TechTopia

Ingeniørforeningen, IDA
undefined
Jul 7, 2025 • 28min

Techtopia 373: Fra Bohr til NATO

Sparrow Quantum er en dansk startup indenfor kvanteteknologi. I foråret 2025 rejste virksomheden 160 millioner kroner til investering i virksomheden. Avisoverskrifterne udråbte Sparrow Quantum til kvanteteknologiens Nvidia - firmaet hvis chips har revolutioneret AI.Sparrow Quantum har med udgangspunkt i Niels Bohr Instituttet lavet grundforskning om til forretning ved at udvikle en chip, der arbejder med fotonisk kvanteteknologi. Den er slags "lyskanon", der styrer lyset ned på til mindste lyspartikel med meget stor præcision. Det åbner døren til en hel række nye teknologier som for eksempel kvantekommunikation, der er en ny form for sikker kommunikation, som kan sikre mod at kvantecomputere i fremtiden kan bryde vores krypterede koder og information.Det gør Sparrow Quantum til en interessant virksomhed for forsvarsindustrien, og derfor har virksomheden deltaget i Udenrigsministeriets arbejde med kvanteteknologi i regi af NATO.Hør CEO Kurt Stokbro i Sparrow Quantum fortælle historien.Link:https://sparrowquantum.com/
undefined
Jun 23, 2025 • 39min

Techtopia 372: Dansk kvanteteknologi til NATO

Udenrigsministeriet har det seneste år taget initiativ til at kickstarte NATOs kvantestrategi. I maj overdrog Danmark formandskabet til Storbritannien, og kulminationen blev en konference i NATOs hovedkvarter, hvor kvantevirksomheder, embedsmænd og NATO-repræsentanter mødtes for at styrke samarbejdet om kvanteteknologi i en forsvarsmæssig kontekst.I dette første afsnit af Techtopia om kvanteteknologiens rolle i forsvaret besøger vi Udenrigsministeriet for at få indblik i den forsvarspolitiske dimension af teknologien.Medvirkende: Michael Lund Jeppesen, kontorchef, Udenrigsministeriet, Kontoret for økonomisk sikkerhedDitte Bjerregård, fungerende tech ambassadør indtil 1.6.25, UdenrigsministerietSofie Lindskov Hansen, kvanteekspert, Udenrigsministeriet
undefined
Jun 17, 2025 • 30min

Techtopia 371: Frankrig viser vejen til digital autonomi

Techtopia 371: Frankrig viser vejen til digital autonomiEuropas techbranche, politikere og offentlige sektor taler om at opnå digital autonomi. Målet er at frigøre sig fra de amerikanske techgiganter og skabe en ren europæisk, digital infrastruktur.Det involverer også et storstilet EU-projekt om etableringen af en lang række AI-fabrikker i Europa.Frankrig er førende på feltet, og derfor var det også et hot topic på den kæmpestore konference VIVA Tech i Paris i starten af juni.Techtopia var med.Medvirkende: Damien Lucas, CEO, ScalewayJensen Huang, CEO, NvidiaEmmanuel Macron, præsident, FrankrigEvan Solomon, AI og digitaliseringsminister, Canada
undefined
Jun 9, 2025 • 34min

Techtopia 370: Ukraines dronekrig

Da Ukraine for nyligt ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine for alvor har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine har droner forvandlet slagmarken radikalt. De forårsager anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. Blot lyden eller synet af en drone får infanteri og køretøjer til at søge dækning. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokratiserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.
undefined
May 26, 2025 • 43min

Techtopia 369: Hvorfor gamer vi?

