Poptillægget

Politiken
undefined
Feb 24, 2023 • 1h 11min

Dommedagspoeten Caroline Polachek

I denne uges Poptillæg folder vi musikfænomenet Caroline Polachek ud. Hendes mest populære nummer har 80 millioner streams på Spotify ,og hun er godt i gang med at tryllebinde verden. Caroline Polachek bliver kaldt vor tids Kate Bush, og med sin elver-agtige stemme, sange om kaos og kærlighed er hun blevet soundtracket til vores tid. I mandags spillede hun en udsolgt koncert i Danmark, og i sidste uge udkom hendes andet album ’Desire, I Want To Turn Into You’.Vi kigger i hendes bagkatalog og lytter til, hvem hun var, før hun begyndte at udgive musik under navnet Caroline Polachek, og vi snakker om hele hendes univers. Lyt med. Vært: Lucia OdoomProducer: Sille WestphalGæster: Mads Axelsen og Felix Thorsen KatzenelsonSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Feb 10, 2023 • 58min

Popkulturen kan hele dine venskabs-breakups

Det vælter ud med værker om venskabsbreakups, og det tolker vi som, at der er brug for, at vi ophøjer venskabets betydning i vores liv. Vi mangler et sprog for de forliste venskaber, og det sprog er begyndt at dukke op i film som den Oscar-nominerede film ’Banshees of Inisherin’, Ia Genbergs prisvindende roman ’Detaljerne’ og Dolly Aldertons inderlige tv-serie version af bogen ’Everything I know about love’. Vi dykker ned i de tre værker og lader dem sætte ord på venskabets mange facetter. Hvordan slår man op med en ven? Hvorfor? Hvad sker der, når grænserne for venskabet udviskes, og man pludselig kysser sin veninde - hvad er man så? Vi søger også indad i os selv og taler om, hvorfor venskabsbreakups er så vigtige at tage alvorligt, og hvorfor venskaber i det hele taget fylder så meget i popkulturen - både kærligheden men også sorgen, der kan følge med dem.Vi har også spurgt jer lyttere om jeres oplevelser med venskabsbreakups og læser dem op løbende. Dog ikke dem alle, da vi har modtaget overvældende mange. Og tusind tak for dem. Vært: Lucia OdoomPanel: Johanne Schwensen, psykolog med speciale i venskaberLinnea Maja Ernst, kulturjournalist på Weekendavisen(Og Lucias veninder <3 ) Producer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Feb 3, 2023 • 1h 5min

Det skal du høre, se og tale om for at komme gennem vinteren

Februar er lyset for enden af den meget lange januar-tunnel, som vi har famlet os igennem i noget, der føles som verdens længste måned. Solen begynder at titte frem og himlen kan endda finde på at være blå, men det er stadig iskoldt, så vi sammenstrikker en varm og venlig care-package, svøber et kludetæppe af popkultur til jer med alt fra serier og bøger til podcasts og varme samtaleemner. Der er bøger om hjertesorg og venskaber, franske serier, nostalgiske sange og samtaler om nepo-babies. Her er Poptillæggets popkulturelle care-package.Anbefalinger:Sigrid:’Nu flyver Anton’ af Björk, som kun kan ses på YouTube’Simpel lidenskab’ af Annie Ernaux’Bluets’ af Maggie Nelson (begge til hjertesorger)’Slow days, fast company’ af Eve Babitz’Besat af en drøm’, DRFulvia: Luedji Luna: ’Bom mesmo é estar debaixo d’água’ (album og visuel album)’Leas Syv Liv’ på NetflixAudre Lorde, ’Your Silence Will Not Protect You’ (side 22-30; Uses of The Erotic: The Erotic as Power)’Everything is Fine’ Podcast’Still Processing’ PodcastLine: ’The Instrumentalist’, NY Review of Books, Zadie Smith ’All the Beauty and the Bloodshed’, om Nan Goldin, Laura Poitras ’You’re Wrong About’, sæson , Avery Truffelman  ’Når man har kvajet sig’, Omsen og Momsen ’My Sweet Lord’, George HarrisonLucia:’Free Period’, Sasha Spielberg ’How to build a happy life’, The Atlantic, selfhelp podcastSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Jan 27, 2023 • 1h 12min

Hævntillægget: Mixtape med alle de bedste sange om hævn

Alle går rundt og hævner sig. Taylor Swift, Miley Cyrus, Shakira og Lana del Rey er nogle af de seneste eksempler på, at hævnen hersker og at vedkende sig de forsmåede følelser er i høj kurs. I denne anledning sammenstrikker Poptillægget et mixtape af nogle af musikhistoriens mest bitre og hævngerrige sange.Panel: Josefine Winding og Mads AxelsenVært:Lucia OdoomProducer: Sille Westphal See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Jan 20, 2023 • 50min

#2- Miniserie om Ana Mendieta: Hendes død splitter stadig kunstverdenen årtier senere. Var det selvmord eller drab?

