Hvad sker der, når AI ikke fjerner arbejdet fra dine medarbejdere, men i stedet overbelaster deres hjerner?
I den her soloepisode tager Dan Rose fat på AI Brain Fry – et nyt fænomen, der peger på, at den største flaskehals i AI-arbejdet ikke længere er teknologien, men menneskets evne til at følge med.
Du skal bl.a. høre om, hvorfor de medarbejdere, der får mest ud af AI, også kan være dem, der rammes først, hvad det betyder for kvalitet og trivsel, og hvorfor debatten om massearbejdsløshed måske rammer ved siden af.
Dan kommer omkring:
Den nye flaskehals: Hvorfor det ikke længere er data, jura eller regnekraft, der begrænser effekten af AI, men frontallapperne på dine medarbejdere.
Brain Fry vs. burnout: Hvorfor AI godt kan fjerne trivielt arbejde og samtidig skabe en ny form for akut kognitiv overbelastning.
Når produktivitet bliver en fælde: Hvordan AI kan tredoble kapaciteten på papiret, men også gøre arbejdet mentalt tungere og mere fejlbehæftet.
Ledelsesproblemet ingen taler nok om: Hvorfor AI-superbrugere oftere risikerer at brænde ud, sige op og tage innovationen med sig ud ad døren.
Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til dan.rose@todai.ai
Nævnt i episoden:
Harvard Business Review: “When Using AI Leads to ‘Brain Fry’”
OpenAI / arXiv: “GPTs are GPTs: An Early Look at the Labor Market Impact Potential of Large Language Models”
Noema Magazine: “AI Could Actually Help Rebuild the Middle Class”
Anthropic: “Labor market impacts of AI: A new measure and early evidence”
Berlingske: “Martin Thorborg: De fleste har stadig ikke forstået, at revolutionen er i fuld gang”