TechTopia

Ingeniørforeningen, IDA
undefined
Jun 10, 2024 • 1h 5min

Techtopia 330: Internettets vej til danskerne

Internettet er nu en integreret del af danskernes hverdag, men det har ikke altid været sådan. En ny bog fortæller historien bag .dk-domænet fra internettets tidlige dage, hvor nettet var nørdernes wild west til vor tid med world wide web som en etableret infrastruktur. Techtopia har interviewet dem, der var med, og de var fulde af røverhistorier. Medvirkende: Jakob Bring Truelsen, direktør DIFO og .dk Poul-Henning Kamp, internetpionér Thomas Madsen-Mygdal, internetiværksætter Mette Lundberg, forperson, DIFO og .dk Link: .dk: punktum.dk
undefined
Jun 3, 2024 • 42min

Techtopia 329: AI styret robot er mester i cirkulær økonomi

Start-up virksomheden New Retex i Bjerringbro har bygget en AI-styret robot til sortering af tekstil affald. Robotanlægget har været i drift i under et år og håndterer 30-40 tons brugte, slidte og ødelagte tekstiler om ugen. Ved hjælp af sensorer, fotos og kunstig intelligens bliver tekstilerne sorteret efter blandt andet farve og materiale, så det kan blive solgt til tekstilindustrien og vende tilbage til forbrugerne, som nyt bæredygtigt tøj eller andre tekstilmaterialer. Medvirkende: Maiken Lydholm, global project engineer, New Retex Andreas production development engineer, New Retex Link: New Retex https://newretex.dk
undefined
May 27, 2024 • 35min

Techtopia 328: Hvor stor er cybertruslen mod Danmark?

Vi lever i en tid med hybridkrig, en blanding af krig på internettet og fysisk krig. Vi får hele tiden advarsler om cybertrusler. Både som virksomheder og privatpersoner skal vi passe ekstra meget på, hvad vi egentlig gør på internettet, og vi skal passe på vores IT -systemer, så de ikke bliver infiltreret af fremmede magter, hackere, cyberterrorister eller cyberaktivister. Hvor stor er truslen, og hvad er det for en form for trussel, vi oplever lige for tiden? Cybertruslen informerer om sandsynligheden for forsøg på angreb, men cybertruslen siger ikke noget om, hvor sandsynligt det er, at et angrebsforsøg vil lykkes, eller hvor stor en konsekvens et succesfuldt angreb vil have. Det er alt sammen noget, man har med i sin risikovalidering. Cybertruslen forandrer sig hele tiden, og denne udgave af Techtopia er optaget den 8. maj 2024. Så når du hører den, kan cybertruslen meget vel have ændret sig. Derfor skal du checke hjemmesiden hos Center for Cybersikkerhed. https://www.cfcs.dk/da/ Medvirkende: Thomas Flarup, chef, Center for Cybersikkerhed
undefined
May 13, 2024 • 33min

Techtopia 327: Dansk AI center jubler

På pionercentret for AI i København er direktøren begejstret over Gefion - AI supercomputeren, som snart står klar i Danmark. Danske forskere har længe efterspurgt mere computerkraft til brug af AI. Med Gefion er deres bøn blevet hørt. En anden vigtig detalje er, at danske forskere ikke længere skal købe sig adgang til udenlandsk regnekraft, hvilket betyder, at man nu kan bruge offentlige danske data i overensstemmelse med EU's GDPR regler. På den måde kan man skræddersy danske AI projekter fremfor at skulle fifle rundt med systemer trænet på udenlandske datasæt. Hør direktør i Pioneer Centre for Artificial Intelligence Serge Belongie fortælle. Link: Pioneer Centre for Artificial Intelligence https://www.aicentre.dk
undefined
May 6, 2024 • 35min

Techtopia 326: Supercomputeren Gefion gør Danmark førende på AI

Inden udgangen af dette år har Danmark Europas største AI-supercomputer. Den er allerede døbt Gefion og skal hjælpe danske forskere med at bruge AI i deres projekter. Computerkraften leveres af techgiganten Nvidia, der har valgt at arbejde sammen med Novo Nordisk Fonden om projektet. Blandt andet fordi fonden også står bag en milliardinvestering i udviklingen af en dansk kvantecomputer. Novo Nordisk Fonden betaler de 600 af de 700 millioner kroner, som Gefion koster at etablere. Bag investeringen står vicepræsident i fonden Lene Oddershede, som også står i spidsen for fondens projekt med kvantecomputere. Lene Oddershede medvirkede i Techtopias serie om kvantecomputere i 2023, og nu investerer hun et meget stort beløb i den anden af tidens mest omtalte teknologier, så vi fik igen en interviewaftale i kalenderen, så hun kunne fortælle om hvad Gefion er.Links:Gefion https://novonordiskfonden.dk/en/news/denmark-to-build-one-of-the-worlds-most-powerful-ai-supercomputers-accelerating-solutions-to-societal-challenges/H100 - Grace Hopper https://www.nvidia.com/en-gb/data-center/h100/Techtopia om kvantecomputere: https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2023/techtopia-286-bohr-20-kvantecomputer-skal-designe-ny-medicin
undefined
Apr 29, 2024 • 51min

Techtopia 325: Hybridkrigen truer vores demokrati

I skyggen af Ruslands konflikt med Ukraine er der opstået nye perspektiver og stemmer, som udfordrer liberale samfund. I en tid med krig er ytringsfriheden og informationsfriheden under pres, og fjendtlige aktører arbejder aktivt på at skabe uro, underminere politisk beslutningstagning og svække den vestlige verden som helhed. Den informationskrig, der udspiller sig, kræver derfor en ny tilgang til samfundssikkerhed og evnen til at modstå og komme styrket ud af udfordringerne. Det mener, André Ken Jakobsson, adjunkt ved Center for War Studies på SDU. Han er gæst i Techtopia. Link: https://www.diis.dk/publikationer/nye-oejne-oerer-stemmer
undefined
Apr 22, 2024 • 30min