Siden et af de første videospil - Tennis for Two - tonede frem med sine pixels i 1958 har der været fart på udviklingen af underholdningsteknologien. Over en tredjedel af jordens befolkning er gamere. Spilbranchen har økonomisk overhalet Hollywood. Og e-sport atleter får efterhånden samme stjernestatus som andre store sportsatleter. Men hvorfor gamer vi? Hvad er det der driver os frem mod joysticket?Det forsøger Techtopia at finde svaret på i samtale med Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent med speciale i gaming fra Center for Digital Pædagogik. Lyt med og find ud af, om du er en arkitekt, ninja eller gartner, når du gamer.Medvirkende: Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulentTilrettelæggelse: Henrik Føhns, Albert Nyeland og Janni DeneckeLink til bogen “Gamer” https://unipress.dk/udgivelser/g/gaming/
undefined
May 19, 2025 • 46min

Techtopia 368: De kinesiske robotter kommer

Techtopia 368: De kinesiske robotter kommerKina er i gang med at sætte sig på verdensmarkedet for robotter. Ikke mindst humanoide robotter. Det er robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker og er designet til at arbejde i vores verden på vores præmisser.For nyligt var en kinesisk humanoid robot på besøg i Odense, hvor den blandt andet trykkede hånd med Techtopias udsendte reporter.Teknologisk Institut var vært og udgav ved samme lejlighed en rapport om humanoide robotter. Instituttet ser et stort potentiale i Danmark. Især i brancher med mangel på arbejdskraft som industri, logistik og sundhed. Her kan de humanoide robotter måske kan tage over, hvor menneskehænder mangler. De fleste danske virksomheder afventer dog stadig, at teknologien bliver helt klar.  Der er brug for fremskridt inden for blandt andet batterier og finmotorik, før robotterne kan tages i brug for alvor.Techtopia trykker hånd, læser rapporten og sætter det hele ind i et robothistorisk perspektiv.I studiet: Henrik Føhns og Albert NyelandMedvirkende:Søren Peter Johansen, robotekspert, DTIChristina Boutrup, journalist med speciale i KinaLinks:Teknologisk Udsyn om humanoide robotter https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik.Unitree https://www.unitree.com/g1
undefined
May 5, 2025 • 45min

Techtopia 367: Byggemøde for dansk socialt medie

Techtopia samlede 80 ildsjæle hos IDA til debat om fremtidens sociale medier.Vi diskuterede, hvordan Danmark kan skabe demokratiske digitale platforme som alternativ til de amerikansk dominerede SoMe platforme.Skal vi tage ansvar for vores digitale fremtid – eller overlade den til Silicon Valley?Vi fik et par håndfulde oplæg fra iværksættere og analytikere og en god diskussion og brainstorm. Mennesker mødtes, nye kontakter blev knyttet, møder blev aftalt, projekter blev drøftet. Det var et call to action.Bolden er givet op. Arbejdet er i gang.#techtopiadk #techtopiawashereGæstevært: Albert NyelandMedvirkende:Henrik Føhns, podcastredaktør, TechtopiaAnders Lemke-Holstein, stifter, OaseBjarke Calving Vinding, CEO og stifter, DucklingTue Oxenvad, CEO og udvikler, MeningspunktetKaj Grønbæk, professor I datalogi, Aarhus UniversitetHenrik Leschley, direktør og stifter, DigidiAnnemette Broch, direktør og stifter, Data for GoodMikkeline Thomsen, stifter, Os&TalEsben Gadsbøll, formand, Danish Tech StartupsLink:Oase https://oase.app/oase/46ec46bf-5445-4a32-bb21-ada8a61b4b0a/join/8f84eb1a-1e07-478c-9153-6e21850141fe
undefined
Apr 28, 2025 • 54min

