

Borgerlig Tabloid
B.T.
B.T.s debatredaktion sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Debatredaktør Joachim B. Olsen skaber den borgerlige debat sammen med en gæst med indflydelse og noget på spil.
Episodes
Mentioned books

Sep 3, 2025 • 27min
Martin Ågerup lancerer spritny organisation: Vi vil være større end de fleste partier!
"Skattebetalerne" – det er navnet på en spritny organisation, som den tidligere direktør i den borgerlige tænketank CEPOS, Martin Ågerup, i dag lancerer. Skattebetalerne har fem målsætninger, der alle handler om at varetage skatteborgernes interesser. Tænk på det som Ældresagen – bare for os, der betaler skat. Genialt? Det er tæt på, ifølge Joachim B. Olsen, der i dagens afsnit får en grundig indføring i projektet. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Martin Ågerup, tidligere direktør i CEPOS og medstifter af interesseorganisationen ‘Skattebetalerne’ Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 1, 2025 • 33min
Hvad skal vi egentlig mene om regeringens finanslov?
Farvel og tak til bogmomsen og afgiften på chokolade og kaffe, fradrag på motion, flere pædagoger, tilskud til de danske cirkusser – og meget mere. Regeringens udspil til en finanslov er fyldt med ‘gaver’ til danskerne. Sådan får de det i hvert fald selv til at lyde. Men hvem har egentlig efterspurgt, at momsen på bøger afskaffes, når det er momsen på almindelige fødevarer, der gør det dyrt at være dansker? Hvorfor vil regeringen kun afskaffe elafgiften i to år? Og hvorfor sænker de ikke bare skatten i stedet for at regulere enkelte afgifter og indføre flere bøvlede fradrag? Det spørger vi Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, om i dagens afsnit. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører fra Socialdemokratiet Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 29, 2025 • 49min
Pernille Rosenkrantz-Theil: ‘Jeg bliver sindssyg!’
Det vælter ud med forslag fra den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i København, tidligere S-minister Pernille Rosenkrantz-Theil. Metro til Brønshøj, ‘gratis’ hentning af børn, flere parkeringspladser? Og ingen brugerbetaling på børnehaver og vuggestuer. Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, og presset på Pernilles skuldre er massivt. Det er nemlig hende, der skal forhindre, at Socialdemokratiet mister overborgmesterposten for første gang i over 100 år.I dagens to afsnit dykker vi ned i hendes forslag – ét ad gangen – og stiller de spørgsmål, hun indtil videre ikke har kunnet svare klart på. For noget af det kan - under de rigtige omstændigheder - faktisk blive god borgerlig politik. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 27, 2025 • 32min
Er det en joke, Martin Lidegaard!?
“Hvis det var første april, så havde jeg nok troet, at det var en aprilsnar.” Sådan lød reaktionen fra Mette Frederiksen, da hun hørte, at De Radikale til deres sommergruppemøde i sidste uge meldte ud, at de vil hæve prisen på oksekød. Og vi må indrømme, at vi tænkte det samme. I studiet i dag er derfor partiets politiske leder, Martin Lidegaard, der skal svare på, om de blot er ude på at pisse vælgerne af så meget som overhovedet muligt - eller hvorfor de ønsker at hæve prisen på oksekød, når den aldrig har været højere. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Martin Lidegaard, politisk leder af Det Radikale Venstre Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 25, 2025 • 35min
Bertel Haarder sparker til udlændingedebat: ‘You ain't seen nothing yet’
Han har været minister i over 20 år. I en del af de år var han Danmarks første integrationsminister. I dag indrømmer Bertel Haarder, at han – og mange andre fra samme generation – har været for naive på udlændingeområdet. I dagens afsnit fortæller Bertel om sine erkendelser, forudsigelser og hvad han mener, at vi bør gøre bedre i fremtiden, når det kommer til dansk udlændingepolitik. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Bertel Haarder, tidligere medlem af Folketinget for Venstre gennem 42 år, forfatter, foredragsholder og debattør Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 22, 2025 • 36min
Studerende: ‘Mette Fs bederumssnak er islamofobisk symbolpolitik!’
