Kontrast

Kontrast.dk
undefined
May 15, 2025 • 50min

Jeg tror ikke på integration

Den iranske indvandrerkvinde Roya Moore har opgivet troen på, at muslimer vil integrere sig i Danmark. Det går den forkerte vej, fortæller hun. Flere og flere bliver religiøse. Flere og flere forkaster frihedstanken og foretrækker den islamiske kollektive tilværelse adskilt fra det danske samfund. Kløften mellem deres værdier og vores er for stor, mener hun.
undefined
May 8, 2025 • 40min

Utålige på ophold

Hvor bliver løsningen af? Problemet med afviste og udviste udlændinge på tålt ophold har været diskuteret i årtier, men ingen politikere har hidtil evnet hverken at få dem ud af landet eller væk fra gaderne. I dag sidder de på Kærshovedgaard. Engang skulle de sendes til en øde ø. Det blev ikke til noget. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Danmarksdemokraternes ordfører Betina Kastberg om, hvorfor politikerne skubber aben rundt i stedet for at løse problemet.
undefined
May 7, 2025 • 55min

Myten om det anti-nazistiske Danmark

Konsensus og skyklapper prægede Danmark under besættelsen og også de historikere, der skulle fortælle de opvoksende generationer om 'de fem forbandede år'. Danskerne har levet i en historisk anormalitet siden 1864 på afstand af krig og elendighed. Der er tale om held parret med velstand, som har disponeret os for eftergivenhed, konsensus og skyklapper. Dagens Slyngelstue handler om i anledning af 80-årsdagen for befrielsen i 1945, hvordan vi kom til at leve i et tilsyneladende evigt Korsbæk.
undefined
Apr 30, 2025 • 44min

Kan den blå opposition bremse islamiseringen

Der er bevægelse i udlændingepolitikken. Både LA og K er nu parate til et begyndende opgør med konventionerne. Men er det nok, er det troværdigt, har de forstået dybden af den muslimske indvandrings problem for fædrelandet? Lars Kaaber og Andreas Karker følger op på sidste uges udgave af podcasten og taler med DF's udlændingeordfører Mikkel Bjørn Sørensen.
undefined
Apr 25, 2025 • 53min

Trump gør det fremragende i Mellemøsten

USA har indledt direkte forhandlinger med præstestyret for at få bremset Irans atomprogram. Det muslimske broderskab svækkes overalt, og endemålet om normalisering mellem de arabiske stater og Israel ser efter magtskiftet i USA ikke længere lige så svært ud. Imens sidder EU og de europæiske ledere med en monokel og kan ikke se ud over deres egen næsetip. Lyt til Naser Khaders analyse af situationen i Mellemøsten med kilder og vikler, der aldrig når de danske medier.
undefined
Apr 24, 2025 • 58min

Til kamp mod konventionerne

Ud af konventionerne og fri af den europæiske menneskerettighedsdomstols kløer. Det er opskriften i Liberal Alliances nye udlændingeudspil. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med LA’s udlændingeordfører Steffen Larsen. Kan det blive virkelighed, eller ryger ambitionerne tilbage i skrivebordsskuffen?
undefined
Apr 9, 2025 • 36min

Pengetræet visner

Politikerne er på vej til at tømme kassen og låne sig til resten i stedet for at spare andre steder, så forsvaret kan blive styrket. Den bedrøvelige og kortsigtede tilgang bakkes op af et flertal af danskere, som pure nægter at betale for sikkerhed med velfærd. Andreas Karker og Lars Kaaber taler med økonomen Otto Brøns Petersen om det holdbare og uholdbare i økonomien bag oprustningen.
undefined
Apr 3, 2025 • 41min

Muslimske alliancer holder Hamas i live

Vi skal på rejse til Arabien. Kom med Naser Khader helt ud i de arabiske gader og stræder. Vi søger tættere på for bedre at forstå. Forstå Mellemøsten og den muslimske verden, dets folk og dets magthavere. Hvorfor er Hamas ikke for længst er fjernet fra jordens overflade. De har fået læsterlige klø, deres venner i præstestyret er svækket - hvem holder Hamas i live?
undefined
Apr 2, 2025 • 48min

Liberal Alliance mangler et våben mod Mette Frederiksen

Liberal Alliance har holdt et vellykket landsmøde med gode taler, god stemning og optimisme. Partiet ligger til fremgang, men fremgangen er på de andre blå partiers regning. LA trækker ingen vælgere over midten fra Socialdemokratiet, og er dermed ikke en reel trussel mod Mette Frederiksens genvalg. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance.
undefined
Mar 27, 2025 • 41min

Danske medier er Hamas' forlængede mediearm

Danske medier lider af et Gulliver-kompleks, når de dækker Israel og krigen i Gaza. De tror fejlagtigt, at Israel er stor, mægtig og samlet, og at palæstinenserne er lilleputagtige ofre, som det evig og altid er synd for. Men lilleputterne slår fra sig, og massakren den 7. oktober i fjor har skærpet alting. Også den énsidige dækning i DR, Berlingske, Jyllands-Posten, Information osv.   Slyngelstuen er tilbage, denne gang gælder det dækningen af krigen i Gaza heraf i danske konsensusmedier i anledning af den nye israelske offensiv. Det sker i selskab med de to stamgæster historiker Bent Blüdnikow og journalist og murerarbejdsmand Jannich Kofoed. Jannich Kofoed anbefaler to alternative nyhedskilder til forståelse af den mangeårige konflikt. Den ene er Haviv Rettig Gur, journalist på The Times of Israel. Du kan få en introduktion til Gur og til Israel i dette Utube- interview med den amerikanske journalist Bari Weiss. Den anden er Dan Senors podcast Call Me Back med en lang række aktuelle, analytiske gæster, pt. 329 episoder. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app