’-dokumentaren som euforisk løftestang for en snak om en af popkulturens mest grundvoldsrystende kunstnere. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 9, 2022 • 52min
Tinder 10 år: »Jeg ville have haft 65 procent færre sexpartnere uden«
Swipe, swipe, swipe. Match. De fleste af os genkender endorfinerne, som bliver udløst, når Tinder belønner den energi, vi har hældt ned i telefonen. I ti år har datingappen regeret og er i den tid gået fra sjov dille til dominerende mødested.Hvad har det gjort ved os at ghoste, breadcrumme og superlike hinanden på kryds af tværs? Algoritmen har givet os både knald, kærlighed og vandrehistorier, men hvordan fungerer den?I dag fejrer 'Poptillægget' Tinders runde fødselsdag med et stævne-topmøde, hvor vi gør status på vores datingliv på og uden for den lille flammeapp. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 2, 2022 • 46min
Pastatillægget: Hvordan blev fattigmands-spisen det ultimative tegn på hedonisme og kulturel klasse?
I ugens afsnit af Poptillægget kigger vi nærmere på... pastaaaa. Instagram og Københavns madscene og gadebillede er fyldt med Italiens-fetichister, der spiser pasta, pizze og fisk på dåse mens de sidder ved rødternede duge eller på hvide plastic-stole. Hvad vil vi dog vise med denne hedonistiske pasta-performance om?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 26, 2022 • 48min
Sextillægget: Er vi blevet for sexpositive i feminismens navn?
Sex fylder i popkulturen. Meget indhold på nettet, filmene, serierne og musikken handler om sex, men samtidig peger undersøgelser på, at især unge mennesker har mindre sex end tidligere. Hvordan hænger det sammen?Det undersøger Poptillægget sammen med billedkunstner Maja Malou Lyse. Vi diskuterer, om vi i øjeblikket ser en modbevægelse efter mange år, hvor sexpositivismen er stormet frem, og den seksualiserede selvfremstilling er blevet fejret. For måske har nutidens feminisme alligevel glemt helt at have styr på den der sex? Mange andre spørgsmål dukker op i ugens afsnit af Poptillægget. Hvorfor er det altid kvindens krop, der skal klædes af eller dækkes til? Kvindens krop, som altid er lærred for enhver tids tilgang til sex? Kvindens krop, som altid er i centrum for begær, politik og frihed? Lyt med! See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 19, 2022 • 54min
»Begæret står i centrum for alle Baz Luhrmanns film«
Elvis Presley var den rigtige konge af rock'n'roll, og i denne uge er det 45 år siden, han døde, 42 år gammel. Baz Luhrmann er til gengæld kongen af film-musicals, og om lidt fylder han 60 år. Det fejrer han med sin seneste slorslåede film om netop Elvis Presley. Filmen har hærget internettet og biografer denne sommer. Vi lod os hærge med, satte os i salen og så på to en halv timers rockopera af en film. Austin Butler spiller Elvis Presley, så det sitrer helt ud i fingerspidserne, og man får lyst til at tage en lang lur på hans læber. Som altid med Baz Lurhmann kommer man igennem storhed og fald, liv og død, kærlighed og stoffer. I dag undersøger vi, hvad det er, den australske filminstruktør kan. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 12, 2022 • 1h 5min
Beyoncé-tillægget: Vi nørder sommerens største popkulturelle begivenhed
Poptillægget er tilbage fra sommerferie, lige i tide til at nørde, hylde og dissekere sommerens største popkulturelle begivenhed: Beyonces syvende studiealbum 'Renaissance'. Lyt med, når vi trænger dybt ind i Beyoncés nye dansefest af et album ’Renaissance’, der landede 29. juli, og som bliver rost, skaber debat og kalder på kultur og musikhistorisk granskning, når det trækker på tidlig 90’er-house, funk, disco og ikke mindst 70’ernes queerkultur og dragball-scene i New York. Velkommen til Beyoncé-tillægget. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 24, 2022 • 51min
Popkulturen er besat af fertilitet: Hvad vil frugtbarheden os?