Techtopia 366: Til kamp for borgerens IT-sikkerhed

Det er velkendt for de fleste, at forretningsmodellen bag de sociale medier er databetaling. Du får en gratis service, men betaler med dine data, og du er dermed produktet. De færreste tænker måske på, staten har overtaget samme logik i digitaliseringen af velfærdssamfundet. Her er vi også 100 procent transparente, ligesom vi heller ikke har kontrol med brugen af vores egne data.Lige nu indføres nye EU regler, som burde beskytte borgeren bedre, men spørgsmålet er om fremgangsmåden spænder ben for privatlivet? Og samtidig ønsker den danske regering at udvide PETs beføjelser til at overvåge alle danske borgere. Privatlivet i det digitale samfund er med andre ord stærkt presset i 2025.Den amerikanske forsker Shoshana Zuboff har i sit værk “Overvågningskapitalismens Tidsalder” beskrevet, hvordan tech-virksomheder udnytter big data til at forudsige og ændre menneskers adfærd. Datahøst fra smartphones, kameraer og online aktiviteter bruges til at skabe detaljerede profiler af individer. Zuboff introducerer begrebet “Big Other” om et system, der manipulerer menneskers valg for profit. Denne praksis truer ifølge Zuboff demokratiets værdier og individets autonomi.Ifølge Zuboff kan overvågningskapitalismens principper overføres til politik gennem adfærdspsykologien, der hævder, at al menneskelig adfærd er et produkt af målbare eksterne stimuli, som forstås og kontrolleres gennem studier og eksperimenter. Bedre kendt som behaviorisme og populariseret af adfærdspsykologen B.F. Skinner. Sociale medieplatforme er den seneste udgave af det behavioristiske ønske om at styre samfundet gennem videnskabelig observation af sindet via et komplet informationsloop, der skal teste produkter på mennesker, få feedback og redesigne modellen. Man antager, at matematiske datalove gælder for mennesker såvel som for maskiner. Spørgsmålet er, om samme tankesæt har gjort sit indtog i digitaliseringen af den demokratiske velfærdsstat?Gæst er Stephan Engberg fra Priway, der arbejder med beskyttelse af borgerens privatliv.Link: Priway  priway.eu
undefined
Apr 14, 2025 • 33min

Techtopia 365: Ælling til kamp mod doomscrolling

DUCKLING er et nyt medie for unge i alderen 13–19 år – et alternativ til TikTok og Instagram, men med journalistisk substans. Platformen er skabt af journalisterne Bjarke Calvin Vinding og Camilla Gamborg Isaksen samt software-ingeniøren Magnus Stuart Juul. Navnet er inspireret af H.C. Andersens, "Den grimme ælling" – en fortælling om udvikling, potentiale og behovet for lidt hjælp undervejs.Unge fravælger i stigende grad traditionelle medier som aviser og tv. Det ser DUCKLINGs stiftere som et demokratisk problem: Hvis unge aldrig lærer at bruge journalistiske medier, risikerer vi at miste deres perspektiv og deltagelse i samfundsdebatten.Derfor er DUCKLING visuelt og videobaseret med korte, swipebare slides, der kombinerer tekst, billeder og video. Teksten er ikke død – men serveres i små, læsbare bidder, der engagerer unge og motiverer til refleksion. Indholdet tager udgangspunkt i fortællinger: Noget skete, det var svært, jeg løste det – og lærte noget, du måske også kan bruge. 🧠Formatet lægger op til fællesskab og eftertænksomhed frem for overfladisk scrolling. Brugerne kan ikke kun læse – de kan også bidrage og interagere med indholdet. 🌐 Målet er at skabe et digitalt fællesskab, hvor unge bliver klogere på sig selv og på verden omkring dem – og hvor journalistik bliver relevant for næste generation.Medvirkende:Bjarke Calvin Vinding, stifter, DucklingLinks:Duckling https://www.duckling.co/da
undefined
Apr 7, 2025 • 20min

Techtopia 364: ChatGPT prompter dansk billedkunst

For nyligt lancerede OpenAI en ny kraftfuld version af ChatGPTs evne til at lave fotos. Igen blussede diskussionerne op om krænkelse af ophavsret, og om hvorvidt generativ AI overhovedet kan skabe original kunst.Den danske kunstner Jes Brinch vender diskussionen på hovedet: I stedet for at prompte ChatGPT til at lave kunst, så bad han den kunstige intelligens om at lave en prompt til ham, så han kunne lave det maleri, som ChatGPT gerne ville se. Det blev til en lang samtale om kunst mellem maler og computer.Resultatet kan nu ses i Jes Brinchs atelier, og Techtopia lagde vejen forbi til fernisering.Medvirkende:Jes Brinch, kunstnerChatGPT, idemagerHenrik Føhns, tilfældig forbipasserendeLink:Jes Brinch https://www.brinch-visby-wunderkammer.dk/udstilling/

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app