Mette Frederiksens krig mod bederummene på de danske universiteter er “politisk topstyring og islamofobisk symbolpolitik”. Sådan lyder det nu fra Studenterrådet på Københavns Universitet. I et skriv i Uniavisen kritiserer de statsministeren og Socialdemokratiets bederumssnak i skarpe vendinger. I dagens afsnit diskuterer en repræsentant fra Studenterrådet med Socialdemokratiets Frederik Vad, der - ikke overraskende - bestemt ikke er enig med Studenterrådet. Han beskylder modsat dem for at lukke øjnene for åbenlys social kontrol. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Anton Teglbjærg, studerende og medlem af Københavns Universitets Studenterråd Frederik Vad, integrationsordfører for Socialdemokratiet. Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 20, 2025 • 34min
Hvorfor skal vi kaste 30 millarder efter Ørsted!?
30 milliarder. Eller det, der svarer til 5.600 kr. for hver eneste voksen dansker. Det er så mange penge, regeringen nu har besluttet at skyde ind i havvindmølle-virksomheden Ørsted, som staten ejer 50,1 procent af. Endnu en statsejet virksomhed, som klarer sig dårligt og som skatteborgerne nu skal skyde flere penge ind i, tænker du måske. Så hvorfor er det en god ide? Det skal Socialdemokratiets finansordfører forsvare i dagen afsnit, hvor han er i debat med De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet Rasmus Jarlov, finansordfører for De Konservative Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 18, 2025 • 30min
Tidligere politichef med 'vildt' forslag: Staten skal sælge stofferne
Den danske stat skal have monopol på at sælge narkotika. Sådan lyder et forslag fra en nu pensioneret chefpolitiinspektør. I fire årtier har Claus Hilborg været vidne til en forgæves kamp mod narkotika i Danmark, og nu har han fået nok. I dagens afsnit spørger vi, hvorfor han mener, at en legalisering af narkotika og et statsmonopol på at sælge det, er den bedste løsning på det stigende narkoproblem. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Claus Hilborg, pensioneret chefpolitiinspektør Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 15, 2025 • 39min
Støjberg svarer igen: Hun tager fejl i alt!
“Nørrebro er en sort plet på Danmarkskortet.” Med en video med det budskab har Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, sparket gang i en debat om Nørrebro, indvandring og mislykket integration. I fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid rasede De Radikales Samira Nawa mod Støjbergs budskab. I dagens afsnit svarer Støjberg igen, når vi presser hende på, hvad hun vil gøre for at løse de problemer, hun råber op om. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 13, 2025 • 38min
Stephanie Lose vs. Bager-John: Det er et cirkus!
Forestil dig to kanelsnegle. Der er brun glasur på begge to. Og det er praktisk talt umuligt at kende forskel på dem. Men det er forskel. Den ene indeholder glasur, hvor kakaoen udgør 5 procent. Den anden indeholder glasur, hvor kakaoen udgør 6 procent. Den første snegl skal bageren ikke betale chokoladeafgift af. Det skal han af den anden. Sådan lyder ét eksempel på, hvordan den danske chokoladeafgift gør livet ualmindeligt besværligt for eksempelvis danske bagere! Så hvorfor afskaffer vi den ikke? B.T. har de seneste par uger sat fokus på de fødevareafgifter, der presser prisen op på dine og mine fødevarer - og som er et bureaukratisk helvede for de danske erhvervsdrivende. Og i dagens afsnit tapper vi ind i afgiftsjunglen med to, der - på godt og ondt - kender den rigtig godt. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Stephanie Lose, økonomiminister John Jønsson, bager, formand for foreningen Bager- og Konditormestre i Danmark og indehaver af Johns Kagehus i Kastrup. Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.