Må man stjæle sin ekskærestes sæd og gøre sig selv gravid? Under ingen omstændigheder. Kan der komme en god tv-serie ud af det plot? Tilsyneladende ja. Det er i hvert fald opskriften på ‘Skruk’, sidste nye og velanmeldte skud på den danske Netflix-stamme. En moderne romantisk arbejdspladskomedie med evigt fænomenale Josefine Park i hovedrollen som fertilitetslægen Nana. Nana, som er så god til sit arbejde, Nana, som sørger for, at folk spytter babyer ud. Og Nana, som altså allerede i første afsnit af den nye serie gør sig selv gravid efter lukketid. En af serieskaberne, Amalie Næsby Fick, har selv udtalt, at der lige nu er en 'fertilitetstsunami' i dansk kultur. Serier, bøger og film står i kø for at fortælle os om dette specifikke hjørne af forældreskabet. 'Poptillægget' vil gerne surfe med på bølgen. Så vi smider kulturen op i bøjlerne og laver det helt store tjek. Hvad vil frugtbarheden os? Det finder vi ud af.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 16, 2022 • 48min
Filmen 'Verden værste menneske' spidder en hel generation: Hvordan finder man ud af, hvem man er, når man kan få det hele?
I denne uge handler det om oscarnominerede 'Verdens værste menneske', seneste film af den norske stjerneinstruktør Joachim Trier. Filmen er en skandinavisk indie-romcom, der kærligt spidder generationen, der kan få det hele, men ikke kan vælge.Guderne og vores instagram-feeds vil vide, at eksistentielle kriser, fremtidsangst og nutidslammelse ofte er, hvad menneskelivet er lavet af, især når 30-årskrisen begynder at banke på døren. I 'Verdens værste menneske' undersøger den norske instruktør-darling Joachim Trier de mange små dramaer, der udspiller sig, mens man går igennem ungdomskriserne og træder over tærsklen til voksenlivet. Vi følger Julia, der er i slutningen af 20'erne og har en umanerlig trang til at smage på alt. Hun tonser gennem diverse uddannelser, mænd og jobs, men løber hurtigt videre, så snart hun opdager en ny smag, der byder sig til. For hvordan finder man ud af, hvad man skal, når man kan få alt? Livets voksenvalg kan føles lammende.Filmen imponerede kritikerstanden ved sidste års Cannes-festival og er netop nu biografaktuel i Danmark. Filmen er tredje værk i Triers Oslo-trilogi, der også tæller 'Reprise' og 'Oslo 31. august'.I dag i Poptillægget skal vi slubre melankolsk skandi-indie-romcom i os og se nærmere på, hvem manden bag den eksistentielle Oslo-trilogi er, og hvad han egentlig ønsker at sige til os, når grinene, romantikken, forvirringen og skønheden har lagt sig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 10, 2022 • 48min
Årets sommerlæsning: Essays om sex, digte om røde glenter og romaner om Sylvia Plath
Sommeren er på vej, om lidt er det årets længste dag. Solen er vores fælles læselampe, men hvilke bøger skal vi have med ind og ud i ferien?Hvad skal vi læse på stranden mellem dukkerter? Hvad skal vi sætte os i havens svale hjørne med? Sommerferien er en tid til både lethed og fordybelse. Vi vil have det hele.Derfor går der endnu en gang bogpusher i Poptillægget, vi giver dig alt det, du ikke ved, du vil læse. Vi serverer digte, romaner og faglitteratur på nye og gamle flasker.Og så drømmer vi fremad, kaster vores litterære ønsker i fontænen og krydser fingre for at lukke hullerne i den kollektive bogreol. Så sæt et æseløre og puds læsebrillerne, det er sommerbog-tid. Panelets anbefalinger:Eva anbefalede: ’Ikke at dø’ af Anne Boyer ’Ting jeg ikke vil vide’ af Deborah Levy Olga anbefalede: ’Væggen’ af Marlen Haushofer ’Bøgetid’ af Nanna Storr-Hansen Antologien ’Natural History of Books: A Messy History of Women in Printing’ Line anbefalede: ’Når vi ikke længere forstår verden’ af Benjamin Labatut ’Eufori’ af Elin Cullhed ’The Right to Sex’ af Amia Srinivasan Felix anbefalede: ’Sapfo’ Gendigtet af Mette Moestrup og Mette Christiansen ’Om udregning af rumfang’ af Solvej Balle See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 2, 2022 • 50min
Johnny Depp vs. Amber Heard: »Sagen kommer til at få konsekvenser for ofre for partnervold«
Der er faldet dom i retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard. Men den juridske dom er det mindste af det hele. For hvorfor har hele verden fulgt med i den grimme sag mellem to ekspartnere? Hvad fortæller den os om #Metoo, kulturkampe og fløjpolitik? Og hvordan kommer den til at have konsekvenser for ofre for partnervold? Vi gransker sagen her.See omnystudio.com/listener for privacy information.


