Kristen vækkelse, åndelig oprustning og et mediebillede fuld af ukritisk indhold. For sekulære religionskritikere ser det skidt ud, men...
"Det er værre, end du tror," siger Tim Jensen, professor emeritus i religionsvidenskab.
Han har arbejdet med kristendom, islam og den politiske og mediemæssige bevågenhed det meste af sit liv. Og det er skandaløst på mange områder i hans øjne.
Vi dykker ned i hans karriere og perspektiver på religionens plads i samfundet. Og så ser vi på, om og hvordan et sekulært samfund stadig kan fremmes.