Techtopia 324: Ugens tilbud: VR meditation

Smartphonen er måske tidens mest udskældte men også det mest udbredte apparat. Så tænk nu hvis vi i stedet for at doomscrolle os igennem timers videoskrammel kunne bruge telefonen til at slappe af, skrue ned for stress og opnå indsigt i os selv og vores mentale velvære. Den danske startup Completion VR tilbyder virtuelle universer af uendelighed, som man kan besøge på sin smartphone flere gange dagligt, når virkeligheden presser sig på. Techtopia checker ind i uendeligheden sammen med firmaets stifter Andreas Christiansen. Link: https://www.completion.one
undefined
Apr 15, 2024 • 46min

Techtopia 323: Civile startups omstiller til krig

Krig er ikke en god ting. Men krig kan være god forretning. Og krig kan skabe innovation. Og det er, hvad der sker i Ukraine lige nu. Vi har set droner ødelægge russiske kampvogne og sænke russiske krigsskibe i Sortehavet. Det er teknologi skabt af nød og i hastværk. Ofte af de mange tech startups som Ukraine huser. Den amerikanske startup guru Eric Ries skrev i sin bog THE LEAN START-UP for et årti siden, at "En start-up er et eller flere menneskers forsøg på at skabe noget nyt i et klima af ekstrem usikkerhed."  Citatet stammer ikke fra krig, men det passer godt på de ukrainske tech startups, som de sidste par år har omlagt derer forretning fra civil tech til slagmarkstech. I Eric Ries’ terminologi har de lavet en pivot - en afgørende forandring i deres forretning for at tilpasse sig markedet. Vi møder sådan en ukrainsk startup, og vi hører om, hvorfor danske tech startups interesserer sig for Ukraine og mulighederne for at hjælpe i kampen mod Rusland samt skabe innovation og forretning. Medvirkende: Esben Gadsbøll, formand Danish Tech Startups  https://techstartup.dk Mischa fra Himera, der lige har fået en investering på 525.000 USD. De laver walkie-talkies, som bliver brugt af lidt over 2.000 soldater ved fronten.https://himeratech.com/en https://www.janes.com/defence-news/news-detail/ukraine-conflict-ukraine-develops-jam-resistant-radio
undefined
Apr 8, 2024 • 49min

Techtopia 322: Fransk techambassadør: Sociale medier truer demokratiet

Danmark banede vejen ved at udnævne verdens første tech-ambassadør i 2017, efterfulgt af Frankrig året efter med Henri Verdier.Hans professionelle rolle spænder bredt over teknologi, innovation, handel, kultur, og EU's regulering af konkurrence og etik, hvilket placerer ham i skæringspunktet mellem diplomat og minister.Han er også forfatter til bogen "The Business of Hate”, hvor han drøfter overgangen fra internettet som et paradis for ytringsfrihed til en arena for falske nyheder og polarisering.  Henri Verdier undersøger sociale mediers indvirkning på kultur og offentlig debat, herunder misinformation. Techtopia tager diskussionen op med Henri Verdier live fra den franske ambassade. Vi diskuterer de udfordringer demokratiet står over for med misinformation, filterbobler og generativ AI, især op til årets valg i store demokratier, hvor fire millarder mennesker skal til stemmeurnerne. 
undefined
Mar 25, 2024 • 45min

Techtopia 321: Techgiganternes kamp mod misinformation

Google, Meta og TikTok er på besøg i studiet for at fortælle om deres kamp mod misinformation på deres platforme. En nylig befolkningsundersøgelse gav dem både skylden for spredning af misinformation samt ansvaret for at stoppe det, men samtidig var tilliden til dem meget lav. Så hvad gør de? Debatten er vigtig lige nu, fordi fire milliarder mennesker går til valg verden over i 2024. Samtidig buldrer generativ AI frem med kraftige værktøjer til at skabe falske fotos og videoer. Og ydermere betyder krigene i Ukraine og Mellemøsten, at der bliver produceret voldsomme mængder af manipuleret materiale på sociale medier. Medvirkende: Martin Ruby, politisk chef for Meta i Norden Jesper Vangkilde, kommunikationschef, Google i Danmark Christian Hannibal, politisk chef for TikTok i Danmark Links: Udgangspunkt for samtalen er dette citat fra ADD rapporten om misinformation: "Danskerne mener ligesom i befolkningsundersøgelsen fra 2021, at det især er tech-virksomheder og politikerne, som bærer ansvaret for at minimere de uønskede konsekvenser af digitaliseringen. Der er dog også fortsat lav tillid til, at de ansvarlige aktører er villige og kompetente til at påtage sig det nødvendige ansvar for at sikre, at digitaliseringens negative konsekvenser kan tøjles." Rapporten er her https://algoritmer.org/befolkningsundersoegelse/forside/2023-2/digitaliserings-betydning-for-demokratiet/ Techtopia lavede denne podcast om rapporten. https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2023/techtopia-318-danskerne-bekymrer-sig-om-misinformation Yderligere materiale er WEF rapport om misinformation som den største trussel lige nu https://intelligence.weforum.org/topics/a1G680000008j2FEAQ Løbende materiale fra EUs DisInfo kontor https://www.disinfo.eu. Og dette policy brief fra DIIS https://www.diis.dk/publikationer/nye-oejne-oerer-stemmer

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app