Her er andet afsnit, hvor vi taler om hendes forhold til partneren Carl André, de mystiske omstændigheder, der omgiver hendes død og det interne hykleri i kunstverdenen, som hendes død, stadig, flere årtier senere, afslører. Gæster:Sidsel Ana Welden, forfatter og billedkunstnerMathias Kryger, kunstkritiker og kuratorVært: Lucia OdoomProducer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Jan 13, 2023 • 57min

#1: Ana Mendietas liv, kunst og mystiske død

Den cubanske kunstner Ana Mendieta brugte både kroppen og jorden som sit lærred. Hendes kunst viste en dyb symbiose mellem kroppen og jorden, nogle værker lignede naturfænomener: vulkaner, træer, sten, jord og vand, mens andre kunne være gerningssteder med titler som ’rape scene’.Nogle af de værker har på forunderlig vis en forbindelse til hendes alt for tidlige død. De kan nærmest føles profetiske. Ana Mendieta døde under mystiske omstændigheder som kun 36 årig, og i en meget omdiskuteret true crime-podcast, 'Death of an Artist', dykker kunstkurator Helen Molesworth ned i Ana Mendietas liv, død og spektakulære værker og sætter spørgsmålstegn ved, om hendes dødsfald var en ulykke, et selvmord eller et decideret drab begået af hendes eksmand, den anerkendte minimalist og kunstner, Carl André.Vi portrætterer Ana Mendieta liv og død i to afsnit. Her kommer det første: Portrættet af Ana Mendieta, hendes liv, kunst og eftermæle.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Dec 30, 2022 • 1h 5min

Årets bedste sange og albums

Poptillægget allierer sig i dette afsnit med musikanmelder Pernille Jensen og musikredaktør Simon Lund, også værter på podcasten ’Musikmakker’, når årets bedste sange og albums skal kåres. De både dansevenlige, eftertænksomme, overraskende, kontrære, cool og kærlige. See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Dec 23, 2022 • 1h

Vi sender jer hjem til jul med popkulturel jule-terapi

Det er jul og tid til at drage hjemad og møde de gode gamle roller, man træder ind i, så snart familien er samlet.Det er jul og tid til at pynte på sig selv og feje ind under gulvtæppet, hvordan det i virkeligheden går.Det er jul, og vi skal hygge os og mødes, men vi mangler og savner altid nogen.I ugens podcast tager vi en dyb indånding og sender jer hjem til jul med popkulturel jule-terapi og svarer også på jeres jule-dilemmaer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Dec 16, 2022 • 1h 10min

Internettet koger over i teorier om 'The White Lotus', og Poptillægget koger med

I denne uge taler vi om serien, der spiller os alle sammen ud imod hinanden, nemlig ’The White Lotus’. Serien der forsøger at få os til tale om alt det, vi ikke tør tale om.Gæster:Bodil Skovgaard, kritiker ved Dagbladet InformationNaima Yasin, sekretariatsleder hos SAGA og podcastvært på ’A Seat At The Table’Esben Weile Kjær, billedkunstnerVært: Lucia OdoomProducer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Dec 9, 2022 • 1h 6min

Tina Turner synger alle kærlighedens nuancer og viser både muskler og blå mærker

Tina Turner har været alle steder: i Hollywood-film, på hitlisterne og på stadions. På alles læber med det lidt irriterende kaldenavn rockmama, der pegede på hendes modne alder.»Men Tina Turner indeholder et lys og en styrke, som denne mørke tid kalder på«, siger vært Lucia Odoom.Vi tegner også et portræt af en dansk kvindelig musiker, der har været stærkt inspireret af Tina Turner, nemlig Iris Gold. Ugens podcast handler om to kvinder, der i hver deres tid forsøger at få jorden til at skælve.Vi taler om, hvordan det er at være en kvindelig persona i rampelyset, om at have mommy issues og daddy issues, musikbranchens mandsdominerede kultur, om hvordan man kan miste sig selv i strålerne, og hvordan man faktisk selv kan bestemme, hvordan man stråler bedst.See omnystudio.com/listener for privacy information